Administrer versioner af et dokument i Billedfremviser på Mac
Billedfremviser arkiverer automatisk ændringer for dig, mens du arbejder, så du ikke selv behøver at arkivere dem. Du vil måske selv arkivere et dokument, hvis du f.eks. vil arkivere en kopi af det på en anden placering.
Billedfremviser arkiverer med jævne mellemrum “snapshots” af dit dokument, såkaldte versioner, så du kan se dokumentet, som det så ud i fortiden, og vende tilbage til en tidligere version. Når du aktivt redigerer et dokument, arkiverer Billedfremviser en version mindst en gang i timen og hyppigere, hvis du foretager omfattende ændringer. Billedfremviser arkiverer også en version, når du åbner et dokument, arkiverer eller dublerer et dokument, låser eller omdøber et dokument eller vender tilbage til en tidligere version.
Arkiver selv et Billedfremviser-dokument
I programmet Billedfremviser på din Mac skal du åbne det PDF-dokument eller billede, du ønsker at arkivere.
Gør et af følgende:
Hvis du foretager flere ændringer i et dokument og vil være sikker på, at du har en version med alle ændringerne, skal du vælge Arkiv > Arkiver.
Hvis du har oprettet et nyt dokument ved at vælge Arkiv > Nyt fra udklipsholder, arkiveres det automatisk, når du redigerer. Når du er klar til at give dokumentet et navn og anbringe det et bestemt sted, skal du vælge Arkiv > Arkiver.
Du arkiverer dokumentet med et andet arkivnavn, på et andet sted eller i et andet format ved at holde Alternativtasten nede og vælge Arkiv > Arkiver som.
Hvis iCloud er indstillet, og iCloud Drive er slået til, kan du arkivere dine dokumenter i mappen Billedfremviser på iCloud Drive ved at klikke på lokalmenuen Hvor, vælge “Billedfremviser — iCloud” og klikke på Arkiver. Se Brug iCloud Drive til opbevaring af dokumenter.
Tip: Du kan også holde markøren over dokumentets titel og klikke på pilen for at arkivere dokumentet eller ændre dets placering.
Opret en kopi af et dokument
I programmet Billedfremviser på din Mac skal du åbne det PDF-dokument eller billede, du ønsker at kopiere.
Gør et af følgende:
Du opretter en kopi af et dokument til redigering i Billedfremviser ved at vælge Arkiv > Dubler. Når du er klar til at arkivere dokumentet, skal du vælge Arkiv > Arkiver, skrive et navn, vælge et arkivformat og derefter vælge, hvor det skal arkiveres.
Du opretter en kopi af et dokument, så du kan arkivere det eller konvertere det til et andet format, ved at vælge Arkiv > Eksporter.
Vend tilbage til den sidst arkiverede eller åbnede version
I programmet Billedfremviser på din Mac skal du åbne det PDF-dokument eller billede, du ønsker at tilbagestille.
Vælg Arkiv > Tilbage til > [mulighed].
Undersøg, gendan, dubler eller slet tidligere versioner
I programmet Billedfremviser på din Mac skal du vælge Arkiv > Tilbage til > Gennemse alle versioner.
Klik på et gråt hak på tidslinjen til højre for at vise forskellige versioner af dokumentet.
Gør et af følgende:
Du gendanner et dokument til status for en bestemt version ved at vise den pågældende version og derefter klikke på Gendan.
Du opretter et nyt dokument uden navn, der dublerer en bestemt version, ved at vise versionen, holde Alternativtasten nede og derefter klikke på Gendan en kopi.
Du bevarer dokumentets aktuelle status ved at klikke på OK.
Du kan få oplysninger om arbejde med iCloud-dokumenter i Hvis dokumentversioner ikke er kompatible i iCloud Drive.