Den 1. april 2025 giver vores hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth stafetten videre og helliger sig livet som pensionist efter 11 år som hospitalsdirektør på Nordsjællands Hospital. “At Bente har valgt at stoppe som hospitalsdirektør, er afslutningen på en flot og bemærkelsesværdig livslang karriere som leder i sundhedsvæsenet. Jeg vil gerne takke Bente for at have stået i spidsen for Nordsjællands Hospital, hvor hun har ledet et veldrevet hospital og evnet at være nysgerrig og fundet på nye løsninger til gavn for patienter og medarbejdere. Og hun har lagt nogle markante spor for, hvordan sundhedsvæsenet skal se ud og drives i fremtiden bl.a. med det enestående og nytænkte hospitalsbyggeri, der tages i brug inden for få år,” siger regionsdirektør Jens Gordon Clausen. For Bente Ourø Rørth er det et naturligt generationsskifte: ”Vi står over for at skulle gennemføre en række forandringer med sundhedsreformen, og om to år skal hospitalet flytte ud i det nye, fantastiske byggeri. Det er tid for en ny leder at sætte sig i spidsen for det meget store arbejde. Og jeg ser tilbage på et enestående arbejdsliv, hvor jeg har fået mulighed for at lede store organisationer og udvikle tilbuddene til borgene på mange niveauer i hospitalsvæsenet. Jeg er taknemmelig for den store opbakning, jeg har oplevet gennem årene,” siger Bente Ourø Rørth. Læs mere i pressemeddelelsen: https://lnkd.in/dRBWe663
Om os
Nordsjællands Hospital er et specialiseret akuthospital for borgere i Nordsjælland. Nordsjællands Hospital består af hospitalerne i Hillerød og Frederikssund samt Sundhedshuset i Helsingør og Montebello i Spanien. Hospitalet indgår i Region Hovedstadens samlede sundhedstilbud. Hospitalet gennemfører 70.000 indlæggelsesforløb, 320.000 ambulante besøg, 130.000 skadestuebesøg og 4.000 fødsler om året. Hospitalet er Nordsjællands største arbejdsplads med godt 3.900 dygtige medarbejdere. Hospitalet er en del af Københavns Universitetshospital på forsknings- og uddannelsesområdet. I 2024 flytter Nordsjællands Hospital ind i et helt nyt hospital syd for Hillerød, som bliver rammen om fremtidens hospitalsbehandling.
- Websted
-
http://www.nordsjaellandshospital.dk
Eksternt link til Nordsjællands Hospital
- Branche
- Hospitaler og sundhedspleje
- Virksomhedsstørrelse
- 1.001 – 5.000 medarbejdere
- Hovedkvarter
- Hillerød
- Type
- Statslig myndighed
Beliggenheder
Medarbejdere hos Nordsjællands Hospital
Opdateringer
-
Hvor er det fuldstændigt forrygende med så mange dygtige og videbegærlige uddannelseslæger! Mandag holdt vi temadag for lægelig videreuddannelse og i et fyldt auditorium og til workshops deltog over 150 uddannelseslæger og uddannelsesansvarlige i oplæg og diskussioner, der for en stor dels vedkommende kredsede om det gode arbejdsmiljø og trygge uddannelsesrum. - Uddannelse og faglig udvikling er et af hospitalets vigtigste strategiske indsatsområder, og et godt og psykologisk trygt uddannelsesmiljø er en forudsætning for god uddannelse, som vicedirektør Birgitte Schousboe blandt andet fremhævede ved sin velkomst. Derfor var der oplæg og workshops om blandt andet: kunsten at være fejlbarlig, tillid og psykologisk tryghed i sundhedssektoren og invers feedback. Temadag for lægelig videreuddannelse er for alle uddannelseslæger og uddannelsesansvarlige på Nordsjællands Hospital.
-
🏆Ortopædkirurgisk Afdelings Håndsektion har vundet Den Grønne Pris for arbejdet med at reducere affaldsmængden ved mindre operationer 🏆 Afdelingen har nemlig reduceret 75 procent af sit forbrug af afdækninger til mindre bløddelsoperationer i hånden 🖐️ I stedet for at bruge meterlange afdækninger, får patienten skåneærmer på under håndoperationer, som foregår uden for en operationsstue og varer maks. 10 minutter, mens patienten er lokalbedøvet. Denne form for operation bliver også kaldt for “office surgery” 🏥 Lige nu undersøger afdelingen også, om kirurgen kan udskifte engangskitlen med skåneærmer og handsker under visse operationer, så man kan reducere forbruget af engangsmaterialer endnu mere ♻️ - Det er inspirerende at se ildsjælene i Håndsektionen gå foran i den grønne omstilling, og jeg synes, det er så fortjent, at de vinder Den Grønne Pris efter en årelang indsats. Deres arbejde og ikke mindst deres resultater tjener til inspiration for alle på tværs af vores og andre hospitaler, siger en begejstret vicedirektør Birgitte Schousboe fra Nordsjællands Hospital. Overlæge Per Rasmussen fra Ortopædkirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, står i spidsen for initiativet: - Jeg er glad og stolt på hele teamets vegne over, at vi har vundet Den Grønne Pris. Det er dejligt at få den anerkendelse for vores arbejde. Vi overvejer lige nu, hvordan vi skal bruge pengepræmien, men det bliver nok til at besøge andre klinikker, hvor der er lignende projekter, så vi kan søge inspiration. #sundbevægelse #grønpris #bæredygtighed 📸 Jens Juul Madsen
-
🛋️🪑 Masser af møbler genbruges på nyt hospital 🪑 🛋️ 4.500 møbler skal sættes i stand og genbruges på Nyt Hospital Nordsjælland. Det svarer til 30 procent af møblementet, og opgaven er så stor, at Region Hovedstaden for første gang sender den såkaldte upcycling i udbud. Indsatsen giver både klimagevinst, økonomisk besparelse og møbler i højere kvalitet. - Vi forventer en stor CO2-besparelse og en økonomisk besparelse på flere millioner kroner. Men lige så vigtigt er det, at det nye hospital får møbler i en bedre kvalitet, end hvis vi købte nye, fordi det er kvalitetsmøbler, som der slet ikke er budget til at indkøbe som nye. Samtidig fremtidssikrer vi, fordi møblerne vil kunne upcycles igen og igen, siger hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth fra Nordsjællands Hospital. For personalet er der yderligere den gevinst, at de kender en del af møblerne, når de tager et helt nyt hospital i brug. - Det lyder måske som en bagatel, men det kan være en lettelse i alt det nye, at man allerede ved, hvordan kontorstolen skal indstilles. Og det giver mening for medarbejderne, at vi tager det bedste, ’arvesølvet’, med til de nye omgivelser, siger projektleder Marie Vinther fra Nyt Hospital Nordsjælland Udvikling. Læs mere ⤵️ #upcycling #genbrug #nythospital
-
Samtaler om fremtiden på tværs af hospital og praktiserende læger Som det eneste hospital i Danmark, vil Nordsjællands Hospital arbejde systematisk med Samtalen i tide på alle sengeafsnit. En indsats som betyder, at svært syge patienter tilbydes en samtale om, hvad der skal ske i fremtiden, om deres ønsker og eventuelle bekymringer. Resultaterne fra den samtale dokumenteres, så de er lette at genfinde, og sendes automatisk til både kommune og praktiserende læge. - De gange, hvor jeg har oplevet, at der har været holdt en Samtalen i tide, kan jeg fx se hvilke pårørende, der har været med til samtalen og hvad patientens ønske for behandlingsniveau er. Det giver god mening, og jeg kan planlægge konsultationerne efter det, siger Kasper Veje, som er praktiserende læge i Hillerød og praksiskonsulent for de medicinske afdelinger på Nordsjællands Hospital. Informationer om Samtalen i tide ligger i epikrisen, som er den skriftlige overlevering fra lægen på hospitalet til fx den praktiserende læge, ligesom der sendes et kort resume af samtalen til praktiserende læger og patienten selv. Samtalen i tide har fokus på at skabe et ens sprog og dokumentation på tværs af hospitalet. Resuméet skal være en kort og præcis besked, der er relevant for de aktører, der har en rolle i patientens forløb efter udskrivelse eller ved eventuel genindlæggelse. Thyge Nielsen Maj Thomsen
-
Magtfulde sygeplejersker Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth er en af syv personer med sygeplejerskebaggrund på Magtlisten fra Dagens Medicin Danmark. Blandt de syv er der fire direktører, to forkvinder og en politiker, og Dansk Sygeplejeråd (DSR) har stillet dem alle to spørgsmål. Fælles for dem er, at de ikke arbejder som sygeplejersker længere, men stadig bruger erfaringer fra faget i deres nuværende arbejde. Det fremhæver Bente Ourø Rørth, som er nummer 52 på listen, også: - Som hospitalsdirektør bruger jeg min sygeplejefaglighed til at forstå hovedopgaven, det kliniske arbejde og sproget på hospitalet. Jeg har mulighed for at skabe gode vilkår, fordi jeg har erfaring med at arbejde i klinikken. - Min sygeplejefaglighed giver mig et stærkt ståsted, for når jeg ikke skal bruge energi på den grundlæggende forståelse af det kliniske arbejde på hospitalet, bliver der ledelseskraft til at arbejde med udvikling, innovation og nye samarbejder til glæde for patienter og personale på hospitalet. Hun undrer sig samtidig over, at der ikke er flere med sygeplejefaglig baggrund på listen. Mød alle syv magtfulde eks-sygeplejersker her:
