Introduktion til Logic Remote på iPhone
Du bruger Logic Remote til at fjernstyre mange af de almindelige funktioner i GarageBand – afspilning af og navigation i projekter, optagelse, miksning og automation.
Du kan vise gode råd med nyttige oplysninger om den aktuelle oversigt ved at trykke på knappen Indstillinger i betjeningspanelet og derefter trykke på Gode råd. Du kan fortsætte med at bruge alle betjeningsmulighederne, mens der vises gode råd.
Første gang du åbner Logic Remote, bliver du bedt om at oprette forbindelse til en Mac, der afvikler GarageBand, Logic Pro eller MainStage.
Logic Remote åbner i mikseroversigten, hvor du kan udføre nogle enkle mikseropgaver.
På betjeningspanelet øverst på alle skærmbilleder vises betjeningsmuligheder til navigation, selve betjeningspanelet og knappen Indstillinger. Du kan også få vist linealen, som indeholder afspilningsmærket og cyklusområdet.
Betjeningsknapperne til afspilning og optagelse er placeret nederst på hver skærm dog ikke i liggende position, hvor de er placeret øverst på skærmen.
Skift mellem apps, som styres af Logic Remote
Du kan bruge Logic Remote til at styre Logic Pro eller GarageBand.
Tryk på knappen Indstillinger i betjeningspanelet i Logic Remote, og tryk derefter på navnet på den Mac, som vises på listen.
Tryk på symbolet for Logic Pro eller GarageBand i den forbindelsesdialog, der vises, for at styre appen ved hjælp af Logic Remote.
Tilsidesæt iPhone-indstillingerne til vågeblus
Tryk på knappen Indstillinger i betjeningspanelet i Logic Remote.
Hvis kontakten iPhone må gå på vågeblus er slået til, skal du trykke på den.
Du skal måske rulle ned for at se indstillingen.