Klimamonitor

Det er nu endeligt officielt, at jeg onsdag den 18. december kl. 12.00-15.00 skal forsvare min afhandling "Lingering Democracy. Stories of democratic participation amid climate and ecological crisis" om det danske klimaborgerting. Forsvaret finder sted på Københavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Bygning 1, 1. sal, lokale 1.1.18. Alle er mere end velkomnen. Hvis du er nysgerrig på, hvad afhandlingen omhandler, bragte Klimamonitor i går en artikel, der meget fint beskriver et udsnit af afhandlingens konklusioner. Artiklen ligger bag en betalingsmur, men der har vist aldrig været et bedre tidspunkt at abonnere på nyheder om den grønne omstilling.

Er klimaborgerting blot en skinpolitisk manøvre eller kan det bidrage til den grønne omstilling? Og hvorfor lytte til almindelige borgere i vejen mod den grønne omstilling? Afhandlingen Lingering democracy: A story on democratic participation in times of climate and ecological crisis tillader sig at dvæle i midten og imellem disse spørgsmål. Bag den står ph.d.-forsker Ingrid Helene Brandt, der netop har afsluttet sin afhandling og gennem et længere feltarbejde har undersøgt det danske klimaborgerting som politisk fænomen. »Min forskning har forsøgt at flytte fokus væk fra det design og den metode, som klimaborgertinget indskriver sig i og i stedet prøve at forstå, hvordan oplevelsen af at deltage i det føles,« fortæller hun.

Vi er vant til at bruge materialer som beklædning uden omtanke for deres primære egenskaber eller CO2-aftryk. Det er slut, skriver tømrer, bygningskonstruktør og teknisk arkitektstuderende Mads Oien Nielsen – nu må vi lære af fortidens forsigtige og velovervejede brug af materialer.

Med vedtagelsen af Natur- og Biodiversitetspakken i 2020 vandt idéerne om vild natur og urørte skove en politisk sejr. Idéerne nedtonede dog konsekvenserne og de åbenlyse dilemmaer, som nu igen toner tydeligt frem som uløste efter, at den grønne trepartsaftale netop er blevet præsenteret. Det skriver Robert Olesen, der er talsmand for Bevar de Danske Skove, i dagens debatindlæg.

Rygterne om, at brintsamfundet skulle være bristet, er stærkt overdrevne. Det skriver jeg i Klimamonitor sammen med Jakob Dybdal Christensen fra COWI. Vi er i gang med omstillingen, og selvom det er svært, så er det ikke en grund til ikke at kaste sig over at decarbonisere skibsfarten og luftfarten blandt andre. https://lnkd.in/e6nYdafT

HAR DU TALT MED DIT HUS I DAG? 🗣🏡🔌⚖  ...nej, sandsynligvis ikke. Men om få år kan det være daglig rutine at tage en "snak" med dit intelligente hjem om, hvornår opvaskemaskinen skal sætte sig selv i gang. Eller hvordan varmepumpen skal tænde og slukke, afhængigt af dagens strømproduktion. Eller om din elbils batteri skal levere strøm til nettet i de perioder, hvor vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.   Energinets Christian Adelhardt har skrevet et indlæg i Klimamonitor om en nær fremtid, hvor elektricitet ikke bare er noget, vi forbruger – det er noget, vi styrer intelligent, i realtid, via digitale løsninger. Og hvor vores forbrugsmønster samtidig hjælper hele landets elsystem med at balancere, så vi kan få mest muligt grøn strøm ind i nettet.  Læs hele indlægget her: https://lnkd.in/dY6wruCp 

The example of the Green Youth Movement in Denmark follows the classic trajectory for social movements as they work to affect social change (I expect we are about to see something similar in the US, but perhaps more confrontational given the ways they will be repressed). In my own words, which were translated to Danish and then translated back: "Will climate activism, including the moderate groups, continue to become more and more radical? Yes, there is a lot of evidence that this is exactly what is happening. Many groups and the tactics they use are more radical now than they were 5-10 years ago"

Caroline Bessermann fra Den Grønne Ungdomsbevægelse fortryder, at der blev heppet og klappet af forhandlerne bag den Grønne Trepart, da de gik ind til slutspurten. »Der gik en eller form for dansk pragmatisme i det. Setuppet var ikke perfekt, og vi vidste jo godt, at det kunne ende med en dårlig aftale, men tanken var, at vi troede, de havde indset alvoren og var klar til at handle derefter. Så derfor tænkte vi, ’nu tropper vi op og i stedet for at råbe af jer, så hepper vi på jer’,« husker hun tilbage. I dagens tophistorie erklærer hun den »søde aktivisme« for væk og borte. Fremover bliver tonen mere konfronterende. Ifølge den anerkendte aktivismeforsker Dana R. Fisher er udviklingen helt forudsigelig. »Vil klimaaktivismen, inklusive de moderate grupper, fortsætte med at blive mere og mere radikale? Ja, der er en del beviser på, at det er præcis det, der sker. Mange grupper og de taktikker, de bruger, er mere radikale nu, end de var for 5-10 år siden,« siger hun.

»I dag kommer en stadig større del af strømmen fra sol og vind, og deres produktion kan variere meget fra det ene øjeblik til det næste. Det er sværere at balancere, og det er en af de store udfordringer i grøn omstilling. Der kommer nemmere for meget eller for lidt strøm i systemet. Den udfordring kan digitalisering og data hjælpe os med at løse. Hvad kræver det så? Det kræver, at nogle finder på løsninger. Og det kræver, at de har data til rådighed, der kan hjælpe dem til at lave de løsninger. Det sidste er vi dygtige til at levere i Energinet,« skriver dagens debattør Christian Adelhardt fra Energinet.

𝐎𝐩𝐬𝐤𝐫𝐢𝐟𝐭: 𝐒å𝐝𝐚𝐧 𝐦𝐢𝐱𝐞𝐫 𝐝𝐮 𝐞𝐧 𝐠𝐫ø𝐧 𝐭𝐫𝐞𝐩𝐚𝐫𝐭 Den grønne trepart er den ultimative cocktail til den moderne klimakæmper. En subtil blanding af en lav CO2-afgift, fodslæbende naturhensyn og overdreven teknofiks, der skaber en illusion af handling. Perfekt til politiske møder og sociale medier. 𝐈𝐧𝐠𝐫𝐞𝐝𝐢𝐞𝐧𝐬𝐞𝐫: 3 cl CO2-afgift, 3 cl naturhensyn og 4 cl teknofiks. 𝐌𝐞𝐭𝐨𝐝𝐞: 1. Hæld 3 cl CO2-afgift i en stor, imponerende skål. Sørg for masser af pressemeddelelser. 2. Tilsæt 3 cl naturhensyn forsigtigt. Det er vigtigt, at det ser ud som om du tager naturen alvorligt, uden at det påvirker landbruget for meget. 3. Nu kommer den vigtigste ingrediens: 4 cl teknofiks. Det er vigtigt, at denne ingrediens dominerer blandingen, så vi ikke for alvor behøver ændre adfærd eller forbrugsmønstre. 4. Rør forsigtigt rundt i skålen, men sørg for ikke at blande ingredienserne for meget. 5. Server med en stor portion selvtilfredshed. I dagens tophistorie kan du læse mere om den dominerende ingrediens på listen: Teknofikset. Link i kommentarsporet.