Vis og tildel roller i Apple School Manager
Roller er lokalitetsbaserede. Det betyder, at en bruger kan tildeles en rolle som ansvarlig for enhedstilmelding på én lokalitet og en rolle som indholdsansvarlig på en anden lokalitet.
Da brugere kan være tildelt flere roller, er det en god ide at planlægge rolletildelinger, før der tildeles roller.
Vigtigt: Hvis en bruger med rollen som administrator, leder eller underviser også er tildelt rollen som studerende, kan brugeren ikke købe indhold.
Se en rolle
I Apple School Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Vælg Adgangsadministration i indholdsoversigten, og vælg derefter Roller .
Vælg en rolle for at se en liste over de privilegier, der er tilknyttet den.
Vælg knappen Søg , og vælg derefter knappen Filter for at filtrere dine resultater.
Rediger en brugers rolle
I Apple School Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Vælg Brugere i indholdsoversigten, og vælg eller søg efter en bruger i søgefeltet. Se Sådan søger du.
Vælg brugeren på listen.
Vælg knappen Rediger , vælg en rolle og en lokalitet, og vælg derefter Gem.
Rediger flere brugeres rolle
I Apple School Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Vælg Brugere i indholdsoversigten, og vælg eller søg efter brugere i søgefeltet. Se Sådan søger du.
Vælg brugeren på listen.
Vælg Tilføj ud for Tilføj rolle eller lokalitet, vælg en rolle, vælg eventuelt en ny lokalitet for brugerne, og vælg derefter Fortsæt.
Gør et af følgende:
Vælg Aktivitet for at se denne aktivitet.
Vælg OK.