Rediger indstillinger til Kontooplysninger i Mail på Mac
Brug vinduet Kontooplysninger i Mail til at ændre almindelige indstillinger til din e-mailkonto.
Du kan ændre indstillingerne i programmet Mail på din Mac ved at vælge Mail > Indstillinger, klikke på Konti og derefter klikke på Kontooplysninger.
Gør denne konto aktiv | Gør en konto aktiv eller passiv. Når du gør en konto passiv, bliver den offline, og kontoens postkasser og beskeder vises ikke i Mail. |
Status | Viser, om kontoen er online (en grøn prik) eller offline (en rød prik). |
Beskrivelse | Navnet på kontoen. Det navn, der vises i Mail, f.eks. i indholdsoversigten. |
E-mailadresse | Den e-mailadresse, du vil bruge, når du sender beskeder. Til en Exchange-konto er det den primære e-mailadresse til kontoen på Exchange-serveren. Hvis du vil ændre det navn, der vises i dine beskeder, eller oprette en e-mailhenvisning, skal du klikke på lokalmenuen og vælge Rediger e-mailadresser. Hvis du allerede bruger henvisninger, vises de på lokalmenuen E-mailadresse. De vises også på lokalmenuen Fra, når du skriver en ny besked. |
Hent bilag | Mail henter altid mediebilag (billed-, PDF-, video- eller lydarkiver), som du modtager. Hvis Mail automatisk skal hente andre typer bilag (f.eks. regneark eller komprimerede arkiver), skal du klikke på lokalmenuen og vælge en mulighed: Alle: Mail henter altid disse bilag. Seneste: Mail henter de bilag med denne type, som er modtaget de seneste 15 måneder. Ingen: Mail henter ingen af disse bilag. Mail henter de bilag, du modtager, til en særlig mappe i Bibliotek i din hjemmemappe. |
Send store bilag med Mail Drop | Brug iCloud til at sende store bilag. Se Føj bilag til e-mails. Denne mulighed kan kun bruges til iCloud-, IMAP- og Exchange-konti. |