Vi rangerer forhandlere baseret på strenge tests og research, tager også højde for din feedback og vores kommercielle aftaler med udbydere. Denne side indeholder affiliate links. Marketings Offentliggørelse

Wix-anmeldelse [2024] – Er populær lig med god?

Sophia Conti Skrevet af: Sophia Conti

Wix er propfyldt med funktioner til at skabe næsten en hvilken som helst type websted. Det føles som om, de altid har en ny overraskelse oppe i ærmet, der gør det endnu lettere og sjovere at designe din hjemmeside. Der er ovenikøbet en gratis plan, du kan bruge til at skabe en fuldt funktionel side. Men med en hjemmesidebygger, der er så nem at bruge, kan man så virkelig skabe et professionelt websted?

Overblik

💯Gratis AbonnementJa
💲Startpris$16.00
📄Antal skabeloner900+
🔌Apps/IntegrationerJa
🛒E-handelsværktøjerJa
Delt Forhandler Dedikeret Cloud WordPress

Wix lever op til sine løfter

Jeg har ellers altid tænkt på Wix som en virkelig grundlæggende hjemmesidebygger – noget man ville bruge til at bygge en personlig hjemmeside for sjov, men ikke noget, man ville bruge til professionelle foretagender på nettet. Wix lover guld og grønne skove, og jeg var virkelig skeptisk over for, om de nu kunne leve op til sine løfter. Men da jeg så testede det i forbindelse med min søgen efter de 10 bedste hjemmesidebyggere 2024, måtte jeg erkende, at Wix langt fra var, hvad jeg troede.

Aldrig har jeg været så glad for at tage fejl.

Jeg oplevede Wix som en virkelig stærk hjemmesidebygger. Ingen tvivl om, det er såre simpelt at bruge, men det er altså ikke på bekostning af funktionaliteten. Hver gang jeg prøver det, ser de ud til at have tilføjet nye funktioner, der gør oplevelsen bedre og bedre. Og så er det faktisk direkte behageligt at bruge. Jeg er så vild med Wix, at jeg nu bruger det til min personlige hjemmeside.

Ikke t jeg er ekspert inden for webdesign, men jeg har da et par års erfaring som SEO-strateg. For at opnå god SEO skal man være i stand til at kende de gode hjemmesider fra de dårlige hurtigt og nemt, og jeg kan godt fortælle dig, at Wix laver gode hjemmesider. Ja, virkelig gode hjemmesider.

Og jeg er ikke den eneste, der er overbevist om, at Wix er en genial hjemmesidebygger. Mere end 180 millioner mennesker i 190 lande, inklusive Danmark, bruger tjenesten til deres hjemmesider, og antallet stiger dag for dag. Selvfølgelig kan det godt have noget at gøre med den uimodståelige gratis plan, der lader dig skabe et fuldt funktionelt websted helt gratis, og som ovenikøbet har en brugerflade på mange sprog, herunder dansk.

Men er Wix det rigtige for netop dig? De appellerer til et bredt publikum, men det betyder ikke, at det er perfekt til alle. Det store antal tilpasningsmuligheder kan vise sig at være overvældende for nybegyndere, og hvis du ikke har øje for design, kan friheden til at ændre skabelonerne resultere i et ikke helt optimalt layout.

I denne anmeldelse vil jeg komme ind på detaljerne ved Wixs bedste funktioner (og også nogle af ulemperne) i et forsøg på at hjælpe dig med at beslutte, hvorvidt det er det rette valg til dit websted.

5.0

Skabeloner

Wix har bogstaveligt talt hundredevis af skabeloner at vælge imellem

Website template options - Wix
Wix har flere skabeloner end nogen konkurrent – og nogle af de allerflotteste
1

Wix tilbyder flere skabeloner end nogen anden hjemmesidebygger. Der er mere end 900 at vælge imellem, opdelt i flere forskellige underkategorier inden for alt fra business og e-handel til kreative formål og meget mere.

Du behøver ikke engang at vælge en skabelon fra den kategori, der er mest relevant for målet med din hjemmeside – eftersom de kan tilpasses helt frit, kan du vælge en skabelon fra en hvilken som helst kategori og ændre den, så den passer til dine behov. Det betyder, at uanset om dit websted skal være et rejsebureau, der booker overnatninger til kæledyr, eller en madlavningsblog til folk, der har en evne til at brænde vand på, har Wix det perfekte skabelon-match.

