Udskriv kalendere eller begivenheder i Kalender på Mac
Du kan udskrive dags-, uge- eller månedskalendere, der kan indeholde begivenheder i bestemte kalendere og oplysninger om begivenhederne. Du kan også udskrive en liste med alle begivenheder i et bestemt tidsinterval eller en liste med bestemte begivenheder.
Udskriv kalendere eller en liste med alle begivenheder i et tidsinterval
I programmet Kalender på din Mac skal du vælge Arkiv > Udskriv.
Klik på lokalmenuen Oversigt, og vælg derefter et udskriftslayout.
Klik på lokalmenuerne Starter og Slutter, og vælg derefter et tidsinterval.
Vælg afkrydsningsfelterne ud for de kalendere, der skal udskrives.
Vælg evt. ekstra muligheder.
Klik på lokalmenuen “Tekststørrelse”, og vælg derefter, om du vil have overskrifterne vist med stor, mellemstor eller lille tekst.
Klik på Fortsæt, vælg printeren og eventuelle udskrivningsindstillinger, og klik på Udskriv.
Udskriv en liste med valgte begivenheder
I programmet Kalender på din Mac skal du Skift-klikke på flere begivenheder for at vælge dem.
Vælg Arkiv > Udskriv.
Klik på lokalmenuen Oversigt, og vælg Valgte begivenheder.