Indstil din iPhone og FaceTime på Mac til telefonopkald
Du kan bruge appen FaceTime på din Mac til at foretage og modtage telefonopkald – også RTT-opkald (Real-Time Text) – når du indstiller din iPhone og din Mac. Se Krav til FaceTime-telefonopkald.
Indstil din iPhone
På din iPhone skal du gå til Indstillinger > Telefon.
Gør et af følgende, afhængigt af din operatør.
Hvis du ser Wi-Fi-opkald: Tryk på det, og slå derefter Wi-Fi-opkald på denne iPhone til.
Når du har slået Wi-Fi-opkald til, vises knappen Tilføj Wi-Fi-opkald til andre enheder muligvis. Tryk på den, hvis du vil tillade opkald via dine andre Apple-enheder, der ikke er sluttet til det samme Wi-Fi-netværk som din iPhone, eller hvis din telefon er slukket. Ellers kan du stadig foretage telefonopkald fra din Mac, men din iPhone skal være tændt og sluttet til det samme Wi-Fi-netværk som din Mac.
Bemærk: Ikke alle operatører understøtter Wi-Fi-opkald via enheder, der ikke er sluttet til det samme Wi-Fi-netværk som din iPhone. Se Apple-supportartiklen Sådan foretager du et opkald via Wi-Fi. Det er også en forudsætning, at du bruger iPhone 5s, iPhone 5c eller en nyere model.
Hvis du ser Tilføj Wi-Fi-opkald til andre enheder: Slå det til.
Denne indstilling giver mulighed for opkald via dine andre Apple-enheder, der er sluttet til det samme Wi-Fi-netværk som din iPhone.
Indstil din Mac
Når du har slået Wi-Fi-opkald til på din iPhone, skal du slå Opkald til fra iPhone på din Mac. Hvis du ikke bliver bedt om at gøre det, når du åbner FaceTime på din Mac, kan du bruge indstillingerne til FaceTime til at slå funktionen til.
I FaceTime på din Mac skal du vælge FaceTime > Indstillinger og derefter klikke på Generelt.
Vælg Opkald fra iPhone.
Hvis du ikke kan se denne mulighed, skal du sørge for, at din Mac opfylder alle kravene, og derefter åbne indstillingerne til FaceTime igen.
Hvis knappen Opgrader til Wi-Fi-opkald vises, skal du klikke på den og derefter følge instruktionerne på skærmen.
Denne knap vises, hvis din operatør understøtter Wi-Fi-opkald, når din iPhone er slukket eller sluttet til et andet Wi-Fi-netværk.
Hvis du bliver bedt om at bekræfte din adresse til alarmcentralen, skal du klikke på Opdater adresse til nødsituationer. (Hvis du foretager et nødopkald, der bruger Wi-Fi i stedet for mobildata, kan den adresse, du opgiver her, hjælpe alarmcentralen med at finde dig.) Se Apple-supportartiklen Sådan foretager du et opkald via Wi-Fi.
Du kan altid slå telefonopkald fra på din Mac. Vælg FaceTime > Indstillinger i appen FaceTime, klik på Generelt, og fravælg derefter Opkald fra iPhone.