Formater en disk til Windows-computere i Diskværktøj på Mac
I Diskværktøj på din Mac kan du formatere en ekstern disk til en Windows-computer.
ADVARSEL: Når du formaterer en disk eller enhed, slettes alle arkiver på den. Arkiver evt. nødvendige arkiver til en anden enhed før formatering.
I Diskværktøj på din Mac skal du vælge Oversigt > Vis alle enheder.
I indholdsoversigten skal du vælge den disk, som du vil formatere til brug med Windows-computere.
Klik på knappen Slet .
Klik på lokalmenuen Type, og vælg derefter Master Boot Record.
Klik på lokalmenuen Format, og vælg en af følgende muligheder:
MS-DOS (FAT): Vælg dette format, hvis diskens størrelse er 32 GB eller mindre.
ExFAT: Vælg dette format, hvis diskens størrelse er over 32 GB.
Skriv et navn til enheden.
Den maksimale længde på enhedens navn er 11 tegn.
Klik på Slet, og klik derefter på OK.
Du kan også partitionere en disk vha. partitionstypen Master Boot Record, som er kompatibel med Windows.