DIF modtager 72 millioner kroner til udvikling af Startblokken! Det store millionbeløb er bevilget til at udbrede vores model for aktivering af borgere uden for jobmarkedet og uddannelsesscenen. Siden februar har vi arbejdet for at hjælpe unge mennesker mellem 18 og 29 gennem pilotprojekter i fire kommuner. Det er denne indsats, der nu skal bredes ud til flere aldersgrupper og flere kommuner landet over. Pengene til indsatsen kommer fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og indeholder støtte i form af EU-midler. En af grundtankerne bag Startblokken er, at fællesskab og idræt kan være med til at skabe et solidt udgangspunkt for trivsel hos en gruppe af borgere, der trænger til medvind og succesoplevelser for at kunne komme godt videre i livet. Vi er glade for og stolte af den udvikling, vi bidrager med gennem idrætten! #EUprojekt Grundfos Foundation | PDJF, Spar Nord Fonden, Bikubenfonden, Det Obelske Familiefond
About us
Startblokken arbejder for at gøre en positiv forskel for de mange tusinde unge, der står uden job og uddannelse i Danmark. Et tæt samarbejde mellem kommuner, sportsklubber og ansatte brobyggere skal være med til at gøre de unge klar til enten job eller uddannelse på sigt, men i første omgang handler det om at give dem et fællesskab, de kan udvikle sig i, og som de gerne vil gøre en ekstra indsats for.
- Website
-
www.startblokken.dk
External link for Startblokken
- Industry
- Non-profit Organizations
- Company size
- 11-50 employees
- Founded
- 2024
Updates
-
Der er så meget potentiale, og vi er så stolte af det arbejde, vi allerede nu har sat i gang. Tak for opbakningen, Jakob Schjørring.
SYSTEMINNOVATION I PRAKSIS: DEN PROFESSIONELLE IDRÆT SOM INDGANG TIL VIRKSOMHEDSBASEREDE UNGEINDSATSER Samtalerne om systeminnovation kan hurtigt blive meget abstrakte, men ét værktøj fra min tid i Rockwool Fonden vender jeg og mit team tilbage til igen og igen, fordi det netop er til at omsætte til praksis: ”De fire skift”. De fire skift er kendetegn for indsatser med potentiale for systemforandring, som alle indebærer et skift i den måde, som en samfundsudfordring hidtil er blevet forsøgt løst på: Skift i formål, skift i beslutningskompetence, skift i relationer og skift i ressourcer, fx lokationer, data og infrastruktur. Potentialet i det sidste skift – skift i ressourcer – er vores samarbejdspartner Sportucation, en del af Danmarks Idrætsforbund (DIF)s Startblokken, et glimrende eksempel på. Det er efterhånden veldokumenteret, at unge i udsatte positioner vokser i en virksomhedskontekst, fx igennem virksomhedsforløb, snusepraktikker og virksomhedsbesøg. Men potentialet er uforløst, fordi der ikke i dag findes en tilstrækkelig fasttømret og finmasket infrastruktur, der understøtter matching af unge og konkrete virksomheder. Og der hvor kommuner faktisk er lykkedes med at etablere en sådan infrastruktur, så er det både tidskrævende at udbygge og vedligeholde den og ofte også sårbart, når de kommunale medarbejdere der driver virksomhedsnetværkene skifter job. Hvad gør man så lige ved det? Her har Sportucation og Startblokken gjort det, som vi alt for ofte glemmer: Taget god tid til at tænke over hvad der allerede findes derude, som vi kan bygge videre på. For både breddeidrætten og den professionelle idræt er jo ikke bare selvstændige organisationer og arenaer for fysisk udfoldelse. Den repræsenterer også Danmarks vel nok mest fintmaskede netværk af virksomheder i alskens afskygninger i form af klubbernes sponsornetværk. Så kunne et alternativ til at kommunerne selv opbygger og vedligeholder virksomhedsnetværk være, at bruge de virksomhedsnetværk der allerede findes over hele landet i form af klubbernes sponsornetværk? Kunne det åbne op for helt nye opgave/ ansvarsdelinger mellem kommune, klub og virksomhederne i sponsornetværket? Helt nye måder hvorpå virksomhederne kan støtte unge i udsatte positioner? Og helt nye måder at bygge videre på virksomhedernes nuværende motivation for at engagere sig i klubben og lokalområdet? Spørgsmålene er mange og det er potentialet også. Det er en fornøjelse at følge, hvordan Sportucation og Startblokken eksperimenterer og gør os alle sammen klogere på lige præcis dét! Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI, Anders Dybdal, Christian Bason, Ph.D., Sigge Winther Nielsen, Anders Folmer Buhelt, Jennie Winhall, Johannes Björkman, KL https://lnkd.in/dAvg9M4D
Unges uddannelse flytter til håndboldarena | DIF
dif.dk
-
I Silkeborg prøver man noget nyt. En gruppe elever fra FGU Midtjylland (Forberedende Grunduddannelse) skal ikke længere møde til undervisning i FGU’s lokaler – i stedet rykker de ud i Jysk Arena, hvor undervisningen kommer til at fungere på en helt ny måde. Her er sport og idræt omdrejningspunktet for de unges aktiviteter, og det motiverer. ”Det er rigtig fedt indtil videre, vi er et lille hold på ni elever. Vi hjælper nede på Jysk Arena, og det er fedt at komme lidt ud og lave noget i timerne i stedet for at sidde og kede sig. Det betyder meget for mig at komme ud og bevæge sig lidt,” siger Said Mohammed Hiji, som er en af eleverne i Jysk Arena. Han har sammen med sine otte klassekammerater været en del af det nye FGU-forløb siden begyndelsen af oktober.
Unges uddannelse flytter til håndboldarena | DIF
dif.dk
-
En stor gruppe unge står uden for fællesskabet på en uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Nyt samarbejde mellem aktører fra idrættens verden, fonde, kommuner og erhvervsliv skal støtte de unge til nye livsbaner.
Nyt initiativ skal hjælpe unge i uddannelse og job | DIF
dif.dk
-
Startblokken har fået sit eget logo. Logoet symboliserer de unges vej gennem indsatsen. Alle de unge er forskellige, og med Startblokkens stærke fællesskab i ryggen, skal de finde deres egen vej frem.
Grafisk identitet | DIF
dif.dk