Spændende opgave med mening og perspektiv - tag forbi årets julemarked på Kongens Nytorv og oplev danske kvalitetsprodukter, gode råvarer og passionerede restauratører 🎄
At få kvalitetsråvarer ud til helt almindelige mennesker er noget jeg synes giver allermest mening, så da Michael Gatten ringede og spurgte om jeg ville være til til at lave et julemarked på Kongens Nytorv hvor danske kvalitetsprodukter, gode råvarer og passionerede restauratører skulle være det bærende element var der ikke meget betænkningstid. 3 måneder efter dette opkald står der nu et julemarked som jeg mener at København kan være stolte af at vise frem til københavnere og turister fra ind og udland. Det har været en hektisk proces, men med utrolig flot opbakning uanset hvor vi har henvendt os, derfor er det lykkedes at sætte et julemarked med skøjtebane op som er blevet taget godt imod. Det er fedt at se hvad teamwork kan gøre så derfor vil jeg gerne sige tusind tak for det fantastiske samarbejde til kaptajnen Michael Gatten og kommunkationsguruen Steen Laursen. Der skal og lyde et tak til bestyrelse i KBH - Commerce & Culture (KCC) for fantastisk support. Tak til de fantastiske producenter og restauratører for at tro på ideen, så det nu er muligt at møde blandt andre Restaurant Møntergade, Simon OLESEN, Henrik Jyrk, Francis Cardenau, Victor Cardenau, Mads Christian Meisner, Rie Schimmell, Krogs Fiskerestaurant, Thomas Gaarde, Kasper Buchardt Thye, MENY ILLUM, Poul Bøcker Cullura på Kongens Nytorv hver fredag til søndag frem til jul.