Digitalisering, Dæmoner og Dannelse

Digitalisering vil massivt forandre arbejdsmarkedet. Du har læst og hørt det før. En undersøgelse fra Oxford University allerede fra 2013 (kilde) viser at næsten halvdelen af vores arbejdspladser i de kommende 20 år er i fare. Om de helt bortfalder eller “bare” ser komplet anderledes ud, er der meget debat om i medierne i seneste tid. Om 20 år rammer den yngste af mine tre børn arbejdsmarkedet. Tak for kaffe!

Digital darwinisme

Hvad er det for en verden de skal forberedes på? En verden med robotter, kunstig intelligens, selvkørende biler og basisindkomst. Ja, sandsynligvis - det findes jo allerede nu, men det er ikke det denne artikel skal handle om. Det skal handle om forandring, læring og om det at forberede vores børn og unge på vores allesammens digitale fremtid.

Spørg dig selv hvordan din egen adfærd har ændret sig siden du fik en smartphone. Sammenlign dette med i hvor høj grad skoleskemaet har forandret sig, siden du selv stod fuld af forventning første dag i skolegården. Ja, ok - måske har kommunikationsprocesserne forandret sig en smule i form af intranet. Dog sammenlignet med dit private brug af sociale og digitale medier sandsynligvis i meget begrænset omfang. 

En klog mand på området jeg har været heldig at møde, betegner denne udvikling som digital darwinisme. Det beskriver fænomenet, at samfund og teknik udvikler sig hurtigere end vores evne til at tilpasse os. Denne udvikling vil blot tage endnu mere fart i de kommende år - det vi populært kalder den eksponentielle udvikling.

Verden i et nyt perspektiv

Digitalisering handler om mennesker og om forandring. Det handler om at se verdenen i et nyt perspektiv, og om en aktiv stillingtagen og påvirkning af vores fælles fremtidige samfund og arbejdsliv.

Selvfølgelig handler det også om teknik, men lad os ikke falde tilbage på diskussionen om smartboards (filmlærred på steroider) i klasseværelserne. Eller om at udskifte bøger med tablets. Heller ikke om at vi underviser eleverne i digitale regneark i 7. klasse, fordi det står i læseplanen. Det er fundamentale basis forudsætninger og kompetencer, der skal være tilstede og læres ved siden af ordforståelse, læsefærdighed og pæn håndskrift for den sags skyld.

Vi må afmontere at digitalisering udelukkende handler om at sætte strøm til alt det der tidligere var analogt. Teknikken er et fundament, aldrig målsætningen. Den misforståelse sender os tilbage til forestillingen om et dystopia - en dårlig science fiction B-film, hvor robotterne først stjæler vores jobs og den kunstige intelligens holder os som slaver fanget i en virtuel realitet, dulmet af kapitalisternes og teknokraternes overvågnings- og underholdningsindustri. Herigennem dæmoniseres digitaliseringen og vi stiller os selv det typiske spørgsmål “om det er det vi virkelig vil?”. Digitaliseringen ses som fare, ikke som mulighed. Magtesløs accept eller resignation. 

Nye strukturer i organisationer

Vi er nødt til at gå tilbage og skabe en fælles reference for hvad digitalisering reelt betyder for os og vores skolesystem. Vi bør også kigge på hvad det er fremtidens arbejdspladser byder på og kræver af os. Hvad vil vores børn og unge stille op med fremtidens virksomheder og organisationer når de entréer arbejdsmarkedet som ledere og medarbejdere. 

Fremtidens arbejdsplads og digitale samfund kræver nye færdigheder. Organisationers strukturer ændrer sig fra hierarkier til netværk. Det er ikke så vigtigt om du har en MBA i Hurlumhej, men snarere om hvilke netværk du deltager i og har adgang til. Virksomhedens langtidsplanlægning afløses af eksperimentering. Fremtidens ledere flytter fokus fra kontrol til empowerment af medarbejderen, og ved at organisationens udfordring består i at skabe en kultur af tillid, læring, og deling af viden - understøttet af teknologi. Og medarbejdere udforsker nye, agile og kreative arbejdsmetoder. De visionære ledere ved allerede i dag, at det i allerhøjeste grad kræver forandring og tilpasning og at evnen til at navigere i konstant uvished er grundlaget for organisationens eksistens.

IT i skolen

Men hvad med vores skole? Er vores fornemmeste opgave i skolen ved siden af den almene dannelse ikke at forberede vores børn og unge på fremtidens samfund, liv og arbejdsplads? Digital kommunikation og udveksling af data er i dag grundforudsætninger for det moderne samfund. Herunder kræver det at vi er i stand til at formidle en sikker og ansvarsfuld omgang med digital kommunikation og medier, noget jeg ikke er i tvivl om at vores skoler i hvert fald forsøger sig med. Men det holder ikke længere at skoleledere lægger hånden over kollegaer der vælger det fra. Lederen bør hjælpe dem i stedet for. Men det er nemt at hakke ned på skolerne når vi samtidig konstant beskærer ressourcerne.

