Tilføj, fjern eller slet APFS-enheder i Diskværktøj på Mac
APFS-arkivsystemet (Apple File System) tildeler diskplads ved anmodning. Når en enkelt APFS-beholder (partition) har flere enheder, er beholderens ledige plads delt og kan tildeles de individuelle enheder efter behov. Hver enhed bruger kun en del af den samlede beholder, så den ledige plads er beholderens samlede størrelse minus størrelsen på alle enheder i beholderen.
På din computer er macOS installeret på et sæt diskenheder, der kaldes en enhedsgruppe. Enhedsgruppen består af en enhed, der bruges til systemfilerne og har navnet Macintosh HD, og en anden enhed, der bruges til data og har navnet Macintosh HD - Data.
Tilføj en APFS-enhed
Hvis der er behov for det, kan de enkelte enheder, som du føjer til en APFS-beholder, have forskellige APFS-formater.
I Diskværktøj på din Mac skal du vælge en eksisterende APFS-enhed i indholdsoversigten og derefter klikke på knappen Tilføj enhed i værktøjlinjen.
Hvis Diskværktøj ikke er åbent, skal du klikke på symbolet for Launchpad i Dock, skrive Diskværktøj i søgefeltet og derefter klikke på symbolet for Diskværktøj .
Skriv et navn til den nye APFS-enhed.
Klik på lokalmenuen Format, og vælg et APFS-format.
Hvis du vil administrere tildeling af APFS-enheden manuelt, skal du klikke på Indstillinger til størrelse, indtaste værdier i felterne og derefter klikke på OK.
Reserveret størrelse: Den valgfrie reserverede størrelse sikrer, at mængden af lagringsplads forbliver tilgængelig for denne enhed.
Kvotestørrelse: Den valgfrie kvotestørrelse begrænser, hvor meget lagringsplads, enheden kan tildele.
Klik på Tilføj.
Klik på OK, når handlingen er færdig.
Fjern en APFS-enhed
Når du fjerner en enhed, slettes alle data på enheden permanent, og enheden fjernes fra beholderen.
I Diskværktøj på din Mac skal du vælge den APFS-enhed,du vil slette i indholdsoversigten.
Hvis Diskværktøj ikke er åbent, skal du klikke på symbolet for Launchpad i Dock, skrive Diskværktøj i søgefeltet og derefter klikke på symbolet for Diskværktøj .
Klik på knappen Slet enhed på værktøjslinjen.
Hvis knappen Slet enhed er utydelig, kan du ikke slette den valgte enhed, fordi den er i brug. Hvis du vil slette enheden, skal du åbne Diskværktøj i macOS-gendannelse. Se Apple-supportartiklen Om macOS-gendannelse.
Gør et af følgende:
Hvis den APFS-enhed, du vil slette, indgår i en enhedsgruppe, skal du klikke på knappen Fjern enhedsgruppe for at slette alle enhederne i gruppen eller klikke på knappen Slet, hvis du kun vil slette den valgte enhed.
Klik på knappen Slet for at slette den valgte enhed.
Klik på OK, når handlingen er færdig.
Fjern en APFS-enhed
Når du sletter en enhed, slettes alle data på enheden permanent, og den tomme enhed bliver i beholderen.
I Diskværktøj på din Mac skal du vælge den APFS-enhed, du vil slette i indholdsoversigten.
Hvis Diskværktøj ikke er åbent, skal du klikke på symbolet for Launchpad i Dock, skrive Diskværktøj i søgefeltet og derefter klikke på symbolet for Diskværktøj .
Klik på knappen Slet på værktøjslinjen.
Hvis knappen Slet er utydelig, kan du ikke slette den valgte enhed, fordi den er i brug. Hvis du vil slette enheden, skal du bruge Diskværktøj i macOS-gendannelse. Se Apple-supportartiklen Om macOS-gendannelse.
Skriv eventuelt et nyt navn til enheden.
Hvis du vil skifte format, skal du klikke på lokalmenuen Format og vælge et APFS-format.
Gør et af følgende:
Hvis den APFS-enhed, du vil slette, indgår i en enhedsgruppe, skal du klikke på knappen Slet enhedsgruppe for at slette alle enhederne i gruppen eller klikke på knappen Slet, hvis du kun vil slette den valgte enhed.
Hvis den APFS-enhed, du vil slette, ikke indgår i en enhedsgruppe, skal du klikke på knappen Slet for at slette den valgte enhed.
Klik på OK, når handlingen er færdig.
Du kan ikke slette eller fjerne din startenhed. Se Slet og omformater en lagringsenhed.