Berlingske

Da Sebastian Honorés nyfødte søn blev diagnosticeret med en sjælden genetisk lidelse, vendte det op og ned på hele familiens tilværelse. Han sagde sit job og arbejder i dag sammen med amerikanske forskere i jagten på en kur.  📽️ Siri Hollmén Olesen

Trumps toldbombe er ikke en tom trussel – men vi har større bekymringer. Ligesom i forhold til Ukraine må vi acceptere, at det kan have en økonomisk pris at forsvare Kongeriget Danmark og vores politiske interesse – også mod pres fra USA. Her er mine fire argumenter for, at vi tage toldtruslen med samme afbalancerede ro, som kom ud af erhvervslivet møde med statsministeren. #1 Trumps toldbombe kan blive overhalet af langt værre ting Den tiltrædende præsident har varslet, at han vil underskrive 100 præsidentielle dekreter om alt muligt i det øjeblik, han er indsat. De skal omsætte Trumps program til politik fra første dag. Der vil med sikkerhed stå told på mindst et af dem. Der skal imidlertid ikke særlig meget til, før en mulig straftold, som rammer danske varer og virksomheder, er overhalet af større problemer eller endnu vildere dekreter fra Trump for slet ikke at tale om, hvad der ellers kan ske. Vi skal trække vejret, som det lød fra Dansk Industris topchef, Lars Sandahl Sørensen, efter mødet med statsministeren. #2. Trumps handelskrig vil ramme hele verden Signalerne fra den kommende amerikanske administration er tydelige. Handelspolitikken og toldvåbnet vil blive aktiveret. Det er naivt at regne med andet. Cirka to tredjedele af Danmarks eksport til USA krydser imidlertid slet ikke den danske grænse, men sendes fra danske fabrikker overalt på kloden direkte til USA. Årsagen er, at især de største danske virksomheder som Novo Nordisk har bygget fabrikker og kontorer på tværs af kloden. Kernen er, at hvis Trump vil ramme Novo Nordisk, er det ikke nok at lægge en straftold på varer fra EU, men man skal ramme alle de steder, hvorfra Novo Nordisk sender sine varer til USA. #3 En straftold mod Danmark er ikke en præcisionsbombe Jo mere præcist og fint Trump vil ramme bestemte danske varer, jo mere skal han dykke ned i indviklede og detaljerede vareklassifikationer. Det bliver hurtigt noget rod. Der er rigtig, rigtig mange mellemregninger i en handelskrig, og så har vi ikke engang taget højde for, at EU vil svare med modforanstaltninger, som da EU ramte Harley Davidsen, Bourbon-whisky og amerikanske peanuts med toldvåbnet efter Trumps indførelse af en straftold på stål. #4. Told kan gøre mest ondt på USA selv En told er i virkeligheden en skat. Trump har altså ironisk nok vundet det amerikanske valg på at love højere skatter. Den ansete amerikanske tænketank Peterson Institute for International Economics vurderer ud fra erfaringerne med toldkrigen mod Kina, at Trumps toldforhøjelser vil ryge direkte videre til de amerikanske forbrugere. Heri ligger også en besked til danske virksomheder om som udgangspunkt at hæve deres priser på varer til USA med samme beløb som tolden. Der er risiko for et ordentligt økonomisk selvmål, men i lyset af USAs enorme statsgæld skal vi andre måske være taknemmelige for skatteforhøjelserne af hensyn til den globale økonomiske stabilitet. Kommentar i @berlingske - links i kommentarfeltet

Det nye år er en oplagt anledning til at reflektere over både din karriere og din rolle i arbejdslivet. Men for at skabe varige forandringer er det vigtigt at have realistiske intentioner, der er rodfæstet i vores hverdag og arbejdsliv. Ledelsescoach Josefine Campbell anbefaler, at man bruger tid på at ændre de ting, der ikke fungerer i livet. Til gengæld er der ikke grund til at bruge tid på de ting, man ikke har indflydelse på. Derfor har hun opstillet tre intentioner for 2025: ◾ Prioritér personlig energi Ved at tage små skridt til at genoplade sin energi bliver man bedre rustet til at håndtere udfordringer. ◾Styrk relationer gennem tillid Fokuser på at forbedre kommunikationen med dine kollegaer og vær mere til stede for din familie. ◾Fokusér på det, der virkelig tæller Begynd hver uge med at definere de tre vigtigste mål for både arbejdet og privatlivet. Ved at tage små, men målrettede skridt kan du skabe en varig forskel – for dig selv, dit arbejde og dine relationer, pointerer Josefine Campbell. Læs hele indlægget her: https://lnkd.in/djFrcJqg #arbejdsliv #karriere #ledelse 📷 Niels Ahlmann Olesen

Hør dagens program i "Pilestræde" om indsættelsen: I forreste række vil vi kunne se hele familien Trump i dag. Og det er hele pointen for den genvalgte præsident, mener Birgitte Borup. »Trump-dynastiet skal stå tydeligt, for det her er også virkeliggørelsen af en personlig drøm for Trump, som ikke kun handler om politik. Det har været en udtalt ambition for ham at gøre Trump-familien til højrefløjens svar på Kennedy-familien, og amerikanerne skal i dag forstå, at det nærmer sig sin virkeliggørelse,« siger Birgitte Borup. https://lnkd.in/dG3WS6Dy

Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Harald Bie, holder særligt øje med to ting på dagen, hvor Donald Trump bliver præsident. Især danske virksomheder har god grund til at være nervøse. Trump har nemlig mulighed for at erklære økonomisk nødretstilstand. Hør mere om det i videoen her. 📽️ Malthe Rodin

Trine Kolding hjælper folk med at finde mentalt overskud på arbejdspladsen. I videoen får du hendes fem bedste råd, hvis du ønsker et mere balanceret arbejdsliv. 📽 Siri Philippa Hollmén Olesen

En skandale, som desværre fodrer modstanden mod EU. Kort og godt. Det er den korte version af den opsigtsvækkende udtalelse fra EUs generaladvokat, som tørrer gulv med EU-kommissionsformand Ursula van der Leyen og EU-Kommissionen i Danmarks juridiske kamp for at få annulleret EU-loven om mindste løn. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er kæk, når hun fejrer Kongeriget Danmarks foreløbige sejr i slagsmålet med EU om mindstelønnen, som var det en landskamp. Når man så har studeret generaladvokatens udtalelse, så forstår man bedre, hvorfor Halsboe-Jørgensen er så sejrssikker. Afgørelsen er næsten hånlig over for det EU-direktiv, som trods voldsomme danske og svenske protester blev fremsat i 2020 og vedtaget i 2022. Direktivet om mindsteløn var et af de centrale løfter fra kommissionsformand Ursula van der Leyen, da hun blev udnævnt i 2020: »Et værdigt arbejde er et ukrænkeligt gode. Inden for de første 100 dage af min mandatperiode vil jeg fremlægge forslag til en retsakt, som sikrer, at enhver lønmodtager i unionen har en rimelig mindsteløn,« refereres hun for at sige i generaladvokatens udtalelse. Spørger man generaladvokaten, handlede Leyen og EU-Kommissionen i strid med EU-traktaten. Helt specifikt i strid med artikel 153, stk. 5, hvor der direkte står, at EU i sit arbejde med sociale rettigheder ikke må blande sig i »lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout«. Generaladvokaten har den opfattelse, at EU-Kommissionen ikke kunne være »ubekendt« med at være på »tynd is«, hvad angår undtagelsen om »lønforhold« i artikel 153. Generaladvokaten slår derefter fast, at lovgivningen direkte bygger på »vildfarelser« i anvendelsen af traktaten. Man må konstatere, at Leyen og EU-Kommissionen politiserede, da de udarbejdede direktivet om mindsteløn tiljublet af store dele af den europæiske venstrefløj og fagbevægelse, men altså hverken af Fagbevægelsens Hovedorganisation eller Enhedslisten. Sagen har vidtrækkende konsekvenser, som den danske regering må forfølge. Den kreative anvendelse af EU-traktaten må granskes for også at få klarlagt, om der er anden vidtgående EU-lovgivning, som skal annulleres og fjernes. Det er der med sikkerhed, og ikke mindst på de bløde områder som sociale forhold, miljø og klima. Draghi-rapporten, som i skarpe vendinger kritiserer vidtgående og sommetider overlappende EU-regulering, viser, at pendulet nu er svinget væk fra bjerge af nye EU-love. Det har kommissionsformand Ursula von der Leyen åbenbart omsider forstået. Derfor må Danmark stadig bede om en konkret forklaring på, hvordan et politisk valgløfte fra en europæisk embedsmand kunne blive til en EU-lov uden direkte hjemmel i traktaten, for det er den rigtige skandale. Som kommissionsformand er man ikke politiker, man er embedsmand og skal bevæge sig inden for traktaten, ikke uden for. Har signeret lederen i Berlingske - link i kommentarfeltet

Professor Kristoffer Henriksen ved præcis, hvor vigtig viljen er for succes. Han har stået på sidelinjen og set unge mennesker med enorme talenter, der ikke har haft viljen. Men han har også set talentfulde unge atleter, hvor viljen simpelthen var for stærk. I over 20 år har han arbejdet som mentaltræner, og nu er han Danmarks første og endnu eneste professor i sportspsykologi på Syddansk Universitet - University of Southern Denmark. De sidste par år har han set en udvikling. Viljestyrke er en kvalitet, som han ser flere og flere udfolde i Danmark. For vi lever i et »præstationssamfund«, hvor denne styrke er en kvalitet, der er meget respekteret og velset. »Den måde vi ser på folk, der udviser viljestyrke, er med enorm stor respekt.« Han forklarer, at der er en »skjult selektionsmekanisme« omkring os. »Du kommer formentlig ikke ind i et talentmiljø, hvis ikke du allerede har et ret højt niveau af viljestyrke,« siger han. »Du skal have evnen til at sætte dig nogle mål og slås for dem – også når det ikke er sjovt. Ellers kommer du simpelthen ikke ind. Og det er på godt og ondt.« Du kan læse alle professorens refleksioner om viljestyrken her: https://lnkd.in/eg6-rGkJ 📷 Niels Ahlmann Olesen #viljestyrke #præstationssamfund #succes 

Vi skulle have en masse havvindmøller, faktisk var udbuddet stort og fint, et stort grønt prestige-projekt. Men ingen firmaer bød på opgaven. Hvad gik galt? Den situationen har vi lavet et program om. Her er programteksten: »En fiasko«, »fuser« og »skandale«. Sådan lød dommen, da det i december 2024 blev offentliggjort, at ingen energiselskaber havde budt sig til at opsætte nye havvindmøller i Nordsøen. Regeringen havde ellers halvandet år tidligere promoveret udbuddet, som »Danmarkshistoriens største aftale om havvind« - et prestigeprojekt, som skulle have bidraget med grøn strøm langt ud over Danmarks grænser. Men nu er også dét grønne haveventyr sat på standby. Hvordan kunne udbuddet ende uden bud? Burde regeringen have set det komme? Gæst: Søren Lassen, chef for havvindanalyser hos konsulentfirmaet Wood Mackenzie Vært: Anne Sofie Allarp" Find programmet her: https://lnkd.in/dWqUNuE2