Brug VoiceOver-aktiviteter på Mac
Brug VoiceOver-aktiviteter til at oprette grupper af indstillinger til bestemte formål. Opret f.eks. en aktivitet til brug af en bestemt stemme og hurtigere talehastighed, når du køber ind på internettet, og opret en anden aktivitet til brug af en anden stemme og langsommere talehastighed, når du læser artikler på internettet.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten. Se Brug VoiceOver-kombitasten.
Indstil aktiviteter
Åbn VoiceOver-værktøj (tryk på VO-F8, når VoiceOver er slået til), klik på kategorien Aktiviteter, og klik derefter på knappen Tilføj for at oprette en aktivitet.
Skriv et navn til aktiviteten, f.eks. “Online-indkøb”.
Du omdøber en aktivitet ved at vælge aktiviteten i tabellen, trykke på Enter og derefter skrive et nyt navn.
Til hver indstilling, du vil tilpasse til denne aktivitet, skal du vælge afkrydsningsfeltet og derefter klikke på Indstil.
Du ser alle de indstillinger, du kan tilpasse, ved at klikke på pilen til højre for Aktive punkter.
Hvis VoiceOver automatisk skal bruge aktiviteten til visse apps eller websteder, skal du klikke på knappen Apps og websteder.
Du angiver apps ved at vælge et på lokalmenuen eller ved at vælge Anden app for at søge efter og vælge apps.
Du angiver websteder ved at klikke på Websteder, klikke på knappen Tilføj og derefter skrive URL-adressen til webstedet. Du fjerner et websted ved at vælge det på listen og derefter klikke på knappen Fjern .
En app eller et websted kan kun forbindes med en aktivitet. Hvis du vælger en app eller et websted, der er forbundet med en anden aktivitet, bliver du spurgt, om du vil ændre det.
Du dublerer en aktivitet, som du har indstillet, ved at klikke på den på listen, klikke på knappen Konfigurer aktivitet og derefter vælge Dubler aktivitet. Evt. apps eller websteder, som er angivet til den originale aktivitet, inkluderes ikke i dubletten. Du omdøber dubletten ved at klikke på dens navn på listen og skrive et nyt navn.
Brug en aktivitet
Hvis du skifter til eller åbner en app eller et websted, som er forbundet med en aktivitet, finder VoiceOver aktiviteten (hvis du indstiller regelniveauet til Medium eller Høj).
Vælg en aktivitet manuelt i Aktivitetsvælger: Tryk på VO-X for at vise aktivitetsvælgeren, brug pil ned og pil op til at navigere på listen, indtil du finder den aktivitet, du vil bruge, og tryk derefter på Retur.
Brug den forrige aktivitet: Tryk på VO-X-X.
Slut Aktivitetsvælger uden at foretage et valg: Tryk på esc-tasten eller Fn-Tabulator.