Rediger rækkefølgen på genveje på iPhone eller iPad
Ud over at tilføje og organisere genveje i appen Genveje kan du bestemme, hvilke genveje der skal vises i widgetten Genveje på iPhone eller iPad. Genveje vises i samme rækkefølge på din enhed som i appen Genveje.
Tryk på Rediger i appen Genveje på din iOS- eller iPadOS-enhed.
Træk en eller flere genveje (farvede rektangler) til den ønskede placering (vent med at løfte fingeren, til rektanglerne har skiftet plads).
Hvis du trækker genveje ind i et nyt kategoriområde på skærmen, føjes de til den pågældende kategori. Hvis du trækker genveje ud af en kategori, fjernes de fra den pågældende kategori.
Tryk på OK for at afslutte.
Bemærk: Hvis du er logget ind med dit Apple-id, overføres de ændringer, du foretager i appen, til dine andre Apple-enheder. Du kan få flere oplysninger i Synkroniser genveje på iPhone eller iPad.