Kombiner PDF-dokumenter i Billedfremviser på Mac
Du kan tilføje individuelle sider fra et PDF-dokument til et andet PDF-dokument. Du kan også kombinere alt indhold i to eller flere PDF-dokumenter.
ADVARSEL: Ændringer, du foretager i et dokument i Billedfremviser, gemmes automatisk. Hvis du vil bevare de originale PDF-dokumenter (udover det nye kombinerede dokument) skal du vælge Arkiv > Dubler for at oprette en kopi af hvert PDF-dokument, før du kombinerer dem.
Gå til appen Billedfremviser på din Mac.
Åbn de PDF-dokumenter, du vil kombinere.
I hvert åbent PDF-dokument skal du vælge Oversigt > Miniaturer for at vise sideminiaturerne i indholdsoversigten.
Træk de miniaturer, du vil tilføje, fra et PDF-dokuments indholdsoversigt til det andet PDF-dokuments indholdsoversigt. Hvis de ønskede miniaturer ikke er ved siden af hinanden, kan du Kommando-klikke for at vælge hver enkelt.
Du kan føje sider til slutningen af eller mellem sider i et dokument. Træk miniaturerne for at ændre rækkefølge på dem.
Tip: Du føjer et helt PDF-dokument til et andet PDF-dokument ved at trække PDF-symbolet fra Finder til indholdsoversigten i et åbent dokument.