Teknologisk Institut

🌱 Jordens organiske kulstof – vigtigt for sundhed, biodiversitet og frugtbarhed 🐝🪲 Kulstoflagring i jorden er et vigtigt virkemiddel til at imødegå klimaforandringer og nå klimamålene. Ved at øge mængden af kulstof i jorden kan vi styrke landbrugsjordens kvalitet og reducere mængden af CO₂ i atmosfæren.   I projektet Scopo – "The potential of carbon sequestration in a cost-effective EU climate policy" – har vi hos Teknologisk Institut bidraget til at undersøge, hvordan vi mest effektivt kan øge jordens organiske kulstof.    🔍 Hvad har vi gjort? Sammen med Aarhus Universitet, Københavns Universitet - University of Copenhagen, University of Hamburg og andre partnere har vi analyseret landbrugsjorden i 27 europæiske lande. Gennem simulering af forskellige forvaltningsmetoder for afgrøderester under et klima i forandring har vi undersøgt forskellene mellem landene og deres evne til at lagre kulstof.   💡 Potentialet for fremtiden "Vores resultater viser, at hvis afgrøderester behandles og returneres til jorden – enten som fordøjet materiale eller forbrændt materiale – og hvis efterafgrøder inddrages i sædskiftet, kan det øge jordens organiske kulstofindhold markant over hele Europa," siger Arezoo Taghizadeh-Toosi, seniorspecialist på Teknologisk Institut.   🧐 Hvorfor er det vigtigt? Efterafgrøder gør en forskel: Ved at inddrage efterafgrøder – planter, der dyrkes mellem hovedafgrøder for at dække jorden – forhindrer vi tab af næringsstoffer, reducerer erosion og bidrager til at øge det organiske stof i jorden. 🌍 Klimaeffekten: Mere kulstof i jorden betyder mindre CO₂ i atmosfæren – en vigtig løsning i kampen mod klimaforandringer.   Scopo-projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond og er et stærkt samarbejde mellem danske og europæiske partnere 🤝

Plast- og tekstilforbruget boomer, men heldigvis er det nemt at få øje på positive tendenser i dansk erhvervsliv 🔍 I en ny rapport har vi kortlagt, at 40 % af plastvirksomheder og knap 50 % af tekstilvirksomheder arbejder aktivt med at gøre deres produkter mere cirkulære. 💰 De investerer i nye løsninger ♻️ Øger andelen af genanvendte materialer ⬇️ Arbejder på at reducere ressourceforbruget og niveauet af miljøskadelige stoffer. EU’s nye reguleringer skubber på udviklingen, og danske innovationsprojekter har potentiale til at reducere CO₂-udledningen med op til 500.000 tons årligt. Alligevel fortæller virksomhederne, at mangel på alternative materialer og teknologiske barrierer gør det svært at tage det næste skridt. Der er ikke kun brug for regulering, men målrettede investeringer og teknologiske gennembrud for at fjerne de barrierer, der bremser en cirkulær omstilling. På Teknologisk Institut arbejder vi med at nedbryde barriererne gennem konkrete løsninger. 👇Swipe for at se fire eksempler. Eller læs rapporten her: https://lnkd.in/diW2yGie

🙌 Det er det her, jeg drømte om! 🙌 Udvikling tager tid, og på Teknologisk Institut har vi altid bestræbt os på at være på forkant 🔮 Det gjorde vi også for over 35 år siden, da vi købte den første 3D-printer. Dengang var Gert Jørgensen en af de ledende eksperter på matriklen. For nylig var han forbi sin gamle arbejdsplads til en rundtur med centerchef, Jeppe Byskov. Her kunne han ved selvsyn konstatere, hvad der kan ske på tre årtier 📈 – Dengang var de printede emner meget skrøbelige, og så var de så dyre, at de færreste havde mulighed for at bruge teknologien. Men jeg vidste, at udviklingen ville tage fart, når materialerne begyndte at blive lavet til det, siger Gert Jørgensen. I dag ser han, hvordan drømmene er blevet til virkelighed ✨ – Det, jeg kan se i dag, er dybest set det, som vi dengang drømte om. At man kan lave skræddersyede, optimerede produkter billigt og hurtigt. Nu er det kun fantasien, der sætter grænser, siger han. Gennem årene har en række innovative produkter set dagens lys gennem Teknologisk Instituts printere. I løbet af de seneste 10 år har det fx været high-end grammofon-pickupper til Ortofon A/S, robotgribere til Marel, kagetyller til Bühler Group og vægtoptimerede hjulophæng til Zenvo Automotive A/S 💪 3D-print er derfor ikke længere fremtiden. Det er nutiden. Og på Teknologisk Institut vil vi fortsætte med at drive teknologien fremad 🚀

Fremtiden er elektrisk, og det gælder også cementindustrien 🏗️ Globalt står den for knap 8 % af verdens CO2-aftryk. En stor del af CO2'en stammer fra calcineringsprocessen, hvor kalksten nedbrydes ved høje temperaturer. 🔌Industrien kan reducere udledningerne ved at bruge elektriske opvarmningsteknologier, som også kan integreres med storskala CO2-fangst (CCUS). Den teknologi arbejder vi på at kommercialisere i projektet ECem. – Den eksisterende calcineringsproces bruger gasbrændere, hvor fossile brændstoffer er den primære energikilde. Når vi arbejder med elektrisk opvarmning i calcineringsprocessen, åbner det op for helt nye muligheder. Kan vi sænke reaktionstemperaturen eller forbedre varmeoverførslen, er det et stort skridt fremad, siger Søren Bastholm Vendelbo, ekspert i avancerede materialer og elektrificering på Teknologisk Institut. I projektet undersøger vi to elektriske opvarmningsteknologier: Infrarød og induktiv. Målet er at optimere varmeoverførslen og sikre, at teknologierne kan integreres i industrien. Teknologisk Institut vil samtidig kvalitetssikre cementen ved hjælp af avancerede måleteknikker inden for Big Science. ECem er støttet af Innovation Fund Denmark med 20,9 mio. kr. Projektpartnerne er Danish Technological Institute, FLSmidth Cement, Helmholtz-Zentrum Berlin, Helmholtz-Zentrum Dresden-Rossendorf (HZDR), Aalborg University, Cementos Argos og European Energy.

I dag hylder vi vores kvindelige kolleger – det er nemlig International Day of Women and Girls In Science ⚗️👩🔬🧪 Lige omkring 400 kvinder trækker hver dag i arbejdstøjet på Teknologisk Institut. Alle med ét mål: At hjælpe danske virksomheder med nye teknologier og ekspertise inden for grøn omstilling, cirkulær økonomi og digitalisering. Mød fem af dem her 👇

Kan fremtidens byggeri findes i fortidens løsninger? 🕰️🌿Byggeaffald er en af de største udfordringer for den grønne omstilling i byggebranchen. På HÅNDVÆRK-messen deltog Maria Preilev Hansen fra Teknologisk Institut i en inspirerende sofasnak. Her delte hun viden om, hvordan vi kan lære af fortidens byggemetoder og tilpasse dem til fremtidens behov. Nogle af hendes vigtigste pointer: 💡Vi skal lægge større vægt på at renovere fremfor at bygge nyt 💡Materialer skal genbruges, ikke smides ud: Mange af nutidens "smarte" løsninger gør det svært at genbruge materialer. Vi skal tænke genbrug fremfor genanvendelse ind allerede i designfasen. 💡Nedrivning som en disciplin: Nedrivningsfaget kræver høj specialisering og forståelse for materialernes værdi. Kan vi gøre det til en central del af fremtidens byggerier? ♻️ Materialer har værdi – både økonomisk og miljømæssigt. Vi drømmer om en fremtid, hvor "affald" ikke længere eksisterer, fordi alt bliver genbrugt. På Teknologisk Institut hjælper vi byggebranchen med at udvikle cirkulære løsninger og metoder, der kan reducere affaldsmængderne og minimere byggeriets klimaaftryk.

Kan vi få fremtidens asfalt til at hænge endnu bedre sammen – både klima- og forsyningsmæssigt? 🛣️🟢 Det undersøger vi lige nu sammen med industrien. 💡Asfalt indeholder bindemidlet bitumen. Bindemidlet udgør kun 5 % af asfalten, men står for over 1/3 af asfaltens samlede klimaaftryk, fordi bitumen produceres af fossil olie. – Når én enkelt komponent bidrager væsentligt til klimaaftrykket, kan det være gavnligt at finde en mindre belastende erstatning. Ambitionen er at udvikle et alternativ til bitumen, der ligner det traditionelle produkt, men som er baseret på olie fra biobaserede materialer såsom halm, fortæller projektleder Trine Boje Røgild fra Teknologisk Institut. 💰Bitumen er de seneste år blevet mindre tilgængeligt og steget voldsomt i pris. Et biobaseret alternativ kan bidrage til øget resiliens i asfaltindustrien. – Vi ved, at bitumen i større og større omfang kommer fra områder med øget usikkerhed og geopolitisk ustabilitet. Det gør forsyningskæderne skrøbelige. En afkobling fra den fossile industri vil styrke vores leverancesikkerhed betydeligt, udtaler Lotte R. Josephsen, laboratoriechef og ansvarlig for bæredygtighed hos PEAB Asfalt. ”Biotumen - Godt på vej” (2024-2026) er støttet af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljø- og Ligestillingsministeriet og er et samarbejde mellem Peab Asfalt A/S (asfaltproducent), Stiesdal Skyclean (miljøteknologisk virksomhed), Koppers Denmark ApS (producent af organiske basiskemikalier) og Teknologisk Institut (videnspartner og projektleder).

Power-to-X går en lys fremtid i møde⚡☀️ Det er konklusionen på den årlige Power-to-X-konference, som vi holdt sammen med andre GTS-institutter i sidste uge. Optimismen blev understøttet af flere oplægsholdere, der delte deres erfaringer og viden. På konferencen blev det fremhævet, at vi i stedet for at kigge mod USA og Kina bør fokusere på at udbygge vedvarende energi og infrastruktur herhjemme. Mange dele af den eksisterende gasinfrastruktur kan faktisk genbruges til brint, hvilket gør opgaven både realistisk og bæredygtig. 🤝 Politisk ramte konferencen også perfekt timing, da Lars Aagaard annoncerede første del af den rørførte brintinfrastruktur. Danmark står med et enormt potentiale for eksport af brint, ammoniak og metanol. Især brint til den tyske industri, der er i gang med en massiv omstilling til ikke-fossile alternativer, er en oplagt mulighed. ⛽ Men for at realisere potentialet kræver det, at vi sikrer både produktion og infrastruktur. Derfor er det også vigtigt, at der skabes rammebetingelser, som gør det økonomisk muligt for de grønne alternativer at konkurrere med fossile brændstoffer. I dag er det stadig billigere at bruge fossil energi, men med nye mandater i industrien kan det billede ændre sig frem mod 2030. ♻️ Innovation er – ud over politisk opbakning – nøglen til at lykkes med Power-to-X. Her spiller test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter en helt central rolle. Teknologisk Institut er en uvildig partner, der hjælper virksomheder med at udvikle, teste og implementere teknologierne, som skal drive den grønne omstilling. Vores fokus er at hjælpe virksomheder med at lykkes med Power-to-X og sikre, at Danmark bliver en konkurrencedygtig aktør på det globale marked. Tak til alle oplægsholdere og samarbejdspartnere, der gjorde konferencedagen levende og inspirerende. Sammen kan vi løfte Power-to-X og den grønne omstilling til næste niveau.

Mikrobølger minimerer madspild 〰️ 🍌〰️ I laboratoriet forvandler vi lige nu overmodne bananer til skumfiduser. Vi har nemlig fået nyt udstyr, der bruger mikrobølger under vakuum til skånsomt at tørre ingredienser – perfekt til at upcycle sidestrømme og reducere madspild. 📈 Det er en trend, der også fylder i vores pilotproduktion, hvor vi bruger reststrømme som rapspressekage og mask til at udvikle plantebaseret fødevareprotein.   – Tal fra Miljøstyrelsen viser, at vi årligt smider 873.014 ton mad ud i Danmark. Madspildet sker i alle led fra primærproducenten til forbrugerne. Fødevareindustrien kan gøre sin del ved at udnytte restressourcer fra marken og samtidig producere nye madvarer af madspild, siger Mette Thomsen, specialist i udvikling og processering af fødevarer fra Teknologisk Institut.   💡 Vi hjælper industrien med at udnytte hele råvaren og det spild, der naturligt bliver til overs, så vi kan udvikle fremtidens fødevarer med så lavt et klimaaftryk som muligt.

Vi er rimelig gode til at genanvende eller nyttiggøre byggeaffald ♻️🏗️ Men genbrug, hvor vi bruger materialer eller inventar præcis til det, de har været anvendt til før, er vi knap så gode til. Det fortalte Thilde Fruergaard Astrup, som er en af Teknologisk Instituts eksperter i cirkulær økonomi i byggeriet, da hun i sidste uge medvirkede i både TV Avisen og DR Nyheder. Hun fremhæver tre centrale udfordringer ved genbrug i byggebranchen: 📦 Logistik og opbevaring - hvor og hvordan opbevares materialerne, indtil de skal bruges igen? 💰 Økonomiske aspekter - det kan fx kræve flere arbejdstimer at tage materialer ud og få dem afsat igen. 📋 Dokumentation af materialeegenskaber - det er vigtigt at vide, hvilke egenskaber materialerne har, og hvad restlevetiden er. Men der er håb forude: - Jeg tror altid, at der er behov for nogen, der tør gå forrest. For det er noget af det, vi ved, der hjælper, når man skal inspirere andre til at gøre noget tilsvarende. At man kan se nogen, der har fået det til at lykkes og lade sig inspirere af det, siger Thilde Fruergaard Astrup til DR Nyheder. 💡 Circue er et godt eksempel på en frontløber inden for cirkulær økonomi i byggeriet. I et Grand Solution projekt, der blev afsluttet i 2024 var vi - sammen med et stærkt hold af partnere - med til at udvikle Circue platformen, der hjælper bygherrer med at træffe det bedste valg om deres bygninger og bygningernes materialer. Vi har også i fællesskab med andre aktører i branchen udviklet første version af et materialepas for genbrugsbyggematerialer. Det er et vigtigt første skridt til at vi på en ansartet måde kan dokumentere fx materialernes ydeevne og indhold af skadelige stoffer. ♻️ Læs mere om Circue og materialepas: https://lnkd.in/duvW6jAY 📺 Spol frem til 10:45 for at se indslaget om genbrug af byggematerialer og interviewet med Thilde Fruergaard Astrup: https://lnkd.in/db82v7SS