ribosom

Ribosom er et kompleks af proteiner og RNA, som fremmer dannelsen af proteiner i levende celler. Man siger, at ribosom katalyserer syntesen af proteiner.

I eukaryote celler (dvs. celler med kerne) dannes ribosomerne i cellekernens kernelegeme (nucleolus) som to adskilte underenheder, en stor og en lille, der transporteres gennem kerneporerne til cellens cytoplasma. Den store enhed er sammensat af ca. 50 proteiner og tre rRNA-molekyler og har en molekylvægt på 2,8 mio. dalton; den lille enhed består af ca. 30 proteiner og et rRNA-molekyle og har molekylvægten 1,4 mio. dalton. Den store enhed benævnes traditionelt 60S-enheden efter den hastighed, hvormed den sedimenterer i en ultracentrifuge, målt i Svedberg-enheden S; den lille benævnes tilsvarende 40S.

I cytoplasmaet samles de to enheder omkring et messenger-RNA-molekyle (mRNA), der bærer den genetiske kode for syntesen af et protein. Den lille enhed har tre bindingssteder for tRNA, der er transportør af de aminosyrer, der kobles sammen til en kæde i den rækkefølge, mRNA-molekylet dikterer. Den store ribosom-enhed katalyserer dannelsen af peptidbindinger mellem aminosyrerne.

Under processen bevæger mRNA sig gennem ribosomet, ligesom et bånd afspilles af en båndoptager. Det tager ca. 1 min at syntetisere et middelstort protein, og et enkelt mRNA kan afkodes simultant af flere ribosomer, der sidder som perler på en snor på mRNA, et såkaldt polyribosom.

Hele ribosomkomplekset danner i eukaryote celler en partikel, der måler ca. 15 nm×25 nm, og som let ses i et elektronmikroskop. Celler med megen proteinsyntese kan indeholde flere millioner ribosomer frit i cytosolen eller bundet til det endoplasmatiske retikulum.

I prokaryote celler (dvs. celler uden kerne, bakterier og cyanobakterier (blågrønalger)) er ribosomerne sammensat af to tilsvarende, men mindre enheder (50S og 30S), tilsammen ca. 2,5 mio. dalton, der i hovedtræk fungerer på samme måde som i eukaryote celler.

Den tredimensionale struktur af et ribosom blev beskrevet i 2000 vha. røntgenkrystallografiske undersøgelser, og dermed er en detaljeret molekylær beskrivelse af proteinsyntesen i cellerne muliggjort. En af hovedkonklusionerne er, at det aktive center udelukkende består af RNA, hvilket indebærer, at ribosomet er et RNA-enzym (ribozym).

Baggrunden for mange antibiotikas virkningsmåde er, at de kan binde til prokaryote ribosomer (fx i sygdomsfremkaldende bakterier), men ikke til eukaryote ribosomer (fx menneskets). Det nye kendskab til ribosomets detaljerede struktur har gjort det muligt at udvikle nye sådanne antibiotika.