Københavns Biblioteker

Københavns Biblioteker

Biblioteker

Copenhagen, Capital Region 1.101 følgere

Et bibliotek for alle københavnere

Om os

20 lokalbiblioteker i Københavns Kommune

Websted
http://www.bibliotek.kk.dk
Branche
Biblioteker
Virksomhedsstørrelse
201-500 medarbejdere
Hovedkvarter
Copenhagen, Capital Region
Type
Statslig myndighed

Beliggenheder

  • Primær

    Krystalgade 15

    Copenhagen, Capital Region 1173, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Københavns Biblioteker

Opdateringer

  • Vi er nomineret til SoMe Team of the Year 2024 wow! 💫❤️📚 Juryen begrunder nomineringen: “På trods af begrænsede ressourcer har Københavns Digitale Bibliotek formået at gøre Instagram til en central platform for litteraturformidling og biblioteksformidling. Deres kreative tilgang til at engagere brugerne gennem virale reels og inspirerende indhold, samt deres fokus på diversitet og inklusion, har styrket bibliotekets digitale tilstedeværelse og skabt øget interesse for deres tilbud.” Louise Leidersdorff McHenry, der er ansvarlig for Københavns Bibliotekers bydækkende SoMe-profiler udtaler: ”Vi er så stolte. Det er en kæmpe cadeau til teamet, og det er vildt, at vi er i så godt selskab med DR, Dansk Erhverv, Rådet for Sikker Trafik og TV2 Østjylland, som de andre nominerede i non-profit-kategorien. I teamet arbejder vi passioneret for at skabe engagerende og inspirerende litteraturformidling effektivt sammen med litteraturformidlere og bibliotekarer på tværs af byens mange biblioteker. Og det er specielt takket være alle mine dygtige kolleger og ledernes støtte at vi har opnået denne nominering.” Prisen overrækkes årligt af Dansk Markedsføring (Danish Marketing Association) og Erhvervsakademi Aarhus | Business Academy Aarhus. Vinderen bliver kåret på konferencen Social Media Manageren 2024 den 4. december. Hvis du vil følge med i teamets arbejde, så følg Københavns Børnebiblioteker og Københavns Biblioteker på Instagram ❤️ Tillykke til vores mednominerede Salling Group PlayStation POWER A/S BAUHAUS Danmark A/S Rådet for Sikker Trafik DR - Danmarks Radio Dansk Erhverv TV 2 ØSTJYLLAND og Matas A/S

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Bag om København er UGENS PODCAST 🎉 Familie-Journalen har udnævnt Bag om København til Ugens podcast og roser fortællingerne for at være fascinerende, vanvittige og handle om både spøjse og interessante personligheder. Det er vi glade for, for det er netop vores mål, at podcasten skal være meget mere end årstal og støvet opremsning. Du hører om store og små historiske begivenheder, der former byen, udvikler og ændrer samfundet eller bare pirrer din nysgerrighed. Du hører også om de københavnere, der sætter præg på den danske – eller måske endda verdens historie. Eller som bare fascinerer og overrasker. ”Bag om København-podcasten er den perfekte lydbaggrund for tøjvask, strygning og rengøring”, skriver Familie-Journalen og pointerer, at man ikke behøver være københavner for at lytte til de gode historier fra byen, som Berit Freyheit har ”en særlig evne til at grave det pirrende, skæve og underholdende frem” om. Vi siger stor tak for anbefalingen! Abonnér på Bag om København der hvor du normalt hører podcasts eller find den på bibliotek.kk.dk/podcasts

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Københavns Digitale Bibliotek har vundet prisen som ÅRETS SOME TEAM 2024! 🎉 Vi er beærede, begejstrede og helt oppe at køre. Vi turde ikke tro på det med så mange dygtige nominerede, men bogglæden vandt i dag. Læseglæde er som regel ikke noget, der “fylder” og “larmer”, men det er så utrolig vigtigt og derfor betyder den her pris rigtig meget for os! Den viser at vi er lykkedes med at sprede biblioteks- og læseglæde på en vedkommende og underholdende måde. Det er vi SÅ stolte af. Tak til alle de dygtige og sjove kolleger der deltager på Københavns Biblioteker og Københavns Børnebibliotekers Instagram, vores visionære ledere og juryen i Dansk Markedsføring! Sidst men ikke mindst - TUSIND TAK til alle jer der følger os, hepper på os, liker os og engagerer jer i vores indhold. ✨TAK ✨

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • WOW VI VANDT! 🎉📚❤️

    Se organisationssiden for Dansk Markedsføring, grafik

    49.088 følgere

    Københavns Biblioteker vinder årets SoMe-team. Kåringen fandt sted under konferencen Social Media Manageren, der blev afholdt i Musikhuset i Aarhus. "Teamet demonstrerer, hvordan kreativitet, målgruppeforståelse og en legende tilgang kan skabe et stærkt community. Med kærlighed i kommentarsporene og et sprog i øjenhøjde når de deres publikum og vækker en lyst til både at læse og besøge bibliotekerne," sagde juryforperson Mette Willert fra scenen, da hun overrakte prisen. Københavns Biblioteker vandt i den ikke-kommercielle kategori, mens elektronikkæden Power løb med sejren blandt de kommercielle virksomheder. Læs om prisfesten og juryens begrundelser her: https://lnkd.in/dGjRRXpD

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Københavns Hovedbibliotek byder velkommen til: LÅN, LITT, LÆS, LÆR & LIVE 📚🎉 Vi har længe glædet os til at indvie og fejre åbningen af Hovedbibliotekets to nyindrettede etager ”LITT” og ”LIVE”, der er dedikeret til litteratur, læsning og arrangementer. Onsdag holdt vi fejringsarrangement med repræsentation fra bl.a. flere forlag, Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nyegaard klippede symbolsk den røde snor over og forbandt de to etager med resten af Hovedbiblioteket og gjorde det til et stort litteraturhus for københavnerne. Chef for Københavns Hovedbibliotek Sanne Caft udtaler: ”På biblioteket bygger vi bro mellem litteraturen og læserne og er stedet, hvor du kan møde bøgerne, menneskene bag og andre læsere. Med færdiggørelsen af indretningen af Københavns Hovedbibliotek er 6.500 kvadratmeter nu dedikeret til litteratur og læsning.” På LITT på 1. etage finder brugerne 1.000 kvm dedikeret til skønlitteratur i alle genrer for voksne og unge. LITT er en indgang til bogens mangfoldige univers for både unge og voksne gennem inspirerende bogudstillinger, et stort litteraturudvalg på hylderne og et rumdesign, som viser vej til bøger, der matcher den enkeltes læsehumør. Med LITT tilbyder Hovedbiblioteket en unik biblioteksoplevelse, der åbner litteraturen for flere, tilbyder læseinspiration og læseoplevelser, hvor unge som gamle kan opdage og genopdage litteraturen. På LIVE på 4. etage kan brugerne opleve stjernespækkede litteraturarrangementer med både nye forfatterstemmer og etablerede forfattere. Etagen rummer plads til fordybelse i specialindrettede zoner, hvor læse- og skriveklubber tager plads. LIVE er en levende og aktiverende litteraturarrangementsetage. Her kommer deltagerne ikke kun tæt på det læste og skrevne ord, de er i mange tilfælde selv medskabere af både stof og fortolkning. Kom ind på Københavns Hovedbibliotek og oplev huset og de nyindrettede etager 🤩 Læs mere om etagerne her: https://lnkd.in/dyxpurqe

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Relationer gør hele forskellen for mødet med udsatte borgere i biblioteksrummet ❤️ Hvad har man brug for på sit bibliotek, hvis man lever på kanten af samfundet? Med næsten ingen penge på lommen, med et misbrug, med hjemløshed, med svær psykisk sygdom, eller med andre vilkår, der gør livet svært?   Vesterbro Bibliotek og Kulturhus har efter flere års udfordringer med udsatte borgere testet et samarbejde med en socialfaglig medarbejder fra Hjemløse- og Udsatteenheden i både 2023 og 2024. Erfaringerne er gode, og har vist at en relationel tilgang til målgruppen både kan medvirke til at skabe større ro og tryghed i hverdagen, men også være med til at understøtte det sociale arbejde, som udføres af det offentlige. Tænketanken Fremtidens Biblioteker har derfor inviteret Vesterbro Bibliotek og Kulturhus til temadag om ”Det gode bibliotek til mennesker med social udsathed” på DOKK1 i Aarhus d. 20. august for at tale om erfaringerne fra testen, og oplægget kommer blandt andet til at handle om, hvordan man som personalegruppe kan bevæge sig fra individuelle til mere fælles strategier i mødet med udsatte borgere samt skabe en større tryghed i hverdagen. Du kan læse mere om temadagen her https://lnkd.in/dEPJE8nh

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • "Hvornår kommer den næste bog i serien???"🙌🏼 "Det var sjovt" "Jeg læste noget jeg ikke plejer og fik inspiration" "Jeg kunne godt lide at vi talte sider" "Det var nogle gode bøger" Sådan sagde 5E og 5F fra Tingbjerg Skole før sommerferien da voksenteamet med medarbejdere fra Tingbjerg Bibliotek og skolens PLC fejrede afslutningen på Battle of the Books. Tilsammen har klasserne læst mere end 25.000 sider! 📚📚📚🏆🏆🏆 Klasserne fik diplomer, bogfavoritterne blev kåret og vinderne fik flotte boggaver. Og så skulle 2. bog i serien bare reserveres, så læselysten kan fortsætte og fodres fremover. 😍

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Nationale undersøgelser viser, at børn og unges læseglæde er faldende*. 😢 Så hvad gør bibliotekerne ved det? I København tester vi i næste skoleår et nyt projekt vi kalder LæseLiga. I 4. klasse er læsevanerne endnu ikke fuldt fastgroede, og her er der et stort potentiale for at påvirke og udvikle læseglæden. På fire skoler får 4. klasserne efter sommerferien en fast kontaktperson fra biblioteket, som gennem hele skoleåret vil inspirere eleverne til gode læseoplevelser via koncepter som f.eks. ”Bogjagt”, ”Gæt en bog” og ”Book-tasting”. Som en del af forløbet besøger klasserne deres lokale biblioteker og Hovedbibliotekets børneetage LÆS samt deltager i et stort LæseLiga-event. Ambitionen er, at eleverne bliver så begejstrede for forløbet, at der er grobund for at række ud til endnu flere skoler. Vi er spændt på resultaterne og ser frem til at skabe et fællesskab omkring læsning og styrke elevernes glæde ved bøger! Tak til testerne Husum Bibliotek og Korsager skole Hovedbiblioteket og Sølvgades skole Blågården Bibliotek og Blågård skole Sundby Bibliotek og Amager Fælled skole 🙏 *Bl.a. PIRLS 2021 og Børns & Unges læsning 2021 #LæseLiga #læseglæde #KøbenhavnsBiblioteker #læselyst #børnsudvikling #folkeskole #Udviklingspuljenforfolkebibliotekerogpædagogiskelæringscentre

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • ”Jeg bruger selv biblioteket til avislæsning og låne bøger. Sammen med min datter bruger vi biblioteket til både leg og at læse bøger. Og så nyder jeg især de gode snakke med bibliotekarerne.”   Sådan siger Ulrich, 32 år og låner på Valby Bibliotek, som havde en snak med børnebibliotekar Julie Ottosen.   👊Alle Københavns Biblioteker tilbyder avislæsning og får alle de store danske aviser dagligt. 👊Hvis du vil læse udenlandske aviser, kan du gøre det via PressReader på Københavns Bibliotekers hjemmeside. Her kan du læse over 7000 udenlandske aviser og magasiner på 60 forskellige sprog. Læs mere om PressReader på https://lnkd.in/dnYNtAkQ

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • I 2024 kan vi måske nå det højeste udlån nogensinde* 🔥 Dugfriske udlånstal viser nemlig, at byens biblioteker i årets første fem måneder har udlånt imponerende 1.035.072 bøger til Københavnerne. Det er en stigning på 18 % sammenlignet med samme periode sidste år, og svarer til, at ALLE Københavnere har lånt mindst én biblioteksbog i 2024. Fortsætter tendensen året ud, vil 2024 blive året med det højeste udlån af fysiske bøger i 10 år 🔥 *Og medregner man de digitale bøger og lydbøger fra eReolen, ser bogudlånet i 2024 ud til at blive det højeste nogensinde (eller i hvert fald siden 2009, som er så langt tilbage statistikken rækker. Og det er da også en slat 😊). Der er sket lidt af hvert her på Københavns Biblioteker i de senere år, og med nye indretninger og nye bogudstillinger, ser Københavnernes læselyst for alvor ud til at være vækket. Skynd dig ned på dit lokale bibliotek, og se hvad hypen går ud på!

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider