Vores værdier og retningslinjer
Standarder der skal sikre trygge og indbydende rejseoplevelser for alle
Udvis respekt på rejsen
Respekt
Vi forventer at vores ansatte, kunder og partnere behandler hinanden med respekt. Vi accepterer ikke nogen former for chikane, diskrimination, hadefuld retorik, manipulation, fysisk vold eller nogen anden form for truende eller krænkende adfærd.
Omtanke
Når du bor på et overnatningssted eller gør brug af andre tjenester på Booking.com, beder vi dig tage hensyn til dine omgivelser. Prøv at begrænse eventuel støj der kan forstyrre naboerne, følg loven og lokale skikke, og vær opmærksom på din indflydelse på miljøet.
Integritet
Hos Booking.com forventer vi at vores partnere og kunder gør forretning via vores platform på en ærlig og professionel måde, at de ikke giver et misvisende billede af hvem de er, og at de overholder de aftaler de indgår med hinanden.
Sikkerhed på rejsen
Overholdelse af loven
Booking.com accepterer ikke tyveri, vandalisme, kriminelle aktiviteter eller afpresning. Alle former for ulovlig eller farlig aktivitet kan medføre at din konto og/eller dit overnatningssted bliver blokeret.
Fysisk sikkerhed
Hos Booking.com tager vi vores kunders, partneres og ansattes fysiske sikkerhed alvorligt. Vi beder om at du ikke tager del i eller reklamerer for nogen form for aktiviteter der kan skade andre personer eller betegnes som dyremishandling.
Dyrevelfærd
Dyremishandling tolereres ikke af Booking.com. Gæster, partnere og Booking.coms ansatte forventes at respektere husdyr og vilde dyr og at give dyrene levevilkår der stemmer overens med vores retningslinjer for dyrevelfærd.
Databeskyttelse og privatliv
Personlige oplysninger
Booking.com tolererer ikke at nogen partnere eller affiliatepartnere bruger andres personlige oplysninger på en måde der overtræder vores aftale og/eller gældende love.
Retningslinjer for video- og lydoptagelser
- Når du anvender eller udbyder tjenester på Booking.com, bedes du tage hensyn til andre mennesker og respektere deres privatliv og ejendele. Hvis du overnatter på et hotel eller i et privat hjem, forventer vi at du passer på overnatningsstedet og overholder deres husregler.
- Kameraer som er installeret på et overnatningssted, er kun tilladt på offentlige områder. De bør være synlige, og du bør oplyse om dem inden opholdet.
Databeskyttelse
- Personlige oplysninger: Hos Booking.com vil vi gerne give alle der gør brug af vores rejseydelser, den bedst mulige brugeroplevelse. Det betyder at vi tager beskyttelsen af dine personlige oplysninger alvorligt og værner om dem i overensstemmelse med vores erklæring om databeskyttelse og cookies samt gældende lovgivning.
- Det er vigtigt for os at dine oplysninger er sikre. Derfor beskytter Booking.com dine personlige oplysninger og kreditkortoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder persondataforordningen (GDPR) og datasikkerhedsstandarder for betalingskortindustrien (PCI DSS).
Mangler der oplysninger? /
Tak for din feedback