Log ind på og administrer din konto i Podcasts på Mac
Når du logger ind i Podcasts med dit Apple-id, kan du se og administrere dine kontooplysninger. Se Opret et Apple-id, hvis du ikke har et Apple-id og vil oprette et.
Bemærk: Hvis du allerede er logget ind på appen Musik eller Apple TV-appen, er du automatisk logget ind på Podcasts.
Log ind i Podcasts
Vælg Konto > Log ind i appen Podcasts på din Mac.
Følg instruktionerne på skærmen for at skrive dit Apple-id og din adgangskode, og klik derefter på Log ind.
Log ud af iCloud for at logge ud af Podcasts.
Se og rediger dine kontooplysninger
Du kan altid ændre dit Apple-id, dit navn, din adgangskode og dine faktureringsoplysninger. Du kan også ændre dit land eller område.
Vælg Konto > Vis Apple-id i appen Podcasts på din Mac for at åbne indstillingerne til Medier og køb.
Klik på Administrer ved siden af Konto. (Du skal måske logge ind).
Gør et af følgende:
Skift Apple-id eller adgangskode: Klik på "Rediger på appleid.apple.com".
Rediger dine betalingsoplysninger: Klik på Administrer betalinger.
Skift din faktureringsadresse: Klik på Rediger.
Skift land eller område: Klik på Skift land eller område.
Du kan se og ændre dine abonnementer som beskrevet i Abonner på serier eller kanaler.
Hvis du vil vide mere om, hvordan Podcasts beskytter dine oplysninger og giver dig mulighed for at vælge, hvad du vil dele, skal du vælge Hjælp > Om Apple Podcasts og anonymitet.