Opret en graf, og tilføj ligninger i Grapher på Mac
Brug Grapher til at oprette 2D- og 3D-grafer.
I appen Grapher på din Mac skal du vælge Arkiv > Nyt og derefter vælge den type graf, du vil oprette.
Gør et af følgende:
Tilføj din egen ligning: Klik på knappen Tilføj i det nederste venstre hjørne af Grapher-vinduet, og vælg derefter Ny ligning for at oprette din egen ligning.
Tilføj en ligning fra en skabelon: Klik på knappen Tilføj i det nederste venstre hjørne af Grapher-vinduet, og vælg derefter Ny ligning fra skabelon for at tilføje parametriske ligninger, kurveligninger, vektorfeltligninger, differentialligninger eller serier fra skabeloner.
Rediger en ligning: Vælg en ligning på ligningslisten, og opdater derefter ligningen i redigeringsfeltet over grafen.
Føj et element til en ligning: Klik på lokalmenuen Tilføj elementer til højre for ligningsfeltet, og vælg derefter Vis ligningspalet. Du bruger ligningspaletten til at føje standardelementer (eksponentiel, rødder og absolutte værdier), operatorer, græske bogstaver og symboler til dine ligninger.
Slet en ligning: Vælg ligningen på ligningslisten, og tryk på Slettetasten.
Din graf gemmes automatisk, når du arbejder.