Brug læsekort i Bøger på Mac
I nogle interaktive bøger er de markeringer og noter, du tilføjer, tilgængelige som læsekort, som du kan bruge til at teste dig selv med. Hvis bogen har en ordliste, er den også tilgængelig som læsekort.
Klik på Bibliotek på værktøjslinjen i programmet Bøger på din Mac.
Dobbeltklik på dine markeringer eller noter i en interaktiv bog.
Vælg Oversigt > Vis læsekort.
Flyt markøren til toppen af bogen, klik på knappen Noter på værktøjslinjen, og klik derefter på Læs.
Du kan bladre frem og tilbage i kortene ved at klikke på pilene i hver side af noterne ved at skubbe fingrene hen over pegefeltet eller ved at bruge piletasterne.
Hvis du har mange læsekort, kan du anvende et filter og fokusere på nogle specifikke kort.
Filtrer kort efter kapitel eller sektion: Klik på knappen Indholdsfortegnelse i øverste venstre hjørne , og vælg derefter et kapitel eller et afsnit.
Filtrer kort efter markering: Klik på knappen Markering i øverste højre hjørne , og vælg derefter de farver, du ønsker at se.
Du kan også vælge at vise eller skjule ord i ordlisten.
Klik på Vend kort, eller tryk på mellemrumstasten for at se de noter, du tilføjede til en markeret tekst eller en optegnelse på en ordliste.
Tip: Gør din test mere udfordrende ved at blande kortene. Klik på knappen Bland øverst i højre hjørne .