Wix template categories
Wix er virkelig specifik med sine skabelonkategorier som f.eks. kæledyr og dyr eller tjenester og vedligeholdelse.

Hvis ingen af skabelonerne taler perfekt ind i vision, har du også mulighed for at starte med en helt tom skabelon og bygge lige præcis det, du drømmer om. Og når jeg siger præcis, hvad du drømmer om, så mener jeg det – mange hjemmesidebyggere begrænser dig eksempelvis til at placere elementer i henhold til et særligt gitter, men i Wix-editoren kan du placere elementer bogstaveligt hvor som helst.

Du kan derefter justere elementformer og størrelser ned til sidste pixel. Hvert enkelt element har sin egen tilpasningsmenu, der tilbyder utallige måder at tilføje dit unikke præg, og nogle gange tilbydes der endda justering, jeg ikke engang havde tænkt på – eksempelvis animation eller rulleeffekter.

I modsætning til mange andre hjemmesidebyggere ser Wixs skabeloner ser alle vidt forskellige ud: der er ikke tale om uendelige gentagelser af det samme grundlæggende layout med lidt forskellige farver og billeder. Med så meget variation til at begynde med og evnen til at tilpasse alting bliver det muligt at skabe et virkelig unikt websted.

Noget, jeg virkelig sætter pris på ved Wixs skabeloner, er, at mange af dem kommer med forudinstallerede apps, som du muligvis har brug for. For eksempel indeholder de fleste restaurantskabeloner på Wix allerede restaurant-menuer og Wix Reservations-apps, og disse er installeret, så du kan begynde at bruge dem med det samme. Ligeledes vil eksempelvis fotografihjemmesider allerede have Wix Pro Gallery eller andre billedrelaterede funktioner.

Dette gør din designoplevelse meget mere strømlinet, eftersom du ikke behøver at bruge tid på at snuse rundt efter de apps, du har brug for. Så kan du i stedet bruge tiden på at se din yndlings Netflix-serie (eller hvad du nu laver i din fritid).

Wix-skabeloner har også nogle enkelte ulemper. Mens de alle kommer med mobilvenlige versioner, er designene ikke automatisk mobilresponsive, hvilket vil sige, at de ikke justeres automatisk til mindre skærme. Det betyder, at hvis du foretager væsentlige ændringer i dit layout, er du nødt til også at redigere mobilvisningen separat for at sikre, at dit indhold stadig er læseligt og ser pænt ud.

Når du først har valgt en skabelon, kan du desuden ikke ændre den, så du skal være ret sikker på dit valg, før du når alt for langt med at tilpasse din hjemmeside.

Selvom det kan virke som nogle unødvendige begrænsninger, er ovenstående faktisk hemmeligheden bag alt den fleksibilitet, du får med designet af din Wix-side. Jo mere frihed du har til at skabe dit eget layout, jo sværere er det nemlig at konvertere disse ændringer automatisk til et mobilwebsted eller en alternativ skabelon. Andre byggeprogrammer begrænser netop dine tilpasningsmuligheder, så de kan give dig et mobilresponsivt design eller muligheden for at ændre skabeloner senere uden at miste dit indhold, men Wix vægter komplet designfrihed højere (hvilket efter min mening er det rigtige valg.)

Og selvom du ikke kan ændre din skabelon uden at starte forfra fra bunden, er der også en fordel ved det – fordi Wix-skabeloner kan tilpasses så meget, kan du jo bare ændre dit layout og få det til at se helt anderledes ud.

5.0

Funktioner

Med Wixs funktioner kan du bygge din drømmehjemmeside

Hvis du kan forestille dig en hjemmeside, kan du formentlig også byggen den med Wix. Du får både almindelige funktioner som blogadministration og en onlinebutik, men hvis du har flere nichebehov, vil du sandsynligvis også finde funktioner og apps, der imødekommer netop dig. (Restaurantfunktionerne er for eksempel nogle af de bedste overhovedet, men der er også gode muligheder til kunst og fotografi, værtskab og meget mere.)

