Oversigt over tastaturkommandoer i Logic Remote på iPhone
Du kan udføre næsten alle funktioner i GarageBand med en tastaturkommando, hvilket gør arbejdsgangen meget hurtigere. I Logic Remote kan du bruge eksisterende tastaturkommandoer eller søge efter tastaturkommandoer og tildele de funktioner, du bruger mest, til individuelle knapper. Det gør du i oversigten Tastaturkommandoer.
Nederst i oversigten Tastaturkommandoer er der standardtastaturkommandoer, som forbliver synlige, når du skubber mellem sider. Du kan erstatte disse tastaturkommandoer med dine egne.
Du kan tilføje, fjerne og tilpasse tastaturkommandoer, så de passer til din arbejdsgang. Det er også muligt at dele sæt af tastaturkommandoer.
Åbn oversigten Tastaturkommandoer
Vend iPhone til liggende position.
Tryk på knappen Oversigt i betjeningspanelet, og tryk derefter på Tastaturkommandoer.
Brug en tastaturkommando
Tryk på en eksisterende tastaturkommando med en finger, eller brug to fingre, når du bruger redigeringsfunktionen for tastaturkommando.
Brug en tastaturkommando gentagne gange
Hold en finger på en eksisterende tastaturkommando.
Selv om denne teknik ikke passer til alle tastaturkommandoer, kan den være nyttig til f.eks. navigations- og zoomkommandoer.