Zoologisk Have

Zoologisk Have

Museer, historiske seværdigheder og zoologiske haver

Frederiksberg, Copenhagen 14.492 følgere

Alverdens opdagelser

Om os

Zoologisk Have er en selvejende institution, hvor overskuddet går til Haven og til ZOOs mange naturbevarelsesprojekter ude i verden. I ZOO er det desuden muligt at holde møder, konferencer, fester samt både store og små events. ZOO tilbyder kreative rammer og et væld af uforglemmelige opdagelser for dine kolleger, kunder eller samarbejdspartnere. Læs meget mere om de forskellige muligheder på zoo.dk

Websted
https://www.zoo.dk/
Branche
Museer, historiske seværdigheder og zoologiske haver
Virksomhedsstørrelse
201-500 medarbejdere
Hovedkvarter
Frederiksberg, Copenhagen
Type
Privat
Grundlagt
1859
Specialer
Firmafester, Firmagaver, Teambuilding, Foredrag, Kurser, Events, Møder, Konferencer, Undervisning, Naturbevarelse, Conservation, Research og Forskning

Beliggenheder

  • Primær

    Roskildevej 32

    Frederiksberg, Copenhagen 2000, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Zoologisk Have

Opdateringer

  • Se organisationssiden for Zoologisk Have, grafik

    14.492 følgere

    ZOO PÅ MISSION I SYDAFRIKA I øjeblikket er vores dyrepasser Brian Stefanski på besøg i Pilanesberg Nationalpark i Sydafrika, som vi i ZOO er dybt engagerede i. 🦏 I mere end 12 år har vi været med til at sikre en bedre fremtid for næsehornene. Der findes omkring 300 hvide næsehorn og 70-80 sorte næsehorn i Parken.🦏 Der skal nemlig en stor indsats til, når krybskytter skal holdes væk og næsehornene skal overvåges. Så Brian er taget afsted for at se med egne øjne, hvor langt vi er i forhold til ZOOs overvågningsfly, forskningsprojekter og andre missioner - blandt andet monitorering af giraffer, som vi også udfører i den store park. Desuden er han med til at give vores egen ranger i Parken - Charlotte Marais en hjælpende hånd med i det daglige arbejde. Anti-krybskytteindsatsen i Pilanesberg Nationalpark er et af de projekter, vores gæster, sponsorer og erhvervspartnere er med til at støtte økonomisk. Så hav næsehornene i tankerne, næste gang du tager en tur i Haven, og snup gerne en ekstra kop kaffe eller en tur i Zootårnet.💚 #sammenpasservipåverdensdyr

  • Se organisationssiden for Zoologisk Have, grafik

    14.492 følgere

    FORNEM FAMILIEPRIS TIL ZOO🏆 I weekenden vandt vi Børn i byen Prisen i kategorien: ”Årets Dyrepark”. Det er vi i sagens natur rigtig stolte af.🙏 Og nu kunne man sagtens skrive en masse om, hvorfor vi selv mener, vi er de rigtige vindere af denne fine pris, som udelukkende er baseret på stemmer fra Børn i Byens brugere – og dermed hverdagseksperter i de bedste oplevelser med børn. Men vi vil hellere give ordet til en af vores gæster, som er kommet med denne kommentar i forbindelse med afstemningen, og som vi mener opsummerer alt det, vi i hverdagen går og er stolte af ved vores arbejde i ZOO: - Der er masser af oplevelser tæt på dyrene, synlige dyrepassere, der gerne svarer på spørgsmål under fodringer af dyrene og generelt bare et godt sted at besøge for alle. Deres forskningsarbejde og arbejde for bevarelse af truede dyr er også absolut forbilledligt. Og så har de en fantastisk evne til at formidle i børnehøjde. Man har mulighed for at lære en masse om dyrene samtidig med, at der er plads til at børn kan være børn - som børn nu er - spontane, eventyrlystne og fulde af energi. Det er det skønneste åndehul i byen for både børn og voksne, og det er skønt at se det arbejde, der gøres for at bevare vores truede dyr.💚

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Zoologisk Have, grafik

    14.492 følgere

    ELEFANTUNGE FÅR PEDICURE MED LASER🐘🌟 Elefanter i naturen konstant sliber deres negle og fodsåler, fordi de graver og bevæger sig meget. I ZOO sker det lidt mindre, så derfor får vores elefanter fodbehandling ca. en gang om ugen, hvor negle og fodsåler tilses og beskæres, hvis det er nødvendigt.   Vores ældste elefantunge Mun har haft brug for lidt ekstra pleje, da hendes fodsåler har løsnet sig, og der begyndte at gro nye frem indenunder. Det giver et dobbelt lag, som er irriterende for hende at gå rundt på. De ydre fodsåler er blevet skåret væk og for at fremskynde helingsprocessen benyttes en laserbehandling, som stimulerer væksten af nyt væv og mindsker betændelsesreaktionen. Laseren har EICKEMEYER® Danmark været så venlige at udlåne til os. En laser som også tidligere har hjulpet Mun, da hendes øre havde brug for behandling i forbindelse med, at hun blev ramt af elefantherpes.💚 #sammenpasservipåverdensdyr

  • Se organisationssiden for Zoologisk Have, grafik

    14.492 følgere

    FEM LØVEUNGER PÅ DERES FØRSTE EVENTYR🦁 Torsdag eftermiddag åbnede en helt ny verden sig for vores fem små løveunger. Det var nemlig første gang, ungerne kom ud fra bagstaldens varme og tryghed – og ud mellem græs og planter i det udendørs anlæg. -Vi var naturligvis lidt spændte på, hvordan de ville reagere på det hele, da der jo er stor forskel på at ligge i en tryg rede med deres mor, og så komme ud til en – for dem, meget stor verden, lyder det fra Zaco Sonne, der er dyrepasser i rovdyrsteamet og har passet løver i 25 år. Selvom vi havde bedt de mange fremmødte gæster om at væbne sig med tålmodighed, så gik der faktisk kun et par minutter fra dyrepasserne åbnede lågen, og de små unger fulgte deres mor ud i anlægget. Det var tydeligt, at de var meget nysgerrige og nød at løbe rundt og undersøge anlægget. Kort efter kom også faderen og mosteren til, så hele familien er nu samlet, hvilket er af stor betydning. - Det var rigtig godt at se dem sammen. Løver er jo meget sammentømrede flokdyr, der er meget tætte og hjælper hinanden. Så det bliver helt fantastisk at se dynamikken i anlægget fremover, lyder det fra dyrepasseren. FØDT FORAN GÆSTERNE De fem unger – to hunner og tre hanner kom til verden som lidt af en overraskelse den 28. og 29. september. Den ene blev født inde i anlægget foran gæsterne, den anden blev født nogle timer senere – og da dyrepasserteamet kom på arbejde morgenen efter, lå der i alt fem sunde unger sammen med deres mor. Moderen, der er en erfaren løvinde på 13 år, har før dette kuld født og passet 21 unger. Hun har endnu engang vist sig som en yderst omsorgsfuld og beskyttende mor. Selvom hun har et rigtig godt forhold til dyrepasserne, er hun ikke bleg for at give dem et par advarselsbrøl, når de gør rent inde i løvernes bagstald. - Det er helt normalt, at hun markerer overfor dyrepasserne, at hun altså holder øje med dem og passer godt på sine unger, fortæller Zaco Sonne. FAKTA: - Løveungerne vejer omkring 2.5 kilo og er meget mobile og nysgerrige. - Det er kun 2. gang i løbet af de seneste 40 år, at der er fem løveunger på en gang i ZOO. - Fremover vil alle løverne have adgang til udeanlægget døgnet rundt. Men typisk vil ungerne være indenfor og sove om formiddagen.💚 #sammenpasservipåverdensdyr

  • Se organisationssiden for Zoologisk Have, grafik

    14.492 følgere

    ELEFANTUNGEN CHINS FØRSTE GRÆSKARFEST🐘🎃 Tirsdag eftermiddag fik dyrene i ZOO serveret kæmpegræskar i Zoologisk Have, og masser af gæster havde fundet plads til det - vi kalder, efterårets hyggeligste tradition. De seneste år har Peter Jensen fra ZOOs foderkøkkenet taget på mission til Tivoli for at hente de store og tunge græskar, der har været udstillet til DM i Kæmpegræskar. De flotte orange frugter bliver placeret i elefanternes udeanlæg i ZOO samt bliver serveret for dyrene på Savannen. -Det er en rigtig fin tradition, som vi er meget glade for. Det er jo mange hundrede kilo græskar, der ellers går til spilde, så det er jo fantastisk, at vores dyr kan få glæde af dem, siger adm. dir. i ZOO, Pernille Wendel Mehl Mehl. Man kunne således se underholdende til, at elefanterne trampede de store græskar i stykker. Og det er ikke bare for sjov. De store dyr får nemlig trænet forskellige teknikker, når de leger med og derefter kvaser græskarrene med snabel og fødder.  -Berigelse for dyrene er noget af det vigtigste i vores arbejde, og vi forsøger altid at skabe særlige og anderledes oplevelser i hverdagen for vores dyr, lyder det fra dyrepasser Frederik Eckstrøm Jensen.   Oveni får de en god snack ud af det. I år var det tilmed første gang, at den otte måneder gamle elefantunge Chin deltog i løjerne. -Jeg var da lidt spændt på, hvordan hun ville reagere. Hun er jo generelt en meget nysgerrig lille elefant, men sådan nogle store græskar, kan jo godt virke lidt skræmmende. Det var da også tydeligt, at hun lige skulle se situationen an – men så gik hun all in og blev fuldstændig smurt ind i græskar, siger dyrepasser Frederik Eckstrøm med et grin.💚 #sammenpasservipåverdensdyr

  • Se organisationssiden for Zoologisk Have, grafik

    14.492 følgere

    FINDES DER UHYGGELIGE HALLOWEEN DYR?👀 Måske - I hvert fald får I en Halloween-hilsen fra vores forskningsstation i Baluran National Park på Java I Indonesien🎃 Vores kamerafælder har fanget et par af parkens største rovdyr med deres lysende øjne.. Det er dholen, som er en vildhund og så er det leoparden, der med sine store øjne og tænder, af gode grunde kan virke skræmmende. Rent faktisk ikke lyser deres øjne ikke i mørket? Effekten skyldes et særligt lysreflekterende lag i deres øjne kaldet tapetum lucidum. Laget findes på bagsiden af den lysfølsomme nethinde og reflekterer den lille mængde lys, der kommer udefra og sikrer, at det bliver bedst muligt udnyttet til at kunne se i mørket. Kamerafælderne udsender infrarødt lys som leoparderne og dholerne ikke kan se, men det bliver alligevel reflekteret tilbage til kameraet. Dermed glædelig halloween fra ZOOs projekt i Indonesien, hvor vi passer på verdens dyr – både dem med og uden lysende øjne💚 #sammenpasservipåverdensdyr

  • Se organisationssiden for Zoologisk Have, grafik

    14.492 følgere

    HJÆLP FRA FOND TIL DEN SJÆLDNE KLOKKEFRØ🐸 Klokkefrøen er en af Danmarks mest truede frø art og især bestanden på Hjortø er under pres på grund af mangel på levesteder og klimaforandringer, men nu får den en hjælpende hånd. Øens beboere vil i samarbejde med os i ZOO give klokkefrøen flere og bedre vandhuller, så den fortsat kan leve på øen. Projektet er muligt takket være et stort beløb på 370.850 kr. fra Den Danske Naturfond.🙏 Klokkefrøen er blevet meget sjælden, og er i dag den mest truede frø art i Danmark. Den findes i dag kun enkelte steder på Sjællands sydvestkyst, nogle øer omkring Sjælland, Østfyn og i det Sydfynske Øhav. Især bestanden på Hjortø i det Sydfynske Øhav er under pres på grund af manglende levesteder og klimaforandringer i form af storme og oversvømmelser - hvilket i oktober 2023 blev meget virkeligt, da oversvømmelser næsten udryddede bestanden på øen. Hvad skal støtten bruges til? Der skal først og fremmeste skabes flere vandhuller til klokkefrøerne på Hjortø, og så skal de eksisterende ryddes for tilgroning. Herefter skal der udsættes nye klokkefrøer fra København ZOO. For at undgå fremtidig tilgroning af vandhullerne, så skal der igangsættes en langsigtet plejeplan med blandt andet græsning, som generelt vil give biodiversiteten bedre vilkår. Sidst, men ikke mindst, så skal øens eksisterende diger forbedres, så de bedre kan stå imod fremtidens forhøjet vandstand og storme. - Vi er meget taknemmelige over, at vi i ZOO kan være med til at styrke biodiversiteten i Danmark sammen med vores gode samarbejdspartnere siger dyrepasser og projektleder Lene Vestergren Rasmussen💚

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Zoologisk Have, grafik

    14.492 følgere

    VI HYLDER VORES HUSFOTOGRAF FRANK- 15 ÅR I ZOO 🥇 I 15 år har han været klar med sine kameraer, stativer og alskens andet udstyr. Og vores husfotograf Frank Rønsholt ser det heldigvis stadig som verdens bedste fritidsjob at tage billeder af dyrene i ZOO. Står det til Frank, så skal det forblive en hobby. - Hvis jeg blev betalt, ville det føles som et job, ikke som en passion, lyder det. Det begyndte i 2009 med en fotokonkurrence i Zoologisk Have, som Frank egentlig ikke havde planer om at deltage i. Han lod sig alligevel overtale af en kammerat og imod sine egne forventninger, endte han med at vinde konkurrencen. Samtidig ville skæbnen, at ZOO stod og manglede en ny fotograf, og dermed var det Frank, der fik tilbuddet. Til daglig laver Frank noget helt andet. Han er it-ansvarlig i et internationalt kreditforsikringsselskab, hvor der til tider kan være rigtig travlt, og så er det fotograferingen i ZOO, hvor han finder ro til at samle tankerne. - Når jeg fokuserer på et dyr gennem linsen, så glemmer jeg alt andet. ZOO er min mentale oase, forklarer han. Som ZOO’s fotograf, er Frank ofte blandt de første til at dokumentere særlige begivenheder i Haven. Er der eksempelvis en dyrefødsel på vej, så smider Frank alt andet og suser afsted. Heldigvis er der stor forståelse for Franks passion, både på hjemmefronten og arbejdet, hvor et vigtige møder nogle gange må gøres korte, hvis telefondisplayet siger: Zoologisk Have.  Gennem de sidste 15 år har der været mange mindeværdige øjeblikke for Frank. Der er dog oplevelser, som fylder mere end andre. Et af disse øjeblikke var afskeden med ZOO's gamle hanelefant, Chieng-Mai, som ankom til ZOO tilbage i 1962, og var en af de meste berømte elefanter gennem tiden. Chieng-Mai blev desværre meget syg og måtte aflives. - Jeg kunne huske ham fra mit første besøg som treårig. Derfor var et særligt privilegium og virkelig rørende, at jeg 42 år efter kunne få  lov til at deltage i den store gamle hanelefants sidste rejse. Der var jeg virkelig rørt, siger han. Selvom der naturligt er en distance mellem Frank og dyrene gennem kameraet, så sker det til tider, at de genkender ham og vælger at interagere med ham. -De store pattedyr har mest personlighed, og jeg elsker at fotografere dem. Isbjørne, tigere og chimpanser er blandt mine favoritter, og jeg bilder mig ind, at de kan kende mig og at vi har et særligt bånd, siger han med sit velkendte brede smil. Frank ser heldigvis frem til mange flere eventyr og unikke øjeblikke her i Haven – og det samme gør vi. Tak for dig Frank - og tillykke med dit jubilæum. 💚 (Foto: Bo Børresen)

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Zoologisk Have, grafik

    14.492 følgere

    LØVEMOR OVERRASKEDE MED FEM UNGER: SÅDAN HAR DET DET NU🦁 For tre uger siden fik vores ene hunløve et kuld på fem unger. Ungerne har nu nået en alder på cirka tre uger, og det betyder, at det er tid til deres første sundhedstjek. Det er et rigtig godt tidspunkt lige nu, da ungerne endnu ikke har fået tænder og stadig er så små, at de stadig kan håndteres af dyrepasserne og dyrlægen. Under tjekket bliver ungernes køn fastslået, og de får alle en identifikationschip, så man kan kende dem fra hinanden. Det viser sig, at der er tale om tre hanunger og to hunner. Løveungerne er sunde og raske - med forskellig vægt, hvilket er helt normalt. -De 5 unger har det forrygende fint. Det er et stort kuld for en gammel hunløve, men de er alle sammen velnærede og fine, og ved godt huld. Og det er jo dejligt at se, at de trives så godt alle sammen, siger seniordyrlæge Carsten Grøndahl Zoo. Da ungerne, som nævnt, endnu ikke har fået tænder, er de stadig fuldstændigt afhængige af deres mor, der heldigvis har rigeligt med mælk til dem alle sammen. Moderen, der er en erfaren løvinde på 13 år, har tidligere født og passet 21 unger. Hun viser sig endnu engang som en yderst omsorgsfuld og beskyttende mor. Selvom hun har et rigtig godt forhold til dyrepasserne, er hun ikke bleg for at give dem et par advarselsbrøl, når de gør rent inde hos løverne. - Moren her er en rigtig god og erfaren løvinde. Og det er helt normalt, at hun markerer overfor dyrepasserne, at hun altså holder øje med dem og passer godt på sine unger. Den korte adskillelse fra ungerne blev også taget forholdsvis roligt, og hun blev straks forenet med sine små igen efter sundhedstjekket. Fordi det går så godt med de fem legesyge løver, forventer dyrepasserne, at de allerede vil kunne ses i anlægget udenfor i starten af november.💚

  • Se organisationssiden for Zoologisk Have, grafik

    14.492 følgere

    NU KAN VI GØRE EN STØRRE FORSKEL FOR TUDSERNE💚 Hvert år samler Nordisk Herpetologisk Forening ind til et projekt til gavn for padder og krybdyr. I år valgte de på deres sommersymposium at samle ind til fordel for ZOO. -Vi er rigtig glade for, at der er folk derude, der tænker på os, og som vil være med til at støtte vores projekter for bedre biodiversitet i Danmark, lyder det fra dyrepasser og projektkoordinator Lene Vestergren Rasmussen. NHF fik samlet hele 25.250 kroner ind - et beløb som skal gå til ZOO's naturbevarelsesarbejde med den grønbrogede tudse, som sammen med andre padder og insekter, får liv i ZOO's avlscenter, hvor de bliver opdrættet, og senere sat ud i naturen. Bestyrelsesmedlem i Nordisk Herpetologisk Forening, Heidi Meldgaard Jensen tog forleden turen til Zoologisk Have for at aflevere en god gammeldags check. - I ZOO er vi meget glade for beløbet, og vi vil helt konkret ud og købe nye net, så hurtigt som muligt for nogle af pengene. Vi er meget taknemmelige, lyder det fra Lene Vestergren Rasmussen.💚

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider