Brug betjeningspanelet i GarageBand til iPhone
Betjeningspanelet er øverst på skærmen. Det inkluderer kontrolmuligheder til navigation i forskellige dele af GarageBand, kontrolmuligheder til afspilning, optagelse og indstilling af lydstyrke samt mulighed for at åbne loopbrowseren, sporoversigt og sangindstillinger.
Navigationsknapperne til venstre inkluderer:
Med knappen Navigation får du hurtig adgang til browseren Mine sange og lydene til det valgte Touch-instrument.
Knappen Browser åbner lydbrowseren, hvor du kan vælge et Touch-instrument eller åbne Live Loops-nettet.
Med knappen Spor kan du skifte fra nettet Live Loops eller det aktuelle Touch-instrument til sporoversigt. Knappen Spor er tilgængelig, når du har foretaget den første optagelse af et Touch-instrument i sporoversigt.
Knappen Instrument åbner Touch-instrumentet til det valgte spor. Den er til højre for knappen Browser i sporoversigt og ligner Touch-instrumentet til det valgte spor.
Med knappen Live Loops kan du skifte mellem sporoversigt og Live Loops-nettet. Knappen Live Loops vises kun, hvis der er oprettet et Live Loops-net til sangen.
Knappen Betjeningspanel til spor åbner betjeningspanelet til spor til det valgte spor.
På iPhone SE kan du åbne betjeningspanelet til spor, når du trykker på knappen Indstillinger .
Knappen FX viser eller skjuler betjeningspanelet Remix-effekt.
Kontrolmulighederne til afspilning af sangen (kaldes afspilningsknapper) i midten inkluderer:
Med knappen Gå til begyndelsen flytter du afspilningsmærket til starten af sangen. Når sangen afspilles, ændres knappen “Gå til begyndelsen” til en stopknap.
Knappen Afspil starter afspilning af sangen eller stopper den, hvis den afspilles.
Knappen Optag starter en optagelse. Du stopper optagelse og stopper afspilningsmærket ved at trykke på knappen Afspil.
Knappen Metronom starter og stopper klikket i metronomen.
Knappen Fortryd vises, når du har optaget et Touch-instrument eller foretaget ændringer i sporoversigten. Tryk på den for at fortryde tidligere ændringer.
Knapperne til højre inkluderer:
Knappen Betjening viser eller skjuler betjeningspanelet til det aktuelle Touch-instrument.
Knappen Loopbrowser åbner loopbrowseren, hvor du kan finde og lytte til eksempler på loops, du kan føje til din sang. Knappen Loopbrowser er kun tilgængelig i sporoversigten.
Med knappen Indstillinger kan du se og redigere sangindstillinger, f.eks. metronom, tempo og toneart.
På iPhone SE kan du åbne betjeningspanelet til spor og Sangindstillinger vha. knappen Indstillinger.