Lovgivning og retspraksis

Den Europæiske Union (EU) har sit eget retssystem og sin egen lovgivning - de vigtigste regler og principper er fastsat i de traktater, som Unionen hviler på. EU kan vedtage retsakter og andre forskrifter, som medlemsstaterne skal overholde og anvende.

Hver EU-medlemsstat har sin egen lovgivning og sit eget retssystem. Medlemsstaternes lovgivning omfatter både lovgivning på nationalt plan (eller national lovgivning, der er gældende overalt i den pågældende medlemsstat) og love, som kun finder anvendelse i et bestemt område, en bestemt region eller by.

International ret er et korpus af regler, som staterne anerkender som bindende for deres indbyrdes forbindelser, herunder deres forbindelser med internationale organisationer. International ret gennemføres normalt i aftaler mellem suveræne stater og/eller er afledt af sådanne aftaler.

Oplysninger om EU-landenes offentliggørelse af officielle meddelelser

Et værktøj, der giver alle nem adgang til de nationale regler, der gennemfører EU's vigtigste forbrugerdirektiver i EU's medlemsstater.

Dette afsnit giver et overblik over eksisterende glossarer og flersprogede tesaurusser på EU-plan.

Den Europæiske Unions (EU) love skal anvendes af alle domstole i medlemsstaterne (uanset om det er en national, regional eller lokal domstol), og EU-Domstolen sikrer, at EU-retten fortolkes og anvendes på samme måde i alle medlemsstaterne. EU's retspraksis udvikles således primært af EU-Domstolen.

The European Case Law Identifier (ECLI) – et system til søgning efter retspraksis i EU - er blevet udviklet for at lette korrekt og utvetydig henvisning til domme afsagt af EU-domstole og nationale domstole. Et sæt ensartede metadata vil bidrage til at lette søgning efter retspraksis

ECLI-søgemaskinen gør det muligt at søge i alle medlemsstaterne efter retsafgørelser/domme, der er blevet tildelt et ECLI-nummer.

Søg i retspraksis vedrørende fri bevægelighed og andre af EU-borgernes rettigheder

EU-medlemsstaternes domstole anvender og fortolker både lovgivningen i den pågældende medlemsstat og EU-retten. Derfor er det relevant for borgere og jurister at få adgang til ikke blot retspraksis fra deres egen medlemsstat, men også fra de øvrige EU-medlemsstater.

Det internationale samfund har oprettet en række domstole, der skal løse tvister vedrørende international ret. Deres retlige status varierer, og hvorvidt deres retspraksis kan gøres gældende eller har bindende virkning, afhænger i vid udstrækning af den relevante oprettelsesakt.