Triphop er en musikgenre inden for elektronisk dansemusik, som opstod i begyndelsen af 1990'erne i Bristol, England. Genren kombinerer elementer fra hiphop, elektronica, jazz, soul, funk, reggae og dub og kendetegnes ved langsomme, loopede 4/4-beats, tunge, duvende baslinjer og en melankolsk, filmisk atmosfære og drømmende stemning. Den ofte sparsomme instrumentation inkluderer keyboards, percussion og undertiden strygere og guitarer. Desuden indgår samples foruden både sang og rap.
Faktaboks
- Også kendt som
-
trip-hop, trip hop
Kombinationen af langsomme, hypnotiske hiphop-beats og det generelt drømmende eller ’trippende’ udtryk har givet genren sit navn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.