Der er overhovedet ikke behov for kodning eller teknisk viden for at bruge de mere avancerede funktioner – det sværeste er faktisk nærmere at begrænse sig til kun at tilføje de funktioner, man faktisk har brug for, og ikke bare bruge alt, der lyder sejt.

Wix Stores

Da jeg første gang kiggede nærmere på Wix Stores, som er fællesbetegnelsen for Wixs indbyggede e-handelsfunktioner, var jeg forbløffet over, hvor meget man kunne gøre, især i betragtning af hvor let det er at arbejde med.

Wix Stores er gratis og tilgængelig på Wix App Market, men du skal dog opgradering til en forretningsplan for at acceptere online betalinger. Funktionen kommer forudinstalleret, hvis du starter med en e-handelsskabelon eller bruger Wix ADI og vælger “onlinebutik” som en af dine nødvendige funktioner.

Med Wix Stores kan du sælge dine varer – ikke kun på din hjemmeside, men også på Facebook, Amazon og andre online markedspladser. Uanset hvilke betalingsmetoder du accepterer – du kan tilføje kredit- og betalingskort, PayPal og AliPay – tager Wix aldrig nogen provision af dit salg.

Funktionaliteten er ikke helt så robust som nogle andre e-handelsværktøjer, men det er uden tvivl mere end nok, hvis du skal drive en lille til mellemstor onlinebutik. Og du vil opdage, at Wix Stores er et intuitivt værktøj til at designe en onlinebutik med muligheder for variationer i eksempelvis produktfarve eller -størrelse, lager-og ordrestyring. Du kan desuden tilpasse produktsider og indkøbskurv samt integrere din butik problemfrit på resten af dit websted.

Product management interface - Wix Stores
Wix Stores gør det utrolig nemt at administrere alt relateret til dine varer.

Når det kommer til forsendelse, kan du vælge at indstille varer til at skulle sendes af enten dig eller en specifik partner, og du kan fastlægge forsendelsesmetoder og-priser baseret på region, vægt eller produkt. Det er endda muligt at parre sig op med dropshipping-partnere og dermed udvide dit udbud, hvilket er et godt eksempel på en genial Wix-funktion, der dukker op, når du mindst venter det.

Alt hvad du har brug for til din onlinebutik kan administreres direkte fra dit Wix-dashboard. Her kan du administrere ordrer, spore betalinger og holde øje med blandt andet lagerbeholdningen. Hvis du topper med e-mailmarkedsføring eller andre værktøjer, kan du nærmest drive hele din onlineforretning gennem Wix.

Robust app-marked

Du finder mange spændende funktioner i Wix App Market, der byder på mere end 300 apps til at udvide din hjemmesides funktionalitet. Du kan lave en blog, tilpasse kontaktformularer, tilføje en begivenhedskalender og meget mere.

Omkring 50 af disse apps er skabt af Wix selv, men du kan også få adgang til tredjepartsapps, herunder integrationer med populære marketingværktøjer som Google AdSense og annoncer til sociale medier. Det er ret sjovt at kigge alting igennem og se, hvad du ellers aldrig havde tænkt på, at du kunne gøre med din hjemmeside.

De fleste apps findes i en gratis version, selvom nogle kræver en betalt plan for mere avancerede funktioner. Du kan søge efter apps sorteret efter kategorier som Marketing og Selling Online eller endda efter mål, eksempelvis Collect Leads.

Wix-created apps in the Wix app market
Wix-skabte apps giver dig mulighed for at tilføje alt fra et nedtællingsur til 24/7 online chat.

Som allerede nævnt kommer nogle af disse apps forudinstalleret med din skabelon, afhængigt af hvilken du vælger, men det tager bogstaveligt talt kun ét klik at tilføje en ny app, og der er ingen grænser for, hvor mange du kan bruge på samme tid.

