Gå til hovedindholdet

Konsekvensanalyser

Konsekvensanalyser undersøger, om der er behov for EU-tiltag, og analyserer de potentielle konsekvenser af de mulige løsninger. De gennemføres i forberedelsesfasen, inden Kommissionen færdiggør et forslag til ny lovgivning. De sørger for dokumentation, som indgår i og støtter beslutningsprocessen.

Behovet for konsekvenslyser

Der udarbejdes konsekvensanalyser for initiativer, som forventes at have væsentlige økonomiske, sociale eller miljømæssige konsekvenser. Det omfatter bl.a.:

  • lovforslag
  • ikke-lovgivningsmæssige initiativer (f.eks. finansielle programmer, henstillinger i forbindelse med forhandlinger om internationale aftaler)
  • gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter

Resultaterne af konsekvensanalyserne sammenfattes i en konsekvensanalyserapport. Kvaliteten af hver rapport tjekkes af det  uafhængige organ Udvalget for Forskriftskontrol, som afgiver udtalelser.

Konsekvensanalyserapporten skal indeholde en beskrivelse af:

  • de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, herunder konsekvenserne for små og mellemstore virksomheder og for konkurrenceevnen, og, hvis ingen af disse anses for at være væsentlige, en udtrykkelig erklæring herom 
  • hvem, der vil blive berørt af initiativet, og på hvilken måde 
  • høringsstrategien og resultaterne deraf

Konsekvensanalyserapporterne offentliggøres sammen med forslagene eller med de retsakter, som vedtages af Kommissionen. De sendes også til EU's beslutningstagende institutioner, Parlamentet og Rådet, som tager hensyn til dem, når de beslutter, hvorvidt de vil vedtage lovforslaget.

Konsekvensanalyserapporter

Bedre lovgivning

Konsekvensanalyser udgør en vigtig del af Kommissionens dagsorden for bedre regulering, som skal sørge for, at EU-politikker og -love udformes og evalueres således, at de når deres mål på den mest effektive måde.

Retningslinjerne for bedre regulering, indeholder en vejledning til Kommissionen i, hvordan man gennemfører konsekvensanalyser. De suppleres af en værktøjskasse med yderligere vejledning.

Sådan bidrager du

Kommissionens indledende analyse, politiske mål og forskellige løsninger samt deres sandsynlige konsekvenser præsenteres i indledende konsekvensanalyser, som interesserede parter kan komme med feedback til.

Giv feedback om køreplaner/indledende konsekvensanalyser

De indledende konsekvensanalyser følges op af konsekvensanalyser, hvor de interesserede parter høres om alle vigtige aspekter gennem offentlige høringer.

Bidrag til konsekvensanalyser

Når et lovforslag ledsaget af en konsekvensanalyserapport ligger klart og er offentliggjort af Kommissionen, har borgere og interesserede parter endnu en mulighed for at komme med feedback, når forslaget sendes videre til EU's lovgivende institutioner.

Giv feedback om lovforslag og relaterede konsekvensanalyser

Samarbejde mellem EU's institutioner

Den nye interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, som blev indgået i april 2016, anerkender konsekvensanalysernes positive bidrag til forbedring af kvaliteten af EU-lovgivningen.

Ifølge aftalen skal EU-Parlamentet og Rådet tage fuldt hensyn til Kommissionens konsekvensanalyser, når de træffer afgørelser om lovforslag. Rådet og Parlamentet kan også gennemføre konsekvensanalyser i forbindelse med væsentlige ændringer i løbet af lovgivningsprocessen.

Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning

Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Konsekvensanalyserne vurderer også, om nærhedsprincippet (igen EU-indgriben, hvis et spørgsmål kan håndteres mere effektivt af EU-landene) og proportionalitetsprincippet (EU's tiltag går ikke videre end nødvendigt for at nå målene) anvendes korrekt i forbindelse med udvikling af politikker.

  翻译: