Del styring af Hjem-tilbehør på Mac
Du kan invitere andre til at styre tilbehøret i dit hjem. Dem, du inviterer, skal have iCloud indstillet.
Inviter andre til at styre tilbehør
Gå til appen Hjem på din Mac.
Vælg Rediger > Rediger hjem.
Klik på Inviter på skærmen med indstillinger til Hjem, klik på Inviter personer, og skriv derefter e-mailadressen til Apple-kontoen for en bruger, som du vil dele styringen af dit Hjem-tilbehør med.
Klik på Invitation.
Invitationen vises i området Personer på skærmen Hjem-indstillinger og sendes til brugeren. Når invitationen er accepteret, kan brugeren styre dit Hjem-tilbehør.
Vigtigt: Delt styring af hjemmet kræver en hjemmehub på den nye Hjem-arkitektur, som er mere stabil og effektiv. Se Apple-supportartiklen Opgrader til den nye Hjem-arkitektur.
Del video fra dine kameraer
Du kan give andre tilladelse til at se video fra dine kameraer.
Gå til appen Hjem på din Mac.
Vælg Rediger > Rediger hjem.
Klik på en person under overskriften Personer.
Klik på Inviter personer, hvis du ikke har tilføjet nogen endnu.
Klik på Kameraer, og vælg en mulighed.
Klik på , klik på igen, og klik derefter på OK.
Giv andre adgang til dine AirPlay-kompatible højttalere og fjernsyn
Gå til appen Hjem på din Mac.
Vælg Rediger > Rediger hjem.
Klik på Højttalere og fjernsyn på skærmen med indstillinger til Hjem, og vælg en mulighed.
Du kan invitere alle, alle på samme netværk, eller kun dem, du inviterer, til at dele hjemmet. Du kan vælge, at der skal bruges en adgangskode til at få adgang til højttalere. Du kan læse mere om adgang til HomePod-højttalere og Apple TV-enheder i Brugerhåndbog til HomePod og Brugerhåndbog til Apple TV.