Introduktion til Amp Designer i GarageBand på Mac
Amp Designer emulerer lyden af populære guitarforstærkere og de højttalerkabinetter, der bruges til dem. Hver model kombinerer en forstærker, et kabinet og en EQ, som genskaber en velkendt forstærkerlyd. Du kan optage “live” vha. en forstærkermodel og derefter vælge en helt anden forstærkermodel til at afspille eller dublere guitarspillet.
Du kan vælge en komplet forstærkermodel på lokalmenuen Model eller oprette en speciel forstærkermodel vha. lokalmenuerne Forstærker, Kabinet og Mikrofon. Dine seneste valg vises på lokalmenuerne og i feltet oven over dem.
De forstærkere, kabinetter og EQ'er, der emuleres af Amp Designer, kan kombineres på mange måder. Du kan vælge mellem og anbringe syv forskellige mikrofontyper. Amp Designer emulerer også klassiske guitarforstærkereffekter, inklusive “spring reverb”, “vibrato” og “tremolo”.
Tilbehøret Amp Designer indeholder følgende hovedområder:
Modelindstillinger: Lokalmenuen Model på den sorte linje nederst bruges til at vælge en forstærkermodel (en forstærker, et kabinet, en EQ-type og en mikrofon). Se Vælg en forstærkermodel i GarageBand på Mac.
Forstærkerindstillinger: Disse betjeningsmuligheder findes i hver ende af knapsektionen og bruges til at indstille en forstærkers inputforstærkning, tilstedeværelse og masterniveau. Se Brug forstærkermulighederne i GarageBand på Mac.
Effektindstillinger: Disse indstillinger findes midt i knapsektionen og styrer de integrerede effekter. Se Brug forstærkereffekterne i GarageBand på Mac.
Mikrofonindstillinger: Disse indstillinger findes i højre side af grænsefladen og indstiller typen og placeringen af den mikrofon, der optager forstærker- og kabinetlyden. Se Brug af forstærkermikrofonen i GarageBand på Mac.
Mærket Output: Mærket (eller feltet) Output findes i nederste højre hjørne af grænsefladen. Det fungerer som den sidste kontrol af niveauet på Amp Designers output.
Bemærk: Mærket Output er ikke det samme som betjeningsmuligheden Master, der både bruges til lyddesign og til kontrol af niveauet i sektionen Forstærker.
Åbn tilbehøret Amp Designer
Vælg et lydspor i GarageBand på Mac, der bruger et elektrisk guitarelement, og klik på knappen Smart Controls på kontrollinjen.
Klik på knappen Amp Designer på menulinjen i Smart Controls.
Du kan også bruge tilbehøret Amp Designer på lydspor og spor med softwareinstrumenter. Du kan få oplysninger om brug af effekttilbehør i Tilføj og rediger effekttilbehør i GarageBand på Mac.