Vi omsætter kreative koncepter til fysiske objekter. Hvem er vi? Studio XYZ består af Alexander, der er arkitektstuderende på 9. semester, og Steffen, der er uddannet møbeldesigner. Vi startede virksomheden i 2020, da vi opdagede, at branchen manglede kompetente modelbyggere med forståelse for den æstetik og kvalitet, som designere, arkitekter og kunstnere efterspørger. Samarbejdsevner har fra start været afgørende for vores virksomhed. Vi formår at samarbejde effektivt med arkitekter, designere, kunstnere og andre interessenter. Dette gør det muligt for os at forstå projektets unikke krav og vision og levere præcis det, der efterspørges. I dag laver vi meget mere end bare modeller. Vi udvikler konstant vores kompetencer og holder os opdateret med de nyeste teknologier. Derfor råder vi i dag over 3D-printere, CNC-fræsere, træværksted og metalværksted. Har vi ikke det rette værktøj selv, kender vi altid nogen, der kan hjælpe. Kreativitet er kernen i vores tilgang. Ingen idé er for kompliceret, og hvis du ikke har mulighed for at visualisere dine idéer selv, er vi eksperter i Rhino3D og renderingsværktøjer.
Om os
Hos Studio XYZ bygger vi modeller, prototyper, udstillinger, mødesteder og alt derimellem for kunstnere, arkitekter og designere. Vores arbejde er dedikeret, kreativt og imødekommende, uanset projektets kompleksitet. Vi omsætter kreative koncepter til fysiske objekter.
- Websted
-
https://www.studioxyz.dk/
Eksternt link til Studio XYZ
- Branche
- Design
- Virksomhedsstørrelse
- 2-10 medarbejdere
- Hovedkvarter
- Aarhus C, Østjylland
- Type
- Selvstændig
Beliggenheder
-
Primær
Aarhus C, Østjylland 8000, DK
Medarbejdere hos Studio XYZ
Opdateringer
-
I anledning af Realdanias 25 års jubilæum, har vi, i samarbejde med Rumgehør, Cobe, ReVærk, Archival Studies & pihlmann architects været med til at skabe mødesteder, der gør det nemmere som fællesskab at ses og dyrke hobbyer, interesser og alt det andet, der gør et fællesskab. "Vores Sted" består af en serie pavilloner; værkstedet, udestuen, naturbasen & fællestaget, der hver især skal opfylde de fleste behov til så mange fællesskaber som muligt. Målet er, at der i løbet af 2025-2026 skal opføres minimum 150 mødesteder. Pavillonen er helt gratis, og første ansøgningsfrist er allerede i gang. Se mere, og ansøg om en plads senest 1. oktober på: https://voressted.nu/ Vi glæder os til at se pavillonerne rundt i hele landet!
-
Coastal Imaginaries I 2023 blev vi kontaktet af Katrina Wiberg, der med sit projekt "Coastal Imaginaries" skulle udstille på årets arkitekturbiennale i Venedig. Projektet omhandler, hvordan vores kystbyer og kystlandskaber ser ud fra vandets perspektiv, og hvilke opfattelser af kystbyer og landskaber vi behøver at gentænke. Under projektet har vi været i tæt dialog med Katrina og hendes team for at sikre høj æstetisk værdi og forsøgt at omsætte deres tanker til objekter på den bedst mulige måde. Samarbejde har været inspirerende, og har udfordret vores kreativitet og ekspertise.
-
Til sommer rykker vi i nye lokaler på Langelandsgade 62 i Aarhus, og bliver en del af Cultivates kontorfællesskab! Cultivate ønsker at skabe et bedre arbejdsmiljø for kreative med fokus på samskabelse i en ellers konkurrencepræget branche. Hvis det lyder interessant, søger Cultivate nye lejere, når de åbner til sommer. Gå ind på www.cultivate.dk for at se mere.
Til sommer åbner vi Aarhus’ nye kreative kontorfællesskab!!💥 Den første april overtager vi nøglerne til Langelandsgade 62, og starter forvandlingen af den gamle vuggestue til et top-fedt kontorfællesskab for den kreative branche. Vi tilbyder kontorpladser, kollegaer og fællesskab til mindre virksomheder og selvstændige. Vi ønsker at skabe et bedre arbejdsmiljø med fokus på samskabelse i en ellers konkurrencepræget branche. Vi arbejder selv freelance og selvstændigt, og vi savnede at have nogle at dele fejringer, frustrationer og alt derimellem med. Derfor gik vi sammen om at lave den arbejdsplads, som vi drømmer om at møde ind til. Tjek vores hjemmeside cultivate.dk ud og følg med her eller på vores instagram https://lnkd.in/dMQS7FGd - og spred ordet!
-
Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje ( OpEn ) deltog på Folkemødet Møn, Kulturmødet Mors og Klimafolkemødet i 2023. Formålet var at gøre globalt udsyn, solidaritet og engagement til en folkesag. Rumgehør fik til opgave at designe dette rum. Et rum hvor der gøres plads til forskellige typer af aktiviteter, møder og metoder som kan op-og nedskaleres efter behov. Af denne årsag kan hele opsætningen sammensættes som byggemoduler, og tilpasses de enkelte aktiviteter. Studio XYZ fik til opgave at omsætte konceptet til fysiske objekter, og facilitere opsætning og nedtagning rundt om i landet. Projektet er udført i tæt samarbejde med både Rumgehør og CISU - Civilsamfund i Udvikling / Civil Society in Development for at sikre tilfredshed hos begge parter.
-
I starten af december blev vi fra Studio XYZ inviteret til at holde et oplæg om at starte et selvstændigt firma ved siden af studiet. Det var en spændende oplevelse, og vi håber, at nogle af de studerende, der deltog, kunne lade sig inspirere til at kaste sig ud i det. En stor tak til KarriereVærkstedet / Arkitektskolen Aarhus for at arrangere oplægget og for at invitere os.
KarriereVærkstedet / InSpe på Arkitektskolen Aarhus præsenterer de næste oplægsholdere til ARKITEKTSTUDERENDE I PRAKSIS / NÅR SOLO ER FÆLLESSKAB Hvordan kan man lykkes med at arbejde selvstændigt som arkitektstuderende? Mød Alexander, som er kandidatstuderende på Arkitektskolen Aarhus, og som sammen med møbeldesigner Steffen har STUDIO XYZ. Hvad der startede som et venskab med en fælles passion for at nørde med modeller, er i dag blevet til et tværfagligt samarbejde med et tvist af teknologi – og for Alexander, et studiejob ved siden af arkitektstudiet. Alexander og Steffen overtog for 3 år siden en 3D-printer, som betaling for deres første opgave. Sidenhen er 3D-printeren blevet deres foretrukne redskab, når de sammen omsætter kreative koncepter til fysiske objekter. Alexander glæder sig til at dele sine overvejelser om at tage hul på arbejdslivet ved siden af fuldtidsstudiet på Arkitektskolen Aarhus Arrangementet er for studerende og dimittender fra Arkitektskolen Aarhus. Misja & Mette KarriereVærkstedet / InSpe