Her er nogle populære Wix-apps, som jeg fandt særligt brugbare:

  • Wix Blog: Wixs blogfunktioner er ikke det helt store festfyrværkeri, men de integreres problemfrit i dit websted. Du kan tilpasse din blogs startside, så den passer til dit tema, tilføje indlæg og kategorisere dem for smart navigering. Du kan også importere indlæg fra WordPress, hvis du har eksisterende indhold, du vil bruge.
  • Wix Chat: Du kan tilføje en live chat til din hjemmeside, så besøgende kan få fat på dig 24/7. Du får notifikationer for hver enkelt besked, du modtager, og kan svare øjeblikkeligt fra en hvilken som helst enhed. Du kan også oprette en automatisk hilsen til dine besøgende.
  • Wix Forms: Denne app giver dig mulighed for at oprette brugerdefinerede kontaktformularer baseret på en række skabeloner, som du kan ændre for at imødekomme dine behov. Dit site dashboard samler og administrerer desuden alle dine svar, så du kan oprette e-mail-lister eller svare på kundeforespørgsler efter behov.

Wix SEO Wiz

Som tidligere SEO-strateg sætter jeg stor pris på den dybdegående viden, som Wix SEO Wiz besidder – SEO er så nemlig meget mere end bare at ændre sidetitler, og det ved Wix godt. Jeg krummer ofte tæer, når jeg ser SEO-værktøjer hos hjemmesideudviklere, fordi jeg bare ved, at virksomheder kommer til at tro, at det er det eneste, de har brug for for at få meget trafik – og så ender de efter et år eller to med at ansætte et digitalt marketingbureau i undren over, hvorfor det almindelige, indbyggede SEO-værktøjer ikke fungerede for dem.

Men Wix står distancen. Værktøjet er ikke perfekt, og det er stadig i gang med at komme sig ovenpå flere år med et dårligt SEO-omdømme, men i øjeblikket har Wix formentlig de bedste SEO-værktøjer hos nogen som helst hjemmesidebygger, jeg har testet.

Når du bruger SEO Wiz for første gang, bliver du bedt om at indtaste tre nøgleord til dit websted, og disse bruges til at bestemme, hvilke sider der skal optimeres til disse nøgleord. Wix genererer derefter en SEO-tjekliste, som du kan følge, og som tager dig trin for trin gennem processen for hver opgave.

Wix SEO Wiz checklist
Wix SEO-Wiz besvarede en masse spørgsmål, jeg ikke engang vidste, jeg havde

Der er tre faser i denne SEO-tjekliste:

  • Trin 1 hjælper dig med at optimere din startside og blive indekseret af Google
  • Trin 2 fører dig gennem de enkelte sider på din hjemmeside samt kontaktoplysninger
  • Trin 3 hjælper dig med at forbedre din SEO yderligere, i takt med at dit websted vokser

Wix SEO Wiz inkluderer en omfattende SEO-guide, der giver masser af detaljer om must-have sider, hvordan man optimerer dem, og hvordan Google læser og forstår dit websted. Det er en imponerende ressource, som ingen anden hjemmesidebygger, jeg har set, kan hamle op med.

Forretningsværktøjer

For at hjælpe dig med at drive flere besøgende på din hjemmeside tilbyder Wix en imponerende pakke forretningsværktøjer. Ved første øjekast tænkte jeg, at disse værktøje virkede ret basale, men da jeg kiggede nærmere, opdagede jeg, at de faktisk dækker næsten alt, du om muligt kunne have brug for for at kunne markedsføre din hjemmeside – alt sammen fra et enkelt dashboard. Her er, hvad du får:

  • E-mail marketing: Du kan bruge den enkle træk-og-slip-e-mail-generator til at skabe unikke e-mail-kampagner og sende dem til dit fællesskab. Du kan også integrere en tilmeldingsformular på dit websted til at indsamle e-mail-adresser og segmentere din kontaktliste efter behov.
  • Videofunktion: Wixs videoværktøj giver dig mulighed for at lave promoveringsvideoer, der indeholde billeder, forretningsoplysninger med mere. Sådan nogle videoer er smarte til deling på sociale platforme og i e-mails. Der er flere forskellige videoskabeloner, som du kan arbejde med, men du kan tilpasse helt præcist og få dine videoer til at matche dit brand.
  • Værktøj til sociale opslag: Ligesom videogeneratoren giver den sociale post builder dig mulighed for at bruge skabeloner til at designe flotte opslag til sociale medier og dele dem direkte på dine foretrukne platforme. Vælg mellem forskellige layouts, baggrunde og lignende, og tilpas efter eget valg.
  • Automatisering: Du kan tage endnu mere af benarbejdet af din marketingindsats ved at indstille automatiserede svar til en række kundeaktioner, herunder sende tak eller notifikationer om forladt kurv e-mails. Du kan også oprette automatiske etiketter til nye chatkontakter og opsætte kundesupportopgaver.
Automation tasks - Ascend by Wix
Brug en etableret marketingautomation, eller lav din egen.
  • Marketingintegrationer: Hvis du allerede bruger andre forretningsværktøjer, vil du nemt kunne forbinde dem til dit websted. Du finder integrationer til Google Analytics, Mailchimp og mange andre.
  • Fakturering: Hvis du bruger Wix Stores, kan du anmode om og holde styr på betalinger via dit Wix-dashboard, hvilket gør det nemt for kunder at betale direkte.
  • Analyse: Den omfattende analyse- og rapporteringsgrænseflade giver dig mulighed for at tracke alt inden for trafik, salg og kundeinteraktion.

Du får adgang til i det mindste nogle af disse funktioner på alle Wix-planer – selv den gratis! Hvis du har brug for mere, kan du vælge et separat Ascend-abonnement. Sådan en opgradering giver dig mulighed for at sende flere e-mails, lave flere videoer osv. Der er flere forskellige planer at vælge mellem, så du kun betaler for præcis det, du har brug for og intet andet.

Det ser ud til, at Wix bevæger sig mod at blive en one-stop-shop for en virksomheds online tilstedeværelse – og det brede sæt marketingværktøjer er et stort skridt i denne retning.

5.0

Nem at bruge

Er Wix rent faktisk så let at bruge som de påstår? Spoiler: Ja!

Jeg har efterhånden brugt virkelig meget tid på Wix i forbindelse med et par forskellige projekter, og alt er altid, præcis hvor jeg forventer, at det skal være. I modsætning til andre hjemmesidebyggere skal jeg ikke sidde og spilde tid på at finde ud af, hvordan man gør et eller andet helt grundlæggende. Dette en af de ting, der gør Wix så behagelig at bruge.

Wix ADI

Wixs klassiske træk-og-slip-editor er nem og direkte sjov at bruge, men hvis du ikke har tid, er der faktisk en endnu lettere mulighed: Wix ADI (Artificial Design Intelligence). Du skal simpelthen besvare et par spørgsmål om den type hjemmeside, du vil bygge, hvilke funktioner den skal have og hvad dit fokusområde er – og så genererer Wix ADI et unikt websted på et par minutter.

Wix ADI set up questions
Wix ADI er det oplagte valg, hvis du er doven – eller jeg mener, hvis du vil have ekstra hjælp til at komme i gang med din nye hjemmeside.

Du indtaster dine præferencer vedrørende indhold, farve og stil og vælger så dit foretrukne startside-design for at komme i gang. Derefter kan du tilpasse din hjemmeside yderligere, selvom editoren er enklere og mere ligetil end den almindelige træk-og-slip-editor. Alle funktioner, du valgte under opsætningen, inkluderes som apps, og du kan administrere disse og tilføje endnu flere, hvis du vil.

Træk-og-slip editor med til sidste pixel

Ud af de mange hjemmesideværktøjer, jeg har testet, har Wix uden tvivl den bedste træk-og-slip-editor. Alting kan justeres ned til sidste pixel, og du kan tilføje, flytte rundt på eller lagopdele elementer i enhver tænkelig kombination.

Eftersom der ikke er nogen gitterbegrænsninger, kommer hvert element til at være helt nøjagtigt, hvor du placerer det, og du kan læse de nyttige retningslinjer til at få dit indhold justeret korrekt for et æstetisk tiltalende design. Som en selvudkåret webdesignamatør, fandt jeg virkelig disse retningslinjer nyttige.

Adjusting site navigation and SEO settings on Wix
Træk og slip dine sider rundt i den ønskede navigationsrækkefølge.

Selv grænsefladen til at tilføje og organisere dine sider i menuen har et træk-og-slip-format. Du kan ændre din siderækkefølge gennem i sidebarmenuen, og fra samme skærm kan du tilføje nye sider eller justere SEO-indstillingerne (herunder titel og metabeskrivelse). Du har således altid et klart overblik over din hjemmesidestruktur og navigation.

In-line help boxes - Wix Editor
Hjælp til det enkelte designelement dukker automatisk op i editorgrænsefladen.

Da jeg testede Wix-editoren, tog det aldrig en unødig indsats at finde det, jeg skulle bruge. Alt var, hvor jeg forventede, at det ville være – hvad enten det gjaldt indholdslayouter, billedupload eller ændring af knapfarver eller overskriftskrifters skrifttyper. Hvert enkelt element kommer desuden med en hjælpeknap, der viser gode råd, når du klikker på den, så hvis du alligevel skulle komme på vildspor, er hjælpen nem at finde.

Masser af indholdslayouts

Bare fordi du kan trække og slippe hver eneste lille ting, betyder det ikke, at du nødvendigvis skal gøre det. Wix har et stort udvalg af indholdslayouter og stilarter, der spænder fra headers til fotogallerier til stort set alt andet, du kan komme i tanke om.

Hvis webdesign ikke er din stærke side, giver disse layouter dig en række smukke muligheder, der ikke kræver, at du selv skal finde på noget, der ser godt ud for dine besøgende. Da jeg testede Wix, hjalp disse layouts virkelig med at få min hjemmeside til at fremstå professionelt frem for amatøragtig (hvilket jeg ellers er, når det kommer til webdesign).

De forudindstillede layouts kan bruges som de er, eller du kan tilpasse dem yderligere for at matche din branding. For eksempel kan du ændre farver eller skrifttyper, idet du holder stilen eller layoutet konstant. Når du tilføjer apps som Wix Blog, får du adgang til endnu flere layouts og designelementer som en del af disse funktioner.

4.8

Support

Wix hjælper dig dog ikke altid, når du har brug for det

Jeg ledte overalt på Wix-hjemmesiden efter en live chat eller e-mail-supportmulighed, men så vidt jeg kan se, er det ingen steder at finde. I stedet har Wix et massivt hjælpecenter med detaljerede, trinvise artikler om stort set alt, jeg kunne komme i tanke om. Desværre er artiklerne ikke tilgængelige på dansk, så du er nødt til at læse dem på engelsk eller på et andet understøttet sprog. Du vil dog opdage, at Editoren er så brugervenlig, at du næppe behøver mere support.

Til sidst fandt jeg en automatiseret chatbot, der lod mig klikke igennem en række valgmuligheder for at beskrive mit problem. Jeg fik masser af detaljerede muligheder for at beskrive meget specifikke problemer, og hver af dem førte mig i sidste ende videre til den relevante supportartikel.

Support chatbot - Wix
Wix Support chatbot kan hjælpe med ofte stillede spørgsmål, men den er ret så ubrugelig, når det kommer til mere komplekse problemer.

Hvis du foretrækker at tale med et vaskeægte menneske, eller hvis du har et spørgsmål, som guiderne virkelig ikke kan svare på, vil du til sidst få mulighed for at indsende en supportsag til eller modtage et tilbagekald fra Wix supportteamet. Men for det meste bliver du bare sendt tilbage til hjælpesektionen i en frustrerende cirkel.

Hvis du foretrækker at løse problemer på egen hånd som mig, fungerer et egentlig helt fint. Men hvis du foretrækker hurtigere adgang til en rigtig person, eller hvis du har et problem, der ikke er dækket af de skriftlige guides, kan Wix vise sig lidt frustrerende på supportfronten.

4.9

Priser

Wix tilbyder en plan til ethvert budget (herunder en gratis)

Noget af det allerbedste ved Wix er, at den gratis plan er mere robust end hos nogen anden hjemmesidebygger. Du kan få adgang til næsten alle funktioner – uden begrænsninger på antallet af sider eller mængden af tilpasning, du må udføre.

Når det er sagt, har den gratis plan selvfølgelig sine begrænsninger. Hvis du eksempelvis vil tilknytte et brugerdefineret domæne, fjerne Wix-brandingen eller have mere båndbredde og lagerplads, skal du opgradere til en betalt plan. Hvis du vil bygge en onlinebutik, skal du vælge en Business-plan for at kunne acceptere betalinger.

Når du opgraderer til den billigste betalte plan, forsvinder Wix-annoncerne, du får mere lagerplads, og du kan oprette forbindelse til et brugerdefineret domæne. Dyrere planer giver dig endnu mere lagerplads samt muligheden for at uploade mere video, og de allerdyreste planer har nogle ekstrafunktioner såsom en gratis analyse-app, professionelt logodesign og annoncekuponer.

E-handelsabonnementer er en anden historie, og du skal bruge et e-handelsabonnement for at acceptere online betalinger af enhver art. E-handelsplanerne tilbyder endnu mere lagerplads og video samt fordele for onlinebutikker såsom automatiske momsberegninger, avancerede forsendelsesmuligheder og et produktanalyseværktøj.

Ud over disse forskellige abonnementer til hjemmesidebyggeren kan du vælge at tilføje et ekstra abonnement på Ascend by Wix for at få de ekstra forretningsværktøjer. Disse kommer også i forskellige prisniveauer og tilbyder efter min mening god værdi for pengene.

Wix accepterer i øjeblikket alle større kreditkort, men ikke PayPal.

Afmelding og refusion

Du kan få fuld refusion for din Wix-plan eller Ascend-tilføjelse inden for 14 dage efter købet – uden spørgsmål. Derefter skal du kontakte Wix og forklare din sag, som de så gennemgår og træffer en beslutning på individuelt grundlag.

Den 14-dages refusionspolitik gælder ikke for køb af domænenavne, e-mail-adresser, apps eller andre tilføjelser, så sørg for at være sikker på disse køb, inden du gennemfører dem.

Wix-anmeldelse: Konklusionen

Det er svært at gå galt i byen med Wix. De har en fantastisk gratis plan, og byder på tonsvis af funktioner, der gør din hjemmeside smuk, funktionel og let at designe. Der er utallige skabeloner og apps designet til specifikke nicher og industrier. Det er også reelt underholdende at bruge – det føles som om, at Wix altid har en ny overraskelse oppe i ærmet, og det gør design af dit websted simplere og bedre hver gang.

FAQ

Hvilken Wix-plan skal jeg vælge?

De fleste brugere kan klare sig med en af de billigere Wix-planer. TDisse giver dig adgang til alle funktioner og også til Wix App Market. Hvis du vil lave en online butik, skal du have en Business-plan for at kunne acceptere onlinebetalinger. Sørg for at tjekke vores Wix-kuponer for at sikre, at du bruger det absolut bedste tilbud på den plan, du vælger i 2024.

Er Wix-hjemmesider sikre?

Ja. Alle Wix-hjemmesider leveres med HTTPS og et SSL-certifikat, selv den gratis plan.

Kan jeg bruge mit eget domænenavn med Wix?

Ja. Hvis du allerede ejer et domænenavn, kan du tilknytte det til dit Wix-websted, når du opgraderer til en Premium-plan. Følg simpelthen instruktionerne i dit Wix-dashboard for at komme i gang. Du skal også foretage nogle ændringer på din domænehostkonto, så spørg din domæneudbyder for at lære mere om denne del af det.

Brug for hjælp til at vælge og købe et domænenavn? Kig på vores ultimative guide for hjælp.

Kan Wix håntere høj trafik?

Ja da. De fleste Wix Premium-planer tilbyder ubegrænset båndbredde og kan holde til et hvilket som helst antal besøgende. Den gratis plan og den billigste Premium plan har godt nok begrænset båndbredde, men det er typisk tilstrækkeligt til mindre hjemmesider.

Er Wix-hjemmesider mobilresponsive?

Alle Wix-skabeloner kommer i en mobilvenlig version, men de justeres ikke automatisk til mindre skærme. Så afhængigt af hvor mange tilpasninger du foretager, skal du muligvis redigere mobilversionen af dit websted separat for at sikre, at alt vises korrekt. Når det er sagt, topper Wix stadig vores liste over de mest mobilvenlige hjemmesidebyggere.

Hvilken er bedst, Wix eller Squarespace?

Både Wix og Squarespace er stærke hjemmesidebyggere, men Wix har lidt mere at tilbyde, når det kommer til funktionalitet og tilpasning. De har også en gratis plan og mere overkommelige abonnementer end Squarespace. Squarespace er kendt for sine smukke skabeloner af høj kvalitet og uovertrufne e-handelsværktøjer. Hvis du ikke er sikker på, hvilken der er bedst for dig, så kast et blik på vores liste over de bedste hjemmesidebyggere i 2024.

Er Wix god til SEO?

Ja. Wix har nogle af de bedste SEO-værktøjer, du overhovedet finder blandt populære hjemmesidebyggere. Wix SEO Wiz laver en brugerdefineret tjekliste til at guide dig gennem optimeringen af dit websted baseret på dine valgte søgeord – og har endda funktioner til optimering af tekniske sideelementer som sitemaps og URL-omdirigeringer. Tjek vores liste over de bedste hjemmesidebyggere til SEO for en dybere forståelse afå hvad Wix kan gøre for din søgerangering.
Sophia Conti Sophia Conti
Sophia er freelanceforfatter, -redaktør og -indholdsstrateg. Hun har specialiseret sig i digital markedsføring og udvikling af B2B-indhold til små virksomheder og iværksættere. Når hun ikke skriver eller redigerer tekster, kan hun findes i genbrugsboghandlere og ved pingvinerne i San Diego Zoo.
3.3
Bruger anmeldelser
Baseret på 136 anmeldelser i 22 sprog
Brugeranmeldelser verificeres ikke
Skriv en anmeldelse
Sprog
  • English (47)
  • Français (5)
  • Deutsch (5)
  • Italiano (9)
  • 日本語 (4)
  • Polski (8)
  • Português (6)
  • Русский (21)
  • Español (3)
  • Türkçe (3)
  • Việtnam (5)
  • Română (1)
  • Български (2)
  • Dansk (2)
  • Česky (2)
  • Suomi (1)
  • Svenska (2)
  • Magyar (2)
  • ไทย (1)
  • עברית (2)
  • Nederlands (3)
  • Українська (2)
Sorter efter
Nyeste
  • Nyeste
  • Ældste
  • Bedste
  • Værste
Svar på anmeldelse
Svar
Besøg Wix
reply
da
Fejl
onclick="trackClickout('event', 'clickout', 'Visit User Reviews', 'wix', this, true, ReturnPopup );"
View 1 reply
Vis %d svar
KAN IKKE ANBEFALES

Jeg er SÅ frustreret over den her side! Den er langsom - den lagger når man trykker på det man vil redigere - centrere elemented, så man kommer til at trykke på noget andet. Man kan ikke flyrrw rundt på dialog boksen. For HELVEDE! Man har kunnet flytte rundt på et vindue både på Mac og PC siden 1981! Og så det værste!! Pludselig ville wix ikke overføre billeder af nogen art, enten fra min egen pc, Google Drev eller Link... Jeg har spilt 5 dages arbejde og er nu nødt til at finde en anden løsning og starte forfra!! JEG HADER JER

1 avatar
Martin Kromann, Danmark
03 Januar 2020
1
wix

Wix har en træk-og-slip hjemmesidebygger, der er som skabt til begyndere. Funktioner som geniale e-commerce værktøjer, e-mail marketing og et bibliotek med over 500+ professionelt designede skabeloner gør, at Wix sætter sig langt foran de fleste andre.

1 avatar
Anonymus, Serbien
27 Marts 2019
5
FamiliedelingDeling mellem flere brugereEkspertsupportBackupSmart synkroniseringPersonlig løsningForretningsløsningTeamfunktionerOffline mapperFilhistorik og -gendannelse
Wix Alternativer
Squarespace: Mest responsive skabeloner
4.8
Professionelt designede templates
Læs anmeldelse
Shopify: Bedste E-handelsplatform
4.8
Alt hvad du har brug for, for at kunne sælge online
Læs anmeldelse
SITE123: Den nemmeste måde at lave en simpel hjemmeside på
4.7
Dejligt enkel og nem at bruge
Læs anmeldelse
Webador: Hurtigste Builder for Begyndere
4.7
Lynhurtig drag-and-drop editor
Læs anmeldelse
18800
  翻译: