Om os

Einar Kornerup A/S indgår i Kornerup-koncernen og er blandt de større husbygningsentreprenører i Danmark. I koncernen indgår tillige Kornerup Ejendomme A/S, der administrerer koncernens ca. 30 ejendomme og 400 lejemål. Einar Kornerup A/S har siden 1907 udført byggeopgaver for offentlige og private bygherrer. Vi har dermed næsten 120 års erfaring i at udvikle og bygge. Vi udfører byggeopgaver inden for nybyggeri, ombygning, renovering og restaurering i alle entrepriseformer - total- hoved- eller fagentreprise. Vi løser vores opgaver med egne kompetente håndværkere i forbindelse med beton-, murer-, tømrer- og snedkerarbejde og beskæftiger ca. 155 medarbejdere. På de øvrige fagområder har vi et mangeårigt samarbejde med en række velrenommerede underentreprenører.

Websted
http://www.einarkornerup.dk
Branche
Byggeri
Virksomhedsstørrelse
51-200 medarbejdere
Hovedkvarter
Glostrup
Type
Privat
Grundlagt
1907

Beliggenheder

  • Primær

    Paul Bergsøes Vej 18

    Glostrup, 2600, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Einar Kornerup A/S

Opdateringer

  • EK støtter Julemærkehjemmene! Julemærkehjemmenes arbejde har igennem tiden betydet noget helt særligt for EK. Virksomhedens grundlægger, Einar Kornerup, oprettede tilbage i 1954 kort før sin død sammen med sin hustru Johanne et mindelegat, der støttede flere sociale formål herunder Julemærkehjemmene. Julemærkehjemmenes godgørende arbejde blev grundlagt i 1903 og var primært møntet på at hjælpe børn, der skulle behandles for tuberkulose. Det første rekonvalescenshjem blev oprettet i 1912 finansieret af ekstra porto – julemærker - på jule- og nytårshilsner. I dag hjælpes børn i alderen 7-14 år med at bekæmpe mobning, ensomhed og mistrivsel. Julemærkehjemmene finansieres i dag gennem Julemærkefonden. Igennem tre generationer har EK ud over at yde støtte til Julemærkehjemmenes arbejde også været repræsenteret i Julemærkefondens bestyrelse. Det var derfor en helt særlig opgave for EK, da vi i 2016 til 2018 opførte Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde. Projektet omfattede både nybyggeri og renovering af den bevaringsværdige tidligere husholdningsskole Haraldsborg. EK fik mulighed for at skabe en moderne og funktionel ramme, der understøtter Julemærkehjemmets vigtige arbejde. Læs mere om Julemærkehjemmenes arbejde her: https://lnkd.in/eYEJpQAY Fotos: Julemærkehjemmet Liljeborg, Roskilde, og Einar Kornerup (1883-1954) #Julemærkehjemmene #Socialansvarlighed

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • God stemning på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv! Derfor bliver vi så glade her i EK, når vores medarbejdere går forrest og er med til at skabe den. I dag har vores ejendomsadministration taget julesweateren på og spreder smil og julestemning på kontoret. På vores byggepladser jules der også. Bystævneparken har bl.a. fået besøg af denne EK-julemand. Tak til vores medarbejdere, der gør en ekstra indsats. I er med til at sprede godt humør og løfte stemningen her i EK. Hvordan skaber I god stemning på jeres arbejdsplads? Del gerne jeres egne juletraditioner i kommentarerne! #Godstemning #Arbejdsglæde #Julehygge #vierkornerup

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Restaureringen af Langelinieskuret er i gang!   EK’s Mesterafdeling er stolte over at være en del af det ambitiøse restaureringsprojekt på Langeliniekajen for bygherren Karberghus, som har specialiseret sig i at puste nyt liv i historiske og fredede bygninger. EK står for ombygningen af toiletkerner i begge ender af bygningen og bidrager til etableringen af et nyt industrikøkken. Arbejdet omfatter støbning af gulve samt opsætning af vægfliser, hvor funktionalitet og æstetik går hånd i hånd – altid med respekt for bygningens oprindelige arkitektur. Langelinieskuret har en spændende historie. Bygningen er opført i slutningen af 1800-tallet som en del af Frihavnen. Den er næsten 350 meter lang med et promenadedæk på toppen. Oprindeligt fungerede bygningen som et centralt lager for gods, men nu går den en ny fremtid i møde. Med restaureringen ønsker Karberghus at genskabe Langelinieskuret som et attraktivt udflugtsmål med butikker, kunst og kreative værksteder. Ambitionen er at bevare bygningens unikke historie og samtidig skabe en levende og inspirerende destination for fremtidige generationer. Få et spændende indblik i visionen bag projektet og hør historiker ved Karberghus Anni Haahr Henriksen berette om Langelinieskurets historie her: https://lnkd.in/d6n6P4bv #Restaurering #Kulturarv #Langelinieskuret #Fredetbygning

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • EK og arkitektfirmaet Dorte Mandrup modtog i går Tømrerprisen 2024 i Sundhedshuset i De Gamles By. Endnu engang tak til Københavns Tømrerlaug for den fornemme pris og til Træsektionen i DI Byggeri for anerkendelsen. Prisen er en hyldest til det smukke og bæredygtige træbyggeri og den fælles indsats for at omsætte kreative og bæredygtige løsninger til virkelighed.

    🏆 TØMRERPRISEN 2024 ER OVERRAKT 🎉 Københavns Tømrerlaug har netop uddelt Tømrerprisen 2024, som i år deles mellem Dorte Mandrup og Einar Kornerup A/S for deres arbejde med det borgerrettede Sundhedshus i De Gamles By, København 🌟 Bygherren, Københavns Kommune, havde et meget klart ønske ved udbuddet. Der skulle bygges i træ, og det skulle være bæredygtigt 🌿 Derfor er Sundhedshuset er et bæredygtigt byggeri, der kombinerer træ og genbrugsmaterialer med moderne design og funktionalitet. Bygningen rummer undervisningslokaler, fitness/trænings- og multisale, samtale- og møderum, caféområde og køkken og er skabt til at fremme sundhed, fællesskab og livsstilsændringer for borgerne. Her anerkender priskomitéen Dorte Mandrup og Einar Kornerup A/S for deres kreative indsats med at omsætte moderne krav til bæredygtighed i praksis 🌱 ”Tømrerprisen sætter fokus på de projekter, der virkelig formår at udnytte træets potentiale, som vi ser det med Sundhedshuset. Det er derfor en stor glæde at kunne fejre et så godt projekt" siger Jesper Salling Nielsen, chef for Træsektionen. Vi ønsker et stort tillykke med den velfortjente pris! 💫 📸 Einar Kornerup A/S

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Projektstart: Helhedsrenovering af boligafdelingen "Ved Kirken" i Gladsaxe EK er netop påbegyndt renoveringen af boligafdelingen "Ved Kirken" for Gladsaxe Almennyttige Boligselskab, med DAB som bygherreadministrator. Projektet udføres i tæt samarbejde med DOMUS arkitekter A/S og EKAS Rådgivende Ingeniører A/S. Renoveringen omfatter modernisering af 104 boliger og 2 erhvervslejemål. Arbejdet inkluderer udskiftning af tag, facaderenovering med ny skalmur og isolering, opgradering af køkken, bad og altaner samt udskiftning af vinduer, døre og vandinstallationer. Samtidig opgraderes udearealerne med blandt andet en ny støjmur i tegl, stier og veje forskønnes, parkeringspladser omplaceres, og der etableres en boldbane med grøn belægning. I byggeperioden, der forventes at vare frem til medio 2026, vil beboerne blive genhuset for at sikre et smidigt og trygt forløb. Vi glæder os til at fremtidssikre boligområdet med forbedret funktionalitet i boligerne til glæde for nuværende og kommende beboere i Ved Kirken. #byggeri #renovering #boligforbedring Fotos: Temaavis/DAB

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • EK-ånden – En historie bygget af mennesker Når vi ser på vores jubilarvæg, ser vi ikke bare tal og år – vi ser historier. Historier om den EK-ånd, der har båret os gennem mere end 100 år. Hvert ansigt fortæller om et bidrag til det, EK er i dag. 106 EK-medarbejdere har fejret deres 25-års jubilæum. Mange af dem også både 40-års, 50-års og et enkelt 60-års jubilæum? Det er tal, der er svære at overgå, men for os handler det ikke kun om længden – det handler om, hvad det betyder. Jubilarvæggen er ikke bare en væg – det er en milepæl, der minder os om, at det vigtigste vi bygger, er relationer, kultur og fællesskab. Hver jubilar har bidraget til, at EK stadig står stærkt – og vi glæder os til at fejre mange flere i fremtiden. Måske kender du et af ansigterne på jubilarvæggen? Et familiemedlem, en ven, en tidligere kollega eller måske en mentor, der har gjort indtryk. Hvert ansigt fortæller en historie – ikke kun om EK, men også om vores relationer og vores fælles rejse gennem årene. Del gerne dine minder eller tanker, hvis du genkender nogen på væggen. Tak til alle vores kolleger – tidligere, nuværende og kommende – for at være med til at holde EK-ånden i live! #vierkornerup #EKånden #jubilarer #stolttradition #arbejdskultur

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Transformation på Hvidovrevej 59A EK har netop afsluttet en omfattende renovering af 1. og 2. sal for Kornerup Ejendomme A/S. Bygningen har fået et stilfuldt løft med en New Yorker-stil, hvor synlige installationer skaber en rå og moderne atmosfære. Samtidig har facaden fået en flot opdatering, og der er etableret et helt nyt trappetårn, som binder renoveringen rigtig fint sammen. I december flytter EBO Consult ind i de nyrenoverede lokaler på 1. og 2. sal. I stueetagen er Kornerup Ejendomme A/S i de afsluttende forhandlinger med et dyrehospital. Vi forventer snart at opstarte indretningen af dette spændende projekt. #byggeri #renovering #ejendomsudvikling #kornerupejendomme

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Historien folder sig ud under jorden i Skindergade 34 I forbindelse med EK’s renovering og restaurering af Kunstnerkollegiet i Skindergade 34 har Københavns Museum / Museum of Copenhagen gennemført omfattende arkæologiske undersøgelser. Kunstnerkollegiet, der er tegnet af C.F. Hansen og opført i 1812-1815, ligger på en grund, der har en lang og fascinerende historie. Under arbejdet blev der afdækket levn, der strækker sig helt tilbage til middelalderen. Blandt fundene er gamle murforløb, gulve af teglsten og natursten, pikstensbrolægninger samt dyre- og menneskeknogler. Som nævnt i et tidligere indlæg har arkæologerne også gjort et usædvanligt fund på loftet: en over 100 år gammel rotterede, komplet med et mumificeret skelet og stjålne papirstumper, der fortæller små historier fra fortiden. Den kan læses her: https://lnkd.in/d4KhzH_U Den arkæologiske udgravning er nu afsluttet, men efterbearbejdningen venter. Her vil arkæologerne arbejde på at sætte fundene i en større sammenhæng – murforløb, gulve og jordlag sammen med dyreknogler, planterester og insekter – for at afsløre mere om livet på matriklen gennem tiden. EK er stolte over at være en del af et projekt, der ikke kun genskaber bygningens fysiske rammer, men også trækker spor fra fortiden frem i lyset. Sporene vil bidrage til fortællingen om Københavns historie og skabe en dybere forståelse af stedets udvikling. #Kunstnerkollegiet #Københavnsmuseum #Renovering #Bygningsbevaring

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Hvis I følger med i Thomas Vinterbergs nye serie ”Familier som vores”, har I måske bemærket de smukke krydstogtterminaler i Københavns Nordhavn, hvorfra mange dramatiske scener udspiller sig. De tre terminalbygninger, der er tegnet af CCO Architects, blev opført af EK i hovedentreprise for By & Havn fra 2013 til 2014. Krydstogtterminalerne består af tre ens bygninger. Hver terminalbygning er 3.300 kvm og rummer faciliteter som venteområder, café, bagagehåndtering og meget mere. Dronning Margrethe var til stede ved indvielsen den 2. maj 2014 – se de flotte billeder fra indvielsen her: https://lnkd.in/d3G74baW I dag er det præcis 10 år siden, at Københavns Kommune hædrede bygningerne som særligt smukt byggeri ved deres årlige præmiering. Terminalerne er ikke kun en vigtig del af krydstogtindustrien, der i 2023 betjente over 770.000 passagerer, men også et arkitektonisk vartegn for København. Læs mere om krydstogtterminalerne i By & Havns nyhedsarkiv: https://lnkd.in/dMwEnZPt #krydstogtterminaler #filmkulisse #danskarkitektur #cco #nordhavn #byoghavn #københavn 

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider