Aalborg Kommune s indlæg

Overvejer du at male og dermed rense dit asbestholdige eternittag? Vær opmærksom, når du vælger et firma til opgaven. Vi har i år modtaget et stigende antal henvendelser angående maling og dermed rensning af asbestholdige eternittage. I flere af henvendelserne er tagrensningen ikke foregået korrekt, selvom grundejer har hyret en virksomhed til opgaven. Det har i flere tilfælde resulteret i en asbestforurenet grund, et skadet tag og indtrængning af asbestholdigt vand i boligen. Forureningen har i de værste tilfælde gjort ejendommene ubeboelige, indtil de er blevet renset op. "Stigningen i antallet af henvendelser omkring tagrensning er desværre et tegn på, at der er nogen derude, der ikke formår at løse opgaven ansvarligt. Derfor skal borgerne være påpasselige, når de vælger et firma til at male og rense deres tage," forklarer Jens Riise Dalgaard, miljøchef i Klima og Miljø i Aalborg Kommune. Du skal først og fremmest sikre dig, at firmaet har en dispensation fra Arbejdstilsynet til at udføre arbejdet. Det er nemlig ulovligt at højtryksrense asbesttage, medmindre der er givet dispensation til det. Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på, her:  👉 https://lnkd.in/dMdJ_vsW

Overvejer du at male og dermed rense dit asbestholdige eternittag? Dette skal du være opmærksom på

Overvejer du at male og dermed rense dit asbestholdige eternittag? Dette skal du være opmærksom på

aalborg.dk

Hvis du vil se eller tilføje en kommentar, skal du logge ind