Indstil begivenhedsalarmer, og modtag notifikationer i Kalender på Mac
Bliv informeret om en kommende kalenderbegivenhed ved at indstille en eller flere advarsler. En advarsel kan vise en notifikation på skærmen, sende en e-mail eller åbne et arkiv.
Når der vises en notifikation om en begivenhed, kan du lukke den permanent eller midlertidigt. Hvis der er anført en lokalitet til begivenheden, kan du også få vejvisning.
Indstil en advarsel til en begivenhed
I appen Kalender på din Mac skal du dobbeltklikke eller klikke hårdt på en begivenhed for at se oplysninger om den og derefter klikke på begivenhedens tidspunkt.
Klik på lokalmenuen Advarsel, og gør derefter et af følgende:
Vælg et tidspunkt eller en dag.
Vælg Tid til at tage afsted. Denne mulighed anvendes kun, hvis du har tilføjet en lokalitet. Se Tilføj en lokalitet for at få oplysninger om, hvordan tid til at tage afsted beregnes.
Vælg Speciel, og vælg derefter en mulighed:
Besked med lyd: Viser en notifikation på skærmen og afspiller en lyd.
E-mail: Sender dig en e-mail.
Åbn arkiv: Åbner det arkiv, du vælger.
Du tilføjer en ny advarsel ved at anbringe markøren over lokalmenuen Advarsel og klikke på knappen Tilføj .
Du kan kun indstille en advarsel til Exchange-begivenheder.
Du kan fjerne en advarsel ved at klikke på menuen Advarsel og vælge Ingen.
Slå advarsler fra for en kalender
I appen Kalender på din Mac skal du Ctrl-klikke på kalenderens navn på kalenderlisten og derefter vælge Vis info.
Hvis kalenderlisten ikke vises i venstre side, skal du vælge Oversigt > Vis kalenderliste.
Vælg “Ignorer advarsler”, og klik på OK.
Vis eller skjul kalendernotifikationer
Vælg Apple > Systemindstillinger på Mac, klik på Notifikationer og fokus , og klik derefter på Notifikationer.
Klik på kalender i venstre vindue, og vælg derefter advarselsformat.
Bemærk: Vælg “Tillad tidsfølsomme advarsler”, hvis du vil have vist kalendernotifikationer, når du bruger Forstyr ikke eller bruger en anden fokusfunktion.
Reager på notifikationer om begivenheder
Flyt markøren hen over notifikationen om begivenheden på din Mac, og foretag derefter en af følgende handlinger:
Luk notifikationen: Klik på lukkeknappen .
Luk notifikationen midlertidigt: Klik på Indstillinger, og klik derefter på Snooze (automatisk), eller vælg en snoozevarighed.
Deltag i et onlinemøde: Klik på Indstillinger, og klik derefter på Deltag.
Få vist vej til begivenhedens lokalitet: Klik på Valg og derefter på Vis vej.
Se flere oplysninger: Klik på notifikationen for at åbne begivenheden i Kalender, eller klik på pilen for at se oplysninger i notifikationen.
Rediger notifikationsindstillinger i Kalender: Klik på pilen , klik på knappen Mere , og klik så på en mulighed. Indstillinger til Notifikationer åbner vinduet til Kalender i vinduet Notifikationer.
Hvis du vælger Snooze (automatisk), vises notifikationen igen efter 9 minutter, eller når begivenheden starter, afhængigt af hvad der sker først. Hvis du vælger Snooze (automatisk) efter starttidspunktet, vises den igen efter 9 minutter.