Salerno

Den oprindeligt etruskiske by Irnthi blev i 194 f.v.t. en romersk koloni under navnet Salernum. Den fungerede som et vigtigt trafikknudepunkt og voksede hurtigt. Under Forbundsfællekrigen i årene 91-89 f.v.t. blev Salerno ødelagt, men den oplevede et højdepunkt i 100-tallet e.v.t. I 600-tallet blev byen en del af det longobardiske hertugdømme Benevento.

I 800-tallet grundlagdes her en verdslig lægeskole, som i 1000-tallet udviklede sig til den første egentlige højere læreanstalt inden for europæisk medicin, Salernoskolen. Fra 1200-tallet var skolen et universitet, og Salerno blev datidens centrum for europæisk lægekunst.

I 1077 blev byen erobret af Robert Guiscard og gjort til hovedstad i det normanniske rige i Syditalien, og i 1400-tallet kom Salerno under Kongeriget Neapel. Under Robert Guiscard opførtes byens katedral, indviet til Matthæus, der ifølge traditionen er begravet i krypten. Også den landflygtige pave Gregor 7. blev begravet her.

Under 2. Verdenskrig, den 9. september 1943, gik den 5. amerikanske armé i land ved Salerno.

• Salernum
• Salernoskolen