Introduktion til projekter i GarageBand på Mac
Du begynder at arbejde i GarageBand ved at oprette et nyt projekt eller åbne et eksisterende projekt. Et projekt er et dokument, der indeholder alle dine optagelser, placeringen af de mediearkiver, du tilføjer, og alle de ændringer, du foretager. Hver projekt har et sæt egenskaber, inklusive tempo, takt og toneart, som du kan definere, når du opretter projektet, og ændre senere, mens du arbejder.
Du kan få oplysninger om, hvordan du opretter, gemmer og sletter GarageBand-projekter, i Opret og gem projekter i GarageBand på Mac.
De grundlæggende elementer i et GarageBand-projekt inkluderer spor, områder og elementer.
Spor
De vandrette rækker i sporområdet kaldes spor. Spor hjælper dig med at organisere og justere lyden af optagelser, sløjfer og andre elementer i et projekt. Du optager din præstation på spor og arrangerer de områder, der repræsenterer optagelser, sløjfer og andet materiale i et projekt på spor. Du kan bruge flere typer spor i et GarageBand-projekt:
Lydspor: Kan indeholde lydoptagelser, Apple Loops og importerede lydarkiver.
Spor med softwareinstrumenter: Kan indeholde optagelser med softwareinstrumenter, Apple Loops med softwareinstrumenter og importerede MIDI-arkiver.
Drummer-spor: Kan indeholde Drummer-områder og bruges sammen med Drummer-værktøjet.
Der er flere sportyper, som bruges til at justere aspekter på projektniveau, inklusive masterspor, arrangementspor, tempospor, transponeringsspor og filmspor.
Du kan finde flere oplysninger om arbejde med spor i Introduktion til spor i GarageBand på Mac. Der findes oplysninger om, hvordan du arrangerer områder i sporområdet, i Introduktion til arrangement i GarageBand på Mac.
Områder
Områder er de byggeklodser af lyd, som et projekt består af. Hver gang du foretager en optagelse, trækker en Apple Loop til sporområdet eller føjer et mediearkiv til projektet, vises der et område, som repræsenterer optagelsen eller arkivet, i sporområdet.
Områder vises som afrundede rektangler i sporområdet. Forskellige typer områder svarer til forskellige typer spor.
Lydområder indeholder lydoptagelser, Apple Loops eller et importeret lydarkiv. Når du redigerer området i sporområdet eller lydværktøjet, ændres det originale lydarkiv ikke.
MIDI-områder indeholder noder og andre MIDI-data, f.eks. kontroloplysninger. De opbevares som en de af projektet, men kan også gemmes som individuelle arkiver.
Drummer-områder ligner MIDI-områder, men de oprettes automatisk.
I sporområdet kan du flytte, kopiere og arbejde med områder på forskellige måder, når du opbygger dit arrangement. Du kan også redigere lydområder i lydværktøjet, redigere MIDI-områder i klaverrulleværktøjet og partiturværktøjet og redigere Drummer-områder i Drummer-værktøjet.
Du kan få flere oplysninger om at arbejde med områder i Hvad er områder i GarageBand på Mac? Du kan få flere oplysninger om områder i sporområdet i Introduktion til arrangement i GarageBand på Mac.
Der findes oplysninger om redigering af lydområder i Introduktion til lydværktøjet i GarageBand på Mac. Der findes oplysninger om redigering af MIDI-områder i Introduktion til klaverrulleværktøjet i GarageBand på Mac. Der findes oplysninger om redigering af Drummer-områder i Introduktion til Drummer-redigeringsværktøjet i GarageBand på Mac.
Elementer
Du kan styre lyden på sporene i dit projekt vha. elementer. Du kan vælge et element til et spor i biblioteket, når du opretter sporet, vælge et andet element senere, mens du arbejder, og gemme specielle elementer i biblioteket.
Du kan få flere oplysninger om arbejde med elementer i Introduktion til elementer i GarageBand på Mac.