Føj noter og talebobler til et PDF-dokument i Billedfremviser på Mac
Du kan bruge noter og talebobler til at kommentere tekst i et PDF-dokument. Disse emner bruges ofte sammen med værktøjerne til markering, understregning og gennemstregning.
I appen Billedfremviser på din Mac skal du åbne det PDF-dokument, du ønsker at ændre på.
Gør et af følgende:
Tilføj en seddel: Hvis værktøjslinjen til markering ikke vises, skal du klikke på knappen Vis værktøjslinje til markering . Klik på knappen Note , og skriv derefter teksten. Du kan bruge Touch Bar, hvis den er tilgængelig. Du ændrer farven på noten ved at ctrl-klikke på noten og vælge en farve. Du kan trække noten til en anden placering.
Tilføj en taleboble: Vælg Værktøjer > Opret note > Taleboble, og skriv ny tekst. Du kan bruge indtastningsforslag, hvis de vises. Træk et blåt håndtag for at ændre størrelse på taleboblen.
Rediger en note: Dobbeltklik på en note for at se den, og skriv derefter ny tekst.
Fjern en note: Vælg noten, og tryk derefter på Slet på tastaturet (eller vælg Rediger > Slet).
Skift eller fjern forfatternavnet: Dit login-navn til macOS bruges som standard som forfatternavn til noten. Du ændrer forfatterens navn ved at vælge Billedfremviser > Indstillinger, klikke på PDF og skrive et andet navn i feltet Navn. Du fjerner forfatterens navn ved at fravælge afkrydsningsfeltet “Føj navn til noter”.
Se alle noter i et PDF-dokument: Vælg Oversigt > Markeringer og noter (så der er et hak ud for kommandoen Markeringer og noter). Alle noterne i dokumentet vises i indholdsoversigten.
Udskriv noter: Se Udskriv PDF-dokumenter og billeder.