Brug Markering til at skrive eller tegne på et foto i Fotos på Mac
Brug Markering til at skrive eller tegne på et foto, tilføje figurer, beskære det, rotere det m.m.
Bemærk: Du kan ikke bruge markeringsværktøjerne til at ændre en video. Se Rediger og gør en video bedre.
I Fotos på din Mac skal du dobbeltklikke på et foto og derefter klikke på Rediger på værktøjslinjen.
Klik på knappen Udvidelser , og vælg Markering.
Brug de værktøjer, der vises på værktøjslinjen, til at markere fotoet.
Du finder en beskrivelse af de enkelte værktøjer i tabellen herunder.
For at justere en markering, skal du flytte markøren til kanterne og derefter trække i de blå håndtag.
Klik på Gem ændringer.
Hvis du senere vil ændre et markeret foto, skal du vælge det, klikke på knappen Udvidelser og vælge Markering igen.
Værktøj
Beskrivelse
Skitse
Skitser en figur med en enkelt streg.
Hvis din figur genkendes som en standardfigur, erstattes den automatisk med den figur. Du bruger tegningen i stedet ved at vælge den fra den viste palet.
Tegn
Tegn en figur med en enkelt streg. Tryk hårdere med fingeren på pegefeltet for at tegne en tykkere og mørkere streg.
Dette værktøj vises kun på computere med et Force Touch-pegefelt.
Figurer
Klik på en figur, og træk den til det ønskede sted. Du ændrer størrelse på figuren med de blå håndtag. Hvis den har grønne håndtag, kan du bruge dem til at ændre dens facon.
Fremhæv
Klik på knappen Figurer, og klik derefter på knappen Marker. Træk markeringen til det ønskede sted. Du ændrer størrelse på det med de blå håndtag.
Forstør
Klik på knappen Figurer, og klik derefter på knappen Lup. Træk luppen til det område, du vil forstørre. Du forøger eller formindsker forstørrelsen ved at trække i det grønne håndtag. Træk i de blå håndtag for at ændre luppens størrelse. Du kan anbringe flere lupper på et foto for at forstørre bestemte områder.
Du kan forstørre et område endnu mere ved at oprette en lup til (hold Alternativtasten nede, mens du trækker en eksisterende lup) og anbringe den oven på den anden lup. Brug hjælpelinjerne til at justere placeringen.
Tekst
Skriv din tekst, og træk derefter tekstfeltet til det ønskede sted.
Fremhæv det valgte
Fremhæv valgt tekst.
Stregformat
Rediger tykkelsen og typen på streger brugt i en figur, og tilføj en skygge.
Farve på kant
Rediger farven på streger brugt i en figur.
Fyldfarve
Rediger den farve, der bruges inden i en figur.
Tekstformat
Rediger skriften eller skriftformatet og -farven.
Roter til venstre eller Roter til højre
Klik på værktøjet Roter til venstre for at rotere et emne til venstre. Fortsæt med at klikke for at rotere.
Hvis du vil rotere et emne til højre, skal du holde alternativtasten nede og derefter klikke på værktøjet Roter til højre , indtil du er færdig med at rotere emnet.
Beskær
Skjul en del af et emne. Træk i hjørnehåndtagene, indtil kun det område, du vil beholde, vises inden for rammen. Du kan også trække i rammen for at flytte det. Klik på Beskær, når du er klar.
Billedbeskrivelse
Skriv, se eller rediger en beskrivelse af et billede. (Værktøjet er markeret, når et billede har en beskrivelse).
Billedbeskrivelser kan læses op af skærmlæsere og er praktiske for personer, som har svært ved at se billeder på skærmen. Hvis du f.eks. bruger VoiceOver, den indbyggede skærmlæser på Mac, kan du trykke på VoiceOver-kommandoen VO-Skift-L for at få læst en beskrivelse af billedet under VoiceOver-markøren op. Du kan læse mere om VoiceOver i Brugerhåndbog til VoiceOver.
Tilføj en kommentar , ,
Opret en note til et element ved at lave en skitse eller tegning på det vha. din iPhone eller iPad i nærheden. Hvis begge enheder er i nærheden, skal du klikke på Opret note og vælge en enhed. Værktøjet er måske fremhævet for at vise, at dine enheder har forbindelse til hinanden. Klik på værktøjet igen for at afbryde forbindelsen til din enhed uden at bruge den.