Apple Devices Windows
Din iPhone, iPad eller iPod vises ikke i indholdsoversigten, når den er sluttet til din Windows-enhed
Hvis du slutter din iPhone, iPad eller iPod til din Windows-enhed vha. et USB- eller USB-C-kabel og ikke kan se enheden i indholdsoversigten, skal du kontrollere følgende:
Kontroller, at kablet er korrekt tilsluttet. Når din Windows-enhed og Apple-enhed er tilsluttet korrekt, bør du kunne se, at din enhed oplades.
Sørg for, at enheden er låst op, og at hjemmeskærmen er synlig.
Hvis der vises en dialog, hvor du bliver bedt om at godkende enheden, skal du vælge “Godkend denne [enhed]” for at tillade, at enheden vises i indholdsoversigten.
Du kan få flere råd om fejlfinding i Apple-supportartiklen Hvis computeren ikke genkender din iPhone eller iPad.