TechRadar Konklusion
Det er den Sonos soundbar, vi har ventet på. Den er lille nok til at passe til de fleste fladskærme og har samtidig så mange funktioner og så god ydelse, at vi er imponerede. Ja, der er nogle småting, der driller, men til den pris, glemmer man hurtigt alt om dem.
For
- +
Flot kompakt design
- +
Kompatible med HDMI ARC
- +
Super god lyd
Imod
- -
Sonos app spiller ikke så godt med hjemmebiografen
- -
Ingen Dolby Atmos
- -
Har du ikke HDMI ARC? Så kan opsætningen drille
Hvorfor du kan stole på TechRadar
Sonos Beam er en af flere nye enheder i Sonos’ lineup af smarthøjttalere, der varsler nye tider for Sonos normale lanceringskalender. For ikke så længe siden var Sonos helt tilfreds med at have et forholdsvis lille udvalg af produkter, fordi virksomheden havde stor tillid til kvaliteten og langtidsholdbarheden af deres højttalere.
Nyheder og opdateringer kom ikke nær så tit, som vi ser det med andre tech virksomheder. I stedet satsede Sonos på at forfine deres produkter med software-opgraderinger. Virksomheden sad så solidt på markedet for intelligente højttalere, at der ikke var behov for hele tiden at komme med nye produkter.
Sonos Beam hos CDON for 3.590 kr.
Men det var før Amazon, Google og, i mindre grad, Apple begyndte at fokusere på højttaler-markedet som deres næste store satsning. Endda med stemmestyring som en helt unik feature, der gør deres højttalere til en genvej til at få sit eget smarthome. Det betød, at Sonos var nødt til at droppe sit langsomme tempo og komme ind i kampen.
Og det har virksomheden så gjort. Lige nu er der fire Sonos højttlaere (tre med Alexa: Sonos One, Sonos Play:1, Sonos Play:3 og Sonos Play:5) og tre enheder, der leverer lyd til hjemmebiografen Sonos PlayBar, Sonos PlayBase og den nye Sonos Beam), som du kan købe lige nu. Det er syv produkter, og tre af dem udkom alle sidste år.
[Opdatering: Sonos Beam har nu fået AirPlay 2. For at få AirPlay 2 til at fungere, skal du hente seneste version af Sonos app’en på din iPhone eller iPad. Lav en firmware opdatering af din Sonos Beam. Herefter swiper du op fra bunden af skærmen og vælg musikafspilning. Her finder du nu din Sonos Beam højttaler.]
Den nyeste, som du nok har gættet, er Sonos Beam. En forholdsvis tynd soundbar, der dækker dit hjemmebio behov og er en forholdsvis billig løsning. Den er relativt lille, og det har vi savnet blandt det Sonos udstyr, der kan forbindes til fjernsynet.
Sonos Beam er et produkt, der har fået fjernet alle overflødige funktioner, men det betyder ikke, at du får et dårligt produkt. Du får et produkt uden ekstra skrammel til en pris, der er overkommelig.
Sonos Beam design
Størrelsen er en nøglefunktion hos Sonos Beam. Det er en soundbar, der sagtens kan sættes foran alt fra et 32-tommers tv til skærme over 40 tommer. Vi burde vide det, for vi har prøvet med begge størrelser.
MOVIES
TV
Spain Vs Morocco (World Cup)
WestWorld
Legion
Stranger Things
MUSIC
Man of Oil - Animal Collective
My Enemy - Chvrches
Miami - Baxter Dury
LUMP - LUMP
Opal - Bicep (Four Tet remix)
Emerald Rush - John Hopkins
God's Favorite Customer - Father John Misty
ye - Kanye West
Med sine mål på 65 x 10 x 6,85cm er den meget mindre end sin storebror, Sonos PlayBar. Faktisk er den 60% mindre, (og det samme gælder faktisk prisen). Samtidig har den fået mulighed for HDMI-forbindelse – som er noget vi savner hos Sonos PlayBar.
Den har et slankt design, der er inspireret både af Sonos One og Sonos Play:5. Knapperne i toppen er berøringsfølsomme og ser identiske ud med dem, der sidder på Sonos One.
Betjeningen er enkel: en firkant med fire prikker på venstre side skruer ned for lyden, en magen til i højre side skruer op, og play/pause knappen sidder i midten. Oven over kan man tænde og slukke for højttalerens mikrofon.
Ud over Alexa er Siri via AirPlay 2 den eneste stemmestyring, der er tilgængelig lige nu. Men Sonos har lovet at Google Assistant også snart bliver integreret. Sonos vil gøre Beam tilgængelig for flere af de stemmestyrede assistenter. En smart ide. Det tyder på, at der er en ”Hvis du ikke kan slå dem, må du slå dig sammen med dem”-mentalitet hos Sonos lige nu.
Det betyder ikke, at det har sparet på design-kvaliteten. Den har godt nok ikke 43.000 håndborede huller, som PlayBar kunne prale med – men Beam ser stadigvæk virkelig flot ud. I stedet for et metalgitter sidder der nu stof hen over åbningen til højttalerne.
Soundbaren kan monteres på væggen eller lægges foran fladskærmen. Men en dybde på 10 cm, kan den klemmes ned foran de fleste skærme helt uden at dække for skærmen, så det kun er tv-foden, man ikke kan se.
Inden i Sonos Beam sidder fire fuldtone-drivere, en diskant og tre passive radioatorer, der understøtter bassen. Driverne samarbejder om at levere en lyd, der ligger et sted imellem Sonos Play:3 og Sonos PlayBar. Højttalerne her er udviklet specielt til Beam, så der er ikke tale om genbrug ho Sonos.
Sonos Beam er designet til tre kanaler, men højttaleren kan få de tre kanaler til at lyde som ægte surround takket være Trueplay – en software funktion, der kalibrerer lyden i rummet.
Her sker magien, når man installerer højttaleren. Her bliver du bedt om at scanne lokalet med din smartphone eller tablet (i virkeligheden går du rundt og vifter med din enhed, imens højttaleren spiller en masse forskellige lyde).
Når Trueplay er slået til, fyldes lokalet med lyd – og det føles som om, funktionen virkelig fungerer godt med en soundbar. Hvis du er Android-bruger, går du desværre glip af denne funktion, der for tiden kun er tilgængelig via iOS.
På bagsiden sidder der meget få porte. Der er en ethernet-port, en HDMI-port, strøm og en Wi-Fi knap.
Sonos Beam opsætning
Det er to måder at installere Sonos Beam på. Den første er let. Hvis dit tv har HDMI ARC (Audio Return Cannel – det vil være markeret ved HDMI-indgangen), er det meget nemt. HDMI ARC sørger for at synkronisere Beam med lyden og billedet fra dit tv, så det hele kan styres fra din tv-fjernbetjening, og det virker i løbet af et par minutter. Det er ret vigtigt, for der følger ingen fjernbetjening med Sonos Beam.
Som med alle Sonos produkter, er det meningen, at den skal kunne styres med Sonos app’en, som så styrer volumen og parring. Det er fint, men når du skal have hjemmebiografen til at spille, er det godt at have andre muligheder end bare app’en. Det er derfor Sonos har valgt HDMI ARC.
Har du ikke HDMI ARC-funktionen i dit tv, bliver det hele langt mere kompliceret. Heldigvis har Sonos været oppe på mærkerne og tilføjet en optisk adapter til udstyret. Den skal tilsluttes til det medfølgende HDMI-kabel, og så kan du bruge Beam via den optiske port på dit tv.
Men for at få det til at fungere, er du nødt til at rode lidt rundt med Sonos app’en (og dit fjernsyn).
I vores test har vi indstillet Beam til automatisk at tænde, når vi tænder fjernsynet. Det er selvfølgelig ikke noget, du er tvunget til, men ellers er du nødt til at gå ind i app’en hver gang du vil bruge Beam.
Det fremgår ikke særlig tydeligt, hvordan man laver den indstilling. Men efter at have rodet rundt i forskellige menuer, lykkedes det os at finde TV Autoplay-indstillingen i menuen Room Setting>TV. Det er også her, du kan lave indstillinger for fjernbetjeningen. Følg anvisningerne i app’en, så burde du kunne få din fjernbetjening til at virke med Beam på ingen tid.
Selv om vi ikke har noget imod at bruge app’en, er det tydeligt, at Sonos helst vil have os til at bruge HDMI ARC. Sonos app virker udmærket, men den er først og fremmest lavet for at Sonos enheder til at fungere optimalt sammen og ikke for at få din hjemmebiograf til op at køre. Men det kan være, at det ændrer sig på et tidspunkt, nu hvor vi har PlayBar, PlayBase og Beam.
Det skal dog siges, at app’en ud over de 60+ audio tjenester, der er kompatible med den, også har nogle funktioner, der spiller sammen med hjemmebiografen. To af dem, sidder lige over volumen-slideren. Det er Night Sound (der fjerner de dybe bas-lyde, så du kan se fjernsyn, selv om resten af huset sover) og Speech Enhanchement. Efter vi er begyndt at bruge Beam, har vi stort set haft Speech Enhancement slået til hele tiden, og funktionen hjælper virkelig med at bringe tale frem i lydbilledet – Især i scener, hvor der er masser af action.
I room setting-menuen, findes der også en EQ-funktion (med bas og diskant justering og en Loudness knap), og en TV Dialog-indstilling, som gør det muligt at synkronisere stemmer, hvis de ikke passer helt med billedet (det problem undgår du helt, hvis du bruger HDMI ARC).
Sonos Beam stemmestyring
Der findes også en anden måde at styre Sonos Beam på og det er med din stemme.
En af de vigtige funktioner ved Sonos Beam er integrationen af Alexa. Den funktion blev introduceret i Sonos One (hvor det virker sindssygt godt), men det er en helt anden sag at bruge Alexa til at styre sit tv. Det er noget, som bliver mere og mere udbredt – Alexa findes nu til Amazon Fire TV og Fire TV Stick og funktionen er også tilgængelig på Amazon Fire TV Cube.
Det viser en rød tråd: alle produkterne er baseret på Amazon, og du skal bruge Amazon Fire TV eller Fire TV Stick for at få mest muligt ud af Sonos Beams stemmestyring. Hvis du har dem tilsluttet til din fladskærm, så kan du via Sonos Beam bruge stemmen til at søge på Netflix eller Amazon Prime – noget, der er sjovt, men også en smule underligt.
Uden Amazons enheder kan du stadig bruge stemmestyring til at styre volumen (Alexa, skru op til 30% osv.), eller søge efter radiokanaler eller til at pause/afspille det, du lytter til. Du kan også tænde eller slukke for dit tv med Alexa, hvis du bruger HDMI ARC.
Det er sjovt, selv om funktionerne er en smule begrænsede.
Det er udmærket at have adgang til Alexas stemmestyring, men det låser dig også i et bestemt økosystem. Heldigvis er AirPlay 2 nu kompatibel med Beam, og det betyder, at du kan snakke med Siri via Beam (Google Assistant er også på vej til Beam, men det ligger stadig ude i fremtiden).
Selv om vi ikke kan forudsige, om det bliver en succes med tre forskellige stemmestyringsmuligheder, så er bare tanken om, hvor meget Sonos prøver at give alle lige muligheder, nok til at få os til at værdsætte Beam. Det er et både ambitiøst og beundringsværdigt, at Sonos prøver at gøre Beam så tilgængelig og brugbar som muligt.
Når det er sagt, så er funktionen stadig under udvikling, og selv om vi kan lide, at vi har hurtig adgang til højttaleren via vores iOS-enheder, så glæder vi os til at se, hvordan samarbejdet udvikler sig med tiden.
- 1
- 2
Current page: Sonos Beam: design, opsætning og stemmestyring
Næste side Sonos Beam: ydelse og endelig domMarc Chacksfield is the Editor In Chief, Shortlist.com at DC Thomson. He started out life as a movie writer for numerous (now defunct) magazines and soon found himself online - editing a gaggle of gadget sites, including TechRadar, Digital Camera World and Tom's Guide UK. At Shortlist you'll find him mostly writing about movies and tech, so no change there then.