Vælg, hvor iTunes-filer skal opbevares på pc
Som standard opbevares musik, tv-udsendelser, film, podcasts og andre filer i dit iTunes-bibliotek i en undermappe i din brugermappe:
Musik\iTunes\iTunes Media
Find iTunes-filer
I programmet iTunes på din pc skal du vælge en indstilling (f.eks. Musik eller Film) på lokalmenuen øverst til venstre og derefter klikke på Bibliotek.
Gør et af følgende:
Finde ud af, hvor en fil opbevares: Vælg emnet, og vælg derefter Rediger > Info om [emne].
Stien til filen vises nederst i vinduet Filer (ved siden af Placering).
Vis filen i Stifinder: Vælg emnet, og vælg derefter Filer > Vis i Windows Stifinder.
Vælg, hvor importerede sange skal opbevares
Du kan ændre, hvor iTunes-mediefiler placeres.
Vigtigt: Du opnår de bedste resultater, hvis du ikke flytter iTunes-mappen og mapperne inden i den.
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Rediger > Indstillinger og derefter klikke på Avanceret.
Klik på Skift, og vælg derefter en ny placering til filerne.
De sange og andre emner, som du herefter importerer, anbringes på det nye sted. Sange, der allerede er importeret, forbliver på deres nuværende placering.
Tip: Se Konsolider filerne i iTunes-mappen, hvis du nu vil flytte dine aktuelle filer til den nye placering.
Du vender tilbage til at lagre importerede sange i iTunes-mappen ved at vælge Rediger > Indstillinger, klikke på Avanceret og derefter klikke på Nulstil.
Hvis en sang ikke længere vises i iTunes
Hvis en sang tidligere blev vist i iTunes, men ikke længere vises, kan det skyldes, at filen iTunes Library er blevet flyttet, eller at sangen er flyttet væk fra iTunes-mappen. Prøv at gøre følgende i samme rækkefølge for at få vist dine sange i iTunes-vinduet igen:
Find din iTunes-mappe (er som standard placeret i mappen Musik på din pc),og træk den til iTunes-vinduet. Du vil se sangene i dit bibliotek igen. Hvis filen iTunes Library var inkluderet, ser du også dine oprindelige playlister.
Hvis det ikke virker, er dine sange måske placeret et andet sted på harddisken. Gå til Start > Søg, og søg efter en sang ud fra titel eller kunstner. Træk sange (eller mapper med sange) til iTunes-vinduet for at føje sangene til iTunes igen.
Hvis du ikke kan finde sangene ved at søge, kan du se, om de ligger i papirkurven.
Hvis dit bibliotek er placeret på en ekstern disk, skal du sørge for, at disken er sluttet til din computer, før du åbner iTunes. (Hvis det er placeret på et netværk, skal du først oprette forbindelse til netværket).
Hvis filer på mystisk vis er forsvundet, skal du scanne computeren med ajourført antivirussoftware.
Hvis du sletter filen iTunes Library, vises dine sange ikke længere i biblioteket, selvom de stadig findes i mappen iTunes.