Vi bør inddrage arbejdsmetoder som design thinking og hackathons i vores løsning af problemstillinger - også i skolen. Vi bør skabe netværk på tværs af skoler, uddannelser, institutioner og organisationer. Vi bør lære eleverne at skabe selvstændigt og løse i fællesskab. Måske skal vi have kodning på skoleskemaet, som man har mange steder i England. De betyder ikke at de traditionelle fag er irrelevante, men de skal gentænkes i nye sammenhænge. IT skal ikke bare integreres i fagenes læseplaner, men agere som blyantspidser, naturligt værktøj og assistent til understøttelse af arbejdsprocesser. Omgang med søgemaskiner læres sammen med formskrift og 10-tabellen. Det kræver nye tankegange og tiltag, der bedre tager højde for en konstant foranderlig hverdag i en globaliseret og digitaliseret verden. Kreativitet, kritisk stillingtagen og eksperimentering er nøgleordene. Innovation og entreprenørskab ind i klasseværelset!

Uddanner vi børn og unge til den fremtid vi taler så meget om, og har vi en strategi for hvordan vi tilgår opgaven? Hvad er vi i stand til som organisation, som skole? Hvilke konsekvenser bør vi forvente og hvilke muligheder har vi? Hvilket perspektiv kan vi være bekendte at overlade til de kommende generationer? Vigtigst af alt en fælles forståelse for hvad digitalisering og det fremtidige samfund handler om. Ressourcer skal frigives til infrastruktur, efteruddannelse, og i form af tid generelt til at gennemgå så store forandringsprocesser.

Styrk evnen til at skabe

Farvel sagsbehandler og bogholder, velkommen til algoritmer og automatisering, like it or not. Når den kunstige intelligens og robotter overtager mange af vores opgaver, er det som bliver tilbage evnen til at skabe. At præge og sætte sit aftryk på udviklingen gennem innovation, kreativitet, samarbejde og udveksling af ideer og information. Alt sammen noget digitaliseringen giver os aldrig før sete muligheder for at gøre. 

Lad os nu komme i gang med at forberede vores børn og unge i at de aktivt kan skabe fremtiden. Og at det er os, og vores børn, der i en verden med robottere der overstiger den menneskelige intelligens, er dem, der sætter de etiske spilleregler. Vi må ikke udelukkende overlade det til Silicon Valleys nye superstjerner der selv udvikler og tjener udmærkede penge på det. Lad os sammen med børnene beskæftige os kritisk med virtuel realitet, fremfor at miste dem til virtuelle pixelparadiser, vi forældre og lærere ikke forstår.

Vores strategi på området må ikke blot omhandle indkøb af bærbare og hvorvidt eleverne skal aflevere mobilen inden undervisningen eller ej. Heller ikke noget vi rekruterer en ung m/k på biblioteket eller i IT-afdelingen til, fordi vi selv føler os usikre på området. Det handler om forandring og det inkluderer i allerhøjeste grad os selv. Ledelse, lærere (nye som gamle), børn, forældre, virksomheder og samfund.

Det er vores allesammens ansvar, og vi har travlt.

Fremtiden er nu

Det tog 75 år før telefonen fik 50 millioner brugere. Spillet Angry Birds solgte til 50 millioner brugere på 35 dage. Fremtiden er nu!

Som jeg bedre kan udtrykke det på engelsk: It´s not about “doing” digital, but about “being” digital. Og nej, du behøver ikke at få opereret en chip i hjernen, selvom du uden tvivl vil få mulighed for det.

Douglas Adams, den amerikanske science fiction kult forfatter, har i sin bog “The Salmon of Doubt” så passende sagt:

1) Alt hvad der findes i verden, når du bliver født, er en naturlig del af, hvordan verden fungerer.

2) Alt hvad der bliver opfundet, før du er fyldt 35, er nyt og spændende, og noget du kan få en karriere ud af.

3) Alt hvad der bliver opfundet, efter du er fyldt 35, er imod naturens orden.

Vi kan ikke tillade os at at lukke øjnene og overlade det til børnene selv, fordi vi mangler forståelsen. Det er ikke som den frigørende rockmusik i 60'erne, som den ældre generation rystede på hovedet af. Digitaliseringen har langt større konsekvenser, farer, muligheder og fascinationer.

Jeg har som nævnt tre børn, en kat og en hund. Min ældstes søns (13) første bil vil være koblet på nettet. Min datters (8) bil vil være elektrisk og vil selv styre når den befinder sig på motorvejen, og min yngste søn (3) får nok aldrig brug for et kørekort. Og det er lige om lidt.

Min kat og hund er ligeglade, og de er nok de eneste der skal have lov til at være det. 

Grimur Fjeldsted er 42 år og fra til tre børn på tre, otte og tretten. Han er tidligere folkeskolelærer og IT vejleder og skiftede i 2009 til det private erhvervsliv. Der blev han global social media manager hos ECCO Sko A/S i nogle år og senere head of digital innovation og medlem af virksomhedens bestyrelse. Han er prisvindende foredragsholder inden for digitalisering, innovation og forandringsledelse. I dag er han innovationsrådgiver og rådgiver virksomheder i digitalisering og industri 4.0.