Erstat tekst automatisk i Numbers på Mac
Du kan indstille Numbers til automatisk at erstatte bestemt tekst med tekst, som du angiver. Du kan f.eks. få Numbers til at erstatte tli med til eller (c) med ©, mens du skriver.
Du kan også erstatte alle forekomster af bestemt tekst i dit regneark med noget andet tekst, som du definerer.
Erstat tekst, mens du skriver
Vælg Numbers > Indstillinger (på Numbers-menuen øverst på skærmen).
Klik på Automatisk rettelse øverst i indstillingsvinduet.
Vælg afkrydsningsfeltet ud for “Symbol- og teksterstatning” under Erstatning.
Klik på , og skriv derefter den tekst, du vil erstatte (f.eks. “tli”) i kolonnen Erstat.
I kolonnen Med skriver du det ord, du vil erstatte teksten med (f.eks. “til”).
Brug accenter og specialtegn i Numbers på Mac er også en erstatningsmulighed.
Tryk på Retur for at gemme ændringen.
Teksterstatningerne anvendes kun til Numbers.
Erstat tekst i et regneark
Hvis du vil udskifte bestemt tekst, der vises flere steder i dit regneark, kan du føje erstatningsteksten til vinduet Tastatur på din computer og derefter bruge vinduet Erstatninger til automatisk at erstatte teksten de steder, den forekommer.
Vælg Rediger > Erstatninger > Vis erstatninger (på Redigermenuen øverst på skærmen), mens regnearket er åbent.
I vinduet Erstatninger skal du vælge afkrydsningsfeltet Teksterstatning og derefter klikke på Tekstindstillinger. Gør et af følgende:
macOS Ventura 13 eller en nyere version: Gå til Tekstindtastning i vinduet Tastatur, og klik på Teksterstatninger.
macOS 12 eller en tidligere version: Klik på Tekst i indstillingerne til Tastatur.
Klik på , og skriv derefter den tekst, du vil erstatte (f.eks. ændr) i feltet Erstat.
Skriv det ord, du vil erstatte det med (f.eks. rediger) i feltet Med.
Klik på OK efter din sidste indtastning, og luk indstillingsvinduet.
Gør et af følgende:
Erstat alle forekomster af teksten: Klik på Erstat alle i vinduet Erstatninger. Hvis du har andre erstatninger i vinduet Tastatur, anvendes de også på regnearket.
Anvend erstatninger til bestemt tekst: Vælg den tekst, du vil ændre, og klik på Erstat i det valgte i vinduet Erstatninger.
Bemærk: Indstillingerne til Udskift tekst i vinduet Tastatur anvendes til andre apps på computeren, f.eks. TextEdit, Pages og Keynote, når erstatning af tekst er slået til.