Stenbroens Juristers coverbillede
Stenbroens Jurister

Stenbroens Jurister

Juridiske tjenesteydelser

København V., Region Hovedstaden 1.660 følgere

Udgående retshjælp til hjemløse, stofafhængige og andre særligt udsatte. Kontakt os på tlf. 33330505

Om os

Stenbroens Jurister er stiftet for at sikre udgående retshjælp til hjemløse, stofbrugere, sexarbejdere, gademigranter og andre gadefolk.

Websted
http://www.stenbroensjurister.dk
Branche
Juridiske tjenesteydelser
Virksomhedsstørrelse
11-50 medarbejdere
Hovedkvarter
København V., Region Hovedstaden
Type
Nonprofit
Grundlagt
2021

Beliggenheder

  • Primær

    Abel Cathrines Gade 21

    st.th.

    København V., Region Hovedstaden 1654, DK

    Se ruten
  • Jægergårdsgade 164c

    Aarhus, Middle Jutland 8000, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Stenbroens Jurister

Opdateringer

  • “Kurset har givet mig indsigt i, hvordan lovgivningen måske nogle gange skader de udsatte mere end den gavner.” (Citat fra tidligere kursusdeltager) Så er det igen blevet tid til Stenbroens Juristers kursus i gadenær jura for studerende. - - - OPDATERING 22/1: Alle pladser på kurset er nu besat - - - På kurset får 20 jurastuderende et unikt indblik i livet og lovgivningen på bunden af samfundet, når vi besøger nogle af de mest væsentlige indsatser for hjemløse, stofafhængige og andre særligt udsatte i København. Kurset afholdes over fire aftener fra februar til april Hver gang med en ny vært. Hver gang med et debatskabende juridisk oplæg fra en af vores specialister. Hver gang med mad i pausen. Denne gang besøger vi: Mændenes Hjems stofindtagelsesrum H17 med afdelingsleder Rasmus Koberg Christiansen som vært. Juridisk oplæg ved Filip Soos Foreningen The Red Van med politisk konsulent Jelena Seidel som vært. Juridisk oplæg ved Maja Løvbjerg Hansen Hjemløseavisen Hus Forbi med sekretariatsleder Lærke Demant-Ladefoged som vært. Juridisk oplæg ved Tobias Dorph Behandlingstilbuddet U-turn med Københavns socialoverlæge Lene Caspersen som vært. Juridisk oplæg ved Caroline Lantto Læs mere på https://lnkd.in/eD6KmcpU #jura #studjur #gratis #kursus #retshjælp

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • En ung, hjemløs mand opsøger vores retshjælpsklinik på Vesterbro. Vi har tidligere hjulpet ham med at få annulleret en fejlregistrering som udrejst af Danmark. Men som konsekvens af kommunens fejl er hans kontanthjælp blevet stoppet, hans bankkonto er blevet lukket og hans opholdskort skal fornyes. Han bor på et herberg og har en socialrådgiver tilknyttet, som skal hjælpe ham. Men der er ingen fremgang og han har nu levet uden forsørgelse i mange måneder. Vores jurist indtræder som partsrepræsentant for ham i tre sager. 1: Vores jurist indsender de nødvendige oplysninger til Udlændingestyrelsen, så hans opholdstilladelse kan forlænges. 2: Vi indsender de relevante dokumenter til kommunen, så han kan få genoptaget sin kontanthjælp. 3: Vi bistår med at ansøge om en ny bankkonto og sikrer os, at han får udbetalt sin ydelse kontant, indtil bankkontoen er oprettet. 🗂️🗂️🗂️📦📦📦🗂️🗂️🗂️ Dette var en kort gengivelse af én af Stenbroens Juristers sager fra 2024. Eksemplerne kommer fra de henvendelser, vi modtager fra hjemløse, stofafhængige og andre særligt udsatte på gaden, telefonen eller i en af vores retshjælpsklinikker i København og Aarhus. Vi fortæller om sagerne her for at give et billede af vores klienters møde med systemet, og for at vise, hvorfor det er så vigtigt med specialiseret retshjælp. Vi hjælper ofte i sager om helt basale og akutte problemer som at få tag over hovedet, penge at købe mad for eller adgang til medicin og andre sundhedsydelser. Men vi har også sager om alt muligt andet. Når vi kan finde løsninger i både de små og de store sager, så skyldes det vores juridiske faglighed og vores praktiske erfaring. Har vi ikke mødt lige dét problem før, så har vi som regel set noget der ligner. Følg med for flere eksempler. #retshjælp #dksocial #DelDineRettigheder

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • ILO-konventionen om oprindelige folks rettigheder 🇬🇱- læs med i sagsbunken ⬇️ Vi bliver kontaktet af en grønlandsk mand, som flere gange er blevet trukket i kontanthjælp, fordi han ikke er mødt op på jobcenteret. Manden taler ikke dansk og har derfor ikke forstået mødeindkaldelserne fra kommunen. Han har aldrig fået tolket vejledning fra jobcenteret om, at han har pligt til at møde, selvom det tydeligt fremgår i kommunens sag, at de godt ved, at manden ikke taler dansk. Det er en betingelse for at sanktionere i kontanthjælp, at kommunen har vejledt borgeren fyldestgørende, så man kan forstå vejledningen. Derfor klager vi over kommunens sanktionering. Kommunen fastholder deres afgørelse og henviser til, at det må være borgers eget ansvar at få oversat vejledningen. Kommunen fremhæver, at manden aldrig har fortalt dem, at han ikke forstod vejledningen. Sagen ender derfor i Ankestyrelsen, hvor vi anfører, at Danmark har tiltrådt ILO-konventionen om oprindelige folks rettigheder, som giver offentlige myndigheder en særlig forpligtelse til at sikre tolkning til grønlændere. Ankestyrelsen giver os ret og ændrer kommunens afgørelse, så vores klient skal have den tilbageholdte kontanthjælp udbetalt. 🗂️🗂️🗂️📦📦📦🗂️🗂️🗂️ Dette var en gengivelse af én af vores sager fra 2024, hvor vi også åbnede retshjælp på grønlandsk. Vi har fire medarbejdere i den grønlandske retshjælp. Eksemplerne kommer fra de henvendelser, vi modtager fra hjemløse, stofafhængige og andre særligt udsatte på gaden, telefonen eller i en af vores retshjælpsklinikker i København og Aarhus. Vi fortæller om sagerne her for at give et billede af vores klienters møde med systemet, og for at vise, hvorfor det er så vigtigt med specialiseret retshjælp. Vi hjælper ofte i sager om helt basale og akutte problemer som at få tag over hovedet, penge at købe mad for eller adgang til medicin og andre sundhedsydelser. Når vi kan finde løsninger i både de små og de store sager, så skyldes det vores juridiske faglighed og vores praktiske erfaring. Har vi ikke mødt lige dét problem før, så har vi som regel set noget der ligner. #retshjælp #dksocial #DelDineRettigheder #inuit

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • “Det er aftalt med klienten, Udlændingeservice og Event Medical Service, at klienten skal køres til Sandholm med sygetransport onsdag, hvor han har en aftale om at være mellem kl. 09:00 og kl.13:00 med henblik på at optage biometri, så han kan få udstedt et opholdskort. Det er aftalt, at jeg tager med for at ledsage klienten”. Journalnotat fra 2024. I år måtte Nadir Kadhim Hamza bestille en privat ambulancetransport for at løse en retshjælpsopgave. Vores klient var terminal syg og skulle have et nyt opholdskort, for at få en bankkonto og for at få udbetalt ydelser. Men han var indlagt på Herlev Hospital og kunne ikke gå eller transportere sig selv. Et opholdskort kræver, at der bliver optaget biometri på Center Sandholm og ingen myndigheder ville sørge for transporten eller arrangere, at der blev optaget biometri på Herlev Hospital. Så retshjælpen måtte skaffe en ambulance for at sikre liggende sygetransport, så klienten kunne få sine papirer i orden. Specialiseret retshjælp kommer ikke på formel. Den her var ud over det normalt unormale. Men Nadir fandt en løsning. #dksocial #retshjælp #rettilbank

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Fra sagsbunken 2024 Vi bliver kontaktet af en medarbejder i psykiatrien, som hjælper en ung og meget udsat mand. Han har fået en afgørelse fra kommunen om, at han skal betale ca. 50.000 kr. tilbage. Kommunen mener, at han uberettiget har modtaget kontanthjælp som udeboende, selvom han bor hos en forælder. Vores jurist indhenter sagens akter, hvor vi kan se, at vores klient flere gange har fortalt kommunen, at han bor hjemme. Vi mener ikke han har haft nogen chance for at vide, at han fik den forkerte ydelse. Da han hele tiden har været i god tro og ikke har forsømt sin oplysningspligt, er betingelserne for tilbagebetaling ikke opfyldt. Alligevel fastholder kommunen sin afgørelse og kravet. Kommunen mener, at manden burde have vidst at ydelsen var forkert, fordi de I deres udbetalingsmeddelelser har henvist til den paragraf i aktivloven, som vedrører satsen for udeboende ydelsesmodtagere. Vi fastholder, at det er urimeligt at forvente, at en svært udsat borger kan forventes at kende til indholdet i aktivlovens enkelte bestemmelser. Sagen ender i Ankestyrelsen, som giver Stenbroens Jurister ret i, at vores klient havde handlet i god tro. De ophæver derfor kommunens tilbagebetalingskrav. 🗂️🗂️🗂️📦📦📦🗂️🗂️🗂️   Dette var en kort gengivelse af én af Stenbroens Juristers sager fra 2024.   Eksemplerne kommer fra de henvendelser, vi modtager fra hjemløse, stofafhængige og andre særligt udsatte på gaden, telefonen eller i en af vores retshjælpsklinikker i København og Aarhus.   Vi fortæller om sagerne her for at give et billede af vores klienters møde med systemet, og for at vise, hvorfor det er så vigtigt med specialiseret retshjælp.   Vi hjælper ofte i sager om helt basale og akutte problemer som at få tag over hovedet, penge at købe mad for eller adgang til medicin og andre sundhedsydelser. Men vi har også sager om alt muligt andet. Når vi kan finde løsninger i både de små og de store sager, så skyldes det vores juridiske faglighed og vores praktiske erfaring. Har vi ikke mødt lige dét problem før, så har vi som regel set noget der ligner. Følg med for flere eksempler. #retshjælp #dksocial #DelDineRettigheder

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Ironisk nok sluttede vi i går vores kursus i gadenær jura af med et fællesbillede på 22. etage. Grunden var nu god nok. Vi kunne ikke være hos Reden Aarhus i åbningstiden. Vi holdt derfor den afsluttende kursusaften hos Advokatfirmaet Bech-Bruun, som havde været søde at stille deres kantine til rådighed. Denne gang handlede det om udsatte kvinder og salg af sex. De andre temaer har været stoffer, hjemløshed og tiggeri. Vi har også haft de jurastuderende med på #PovertyWalk blandt væresteder og socialtilbud på havnen i Aarhus. For os handler kurset om at give næste generation af jurister et indblik i de mest udsattes livsvilkår og en forståelse for socialrettens kompleksitet. Det, synes vi i Stenbroens Jurister, er vigtigt at have med som ballast, uanset hvor man ender med at gøre karriere. For de studerende er det en mulighed for at få et nyt og kritisk blik på juraen, som mange savner på studiet. Tak til de seje jurastuderende for at engagere sig i vores felt. Tak til Morten Aagaard, tak til Nancy Pelle og tak til Heidi Vaarbjerg for at stille op og fortælle om deres vigtige arbejde. Og tak til Bech-Bruun for at lægge hus til afslutningen. Vi elsker, når vi kan bringe det socialfaglige og det juridiske miljø sammen. Næste kursus i gadenær jura bliver i København i foråret. Så bliver det Aarhus igen i efteråret 2025. Hold øje med vores medier, hvis du vil med.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Vi glæder os til samarbejdet med Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet om deres nye juridiske projekt om børnefattigdom og udsathed. Mange af vores klienter har levet voldsomt udsatte liv allerede som børn. Sammen med Stine Jørgensen og Martine Stagelund Hvidt vil vi nu dele viden om, hvad de unge hjemløse har oplevet og om det var lovgivning eller praksis, der stod i vejen. Vi glæder os til samarbejdet.

    STINE JØRGENSEN MODTAGER BEVILLING TIL PROJEKT OM BØRNEFATTIGDOM OG UDSATHED Danmarks Frie Forskningsfond har tildelt professor Stine Jørgensen en bevilling på mere end 3,1 mio. kroner til forskningsprojektet Vulnerable children's equal possibilities in life – a child rights perspective (POSSIBLE). Projektet er udarbejdet sammen med adjunkt Martine Stagelund Hvidt. Med projektet vil Stine og Martine undersøge de retlige rammer, der definerer og håndterer udsathed, fattigdom og social eksklusion blandt børn og unge i Danmark. På trods af en lang tradition for at sikre at udsatte børn og unge har samme livsmuligheder som jævnaldrende, privilegerede børn, præger barndommens udsathed ofte deres voksenliv. Praksis viser, at udsatte børn ofte befinder sig i situationer, hvor lovgivning og juridisk praksis bidrager til yderligere eksklusion og udsathed. Projektet POSSIBLE vil undersøge de juridiske rammer og strukturer, der definerer udsatte børn og unges rettigheder i en velfærdskontekst. Gennem forskningsbaseret indsigt vil projektet bidrage med viden, der kan forbedre ny lovgivning og give et bedre grundlag for den daglige administration af udsatte børn og unges rettigheder.   Stenbroens Jurister, der er en retshjælp for udsatte, og Joannahuset, der i det daglige har berøring med børn, der befinder sig i udsathed, vil bidrage med vigtig viden i projektet.    Projektet POSSIBLE starter 1. marts 2025. Projektet tildeles midler under det tematiske virkemiddel ” Styrkelse af forskning i udsatte børn og unge samt mistrivsel” fra Danmarks Frie Forskningsfond. Vi ønsker både Stine og Martine tillykke med bevillingen og takker Danmarks Frie Forskningsfond for støtten. Læs mere i nyhed fra Danmarks Frie Forskningsfond: https://lnkd.in/emb6WAAU

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Det betyder meget for os, når fagfæller i det juridiske miljø viser interesse for udsattes forhold og vores arbejde. I denne måned bringer hele to fagblade artikler om Stenbroens Jurister. Den ene er i advokaternes blad. Den anden er i de studerendes. Magasinet Advokaten har fulgt vores arbejde i retshjælpsklinikken og på gaden på Vesterbro i forbindelse med et tema om retshjælpenes tilstand i Danmark. Det er blevet til artiklen ‘Den specialiserede retshjælp virker’. I artiklen fortæller vores jurister Tobias Dorph og Maja Løvbjerg Hansen om, hvorfor de mest udsatte har behov for specialiseret retshjælp. Det handler blandt andet om, at vi løfter opgaver, som advokater tidligere tog sig af. Advokaten udgives af Advokatsamfundet. Du kan læse bladet på deres hjemmeside her: https://lnkd.in/dh5-gCKY Magasinet Stud.Jur. har været med en af vores jurister på gåtur rundt på Vesterbro. Det er blevet til den meget velskrevne og reflekterende artikel ‘Not a walk in the park’. I artiklen filosoferer den jurastuderende skribent Rasmus Andersen over, hvad man kan og skal bruge sit jurastudie på. Og så kredser samtalen med vores jurist Filip Soos om, at det ikke er nok at være sympatisk for at slå igennem hos os. Det er vigtigt, men man skal også være en fagligt dygtig jurist. Stud.Jur. udgives af studenterforeningen Juridisk Diskussionsklub (JD) på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Du kan læse bladet på deres hjemmeside her: https://lnkd.in/dnyHnZHf God læselyst!

    • To juridiske fagblade har artikler om Stenbroens Jurister denne måned - Advokatsamfundets magasin Advokaten og Juridisk Diskussionsklubs magasin Stud.Jur.
  • Det har været nogle vilde år, siden vi stiftede Stenbroens Jurister i 2021. Først handlede alt om at fastholde erfaringerne og sikre adgangen til retshjælp for hjemløse, stofafhængige og andre særligt udsatte. I dag er vi 16 ansatte, heraf 9 jurister (cand.jur.) og 6 jurastuderende. Vi har retshjælpsklinikker i København og Aarhus. Vi er på gaden 4 dage om ugen og tilgængelige på telefonen alle hverdage. Vi har i år allerede afsluttet mere end 2.600 sager i år på baggrund af mere end 1.700 henvendelser fra personer i 69 forskellige kommuner landet over. Senest har vi fra 1. oktober også kunne tilbyde retshjælp på grønlandsk. Sideløbende har vi udviklet flere oplysningskampagner om rettigheder og søgt dialog med myndigheder, der har skabt klarere lovgivning og bedre praksis på flere vigtige områder for de mest udsatte. Arbejdet og vores erfaringer gør vores jurister efterspurgte som oplægsholdere til møder og konferencer med fagpersoner på tværs af det socialfaglige og juridiske felt. Vores særlige faglighed efterspørges også i stigende grad i lovforberedende og andre politiske processer. Intet af det havde været muligt uden opbakningen fra gaden, fra vores donorer, såvel offentlige som private. Vi vil blive ved med at knokle for jeres tillid og støtte for fortsat at kunne tilbyde stadig bedre retshjælp til endnu flere af samfundets mest udsatte. #DelDineRettigheder

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 5

Tilsvarende sider