Her er de mest magtfulde sygeplejersker i sundhedsvæsenet
dsr.dk
-
👩⚕️Vi øver os på enestuerne 🧑⚕️ Når det nye hospital udelukkende får enestuer, betyder det helt nye arbejdsgange for medarbejderne. Det er de begyndt at øve sig på med ’nyt hospital-enestuer’ på indtil videre otte afdelinger. Tovholderne deltager i et netværk, hvor de deler de udfordringer og læringer, de står med. Det er særligt den nye praksis med at dokumentere på stuen, der fylder for tiden: - Vi har aftalt, at alle skal prøve at dokumentere på enestuen inden årets udgang. Så vi har et afkrydsningsskema, hvor jeg kan følge med i, hvem der har været på stuen, fortæller sygeplejerske med specialfunktion Vibeke Arboe Larsen fra Onkologisk og Palliativ Afdeling. Fra Kardiologisk Afdeling deler sygeplejerske Laura Friis Bannebjerg ny viden fra en bachelorafhandling. Her er det blevet afdækket, at den patientoplevede tid med plejepersonalet er længere, når man sidder ned. - Patienterne oplever at blive mødt med ro, når de har personalet i øjenhøjde, og oplever en højere kvalitet af samtalen, forklarer hun. Det ræsonnerer hos flere af de andre tovholdere. Fra Afdeling for Multisygdom fortæller sygeplejerske med specialfunktion Rikke Søholm Pedersen, at de flere gange har oplevet, at patienter med delir falder til ro, når plejepersonalet sidder og dokumenterer på stuen. Der etableres i alt 11 ’nyt hospital-enestuer’ på det eksisterende hospital, for at medarbejderne kan blive parate til at arbejde på nye måder på Nyt Hospital Nordsjælland. #nythospital #nyearbejdsgange #enestuer
-
Forskning viser, at spredningen af polio skal overvåges grundigere Forskere fra Nordsjællands Hospital står i spidsen for et nyt internationalt forskningsprojekt om hvorfor, det stadig i 2024 er så vigtigt at overvåge spredningen af polio. Dette har de netop udgivet en artikel om i The Lancet Regional Health Europe. Siden 1988 har der været en global indsats om udryddelsen af polio og lande i Europa har delt information om polio-tilfælde, fund af poliovirus og de forskellige typer af poliovirus med WHO Regional Office for Europe. Selvom tilfælde af polio er veldokumenteret i Europa, har der ikke tidligere været en samlet, original undersøgelse offentliggjort om emnet. Før nu. - Der er tre overvågningsprogrammer for polio, der kører samtidig i Europa, men der har indtil nu ikke været offentliggjort en formel undersøgelse af hvordan de supplerer hinanden og kan bruges sammen. Det har vi gjort i samarbejde med ENPEN og WHO og vi har opdaget, at det er sjældent at fund af polio i spildevandsovervågning er sammenfaldende med fund af poliovirus i kliniske prøver. Det skyldes især, at overvågningssystemerne ikke altid dækker de samme områder. Vi går altså glip af mulige synergieffekter og handlingsmuligheder, der kan være med til at forebygge flere tilfælde af poliovirusinfektion, siger forskningschef Thea Kølsen Fischer. Næste skridt er at udvide samarbejdet med World Health Organization og European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) og udvidet samarbejdet med endnu flere lande. Forskningen er resultat af et samarbejde med forskere i Oxford, Amsterdam, Lubjanka og WHOs Europæiske Hovedkontor. Læs hele artiklen her: https://lnkd.in/dEYEea3V ENPEN er en forkortelse for: Europæisk non-polio enterovirus netværk Caroline Klint Johannesen
-
Forsøg: Akutberedskabet overtager lægevagt i Helsingør og Frederikssund 📞 🥼 🏥 I tre måneder skal de i alt 40 læger, der på skift dækker lægevagten i Frederikssund og Helsingør, som et forsøg også hjælpe borgere, der ringer til Akuttelefonen 1813. - Vi vil teste, om det er muligt at udnytte, at der i nogle perioder i akutklinikkerne er meget få patienter. Den ledige tid skal lægerne som et forsøg nu bruge til at svare telefonopkald til 1813. Det giver god mening at bruge ressourcerne bedst muligt uden at gå på kompromis med tilbuddene i Helsingør og Frederikssund, siger vicedirektør på Nordsjællands Hospital Thomas Houe. I prøveperioden vil lægerne på lægevagterne besvare opkald på Akuttelefonen 1813, hvis der er tidsrum, hvor de ikke har patienter, de skal se. Det er noget man også ser frem til i Akutberedskabet Region Hovedstaden, der driver 1813: - Vi glæder os til at afprøve en model, som både vil være til glæde for patienterne og medarbejderne på 1813-telefonen, som får nogle stærke kompetencer med på holdet. Et øget og smidigere samarbejde kan gavne alle, og nu prøver vi det af og bliver nogle erfaringer rigere, siger cheflæge i Akutberedskabet Kim Arvid Nielsen. Prøveperioden begynder den 4. november og løber i tre måneder, bliver derefter evalueret.
-
🤖 Kunstig intelligens hjælper personalet med at passe på patienterne 🤕 Fredag i de regionale nyheder på TV 2 Kosmopol kan du møde klinisk sygeplejespecialist Jacob Liljehult, ledende overlæge Michael Broksgaard Jensen og social- og sundhedsassistent Natasja Lawaetz, der fortæller om, hvordan, Teton.ai har hjulpet med at forbedre arbejdsmiljøet, reducere faldulykker og forbedre ressourceudnyttelsen. Tak til Nordic Health Lab for at bygge bro mellem virksomhed og hospital. #ai #patientsikkerhed #nythospital