Tag noter om en webside i Safari på Mac
Mens du læser en webside i Safari, kan du skrive ideer ned om siden, kopiere tekst fra siden og indsætte websidens adresse i en hurtignote – alt sammen uden at forlade Safari.
Skriv ideer om en webside i en note
Gå til en webside i appen Safari på din Mac.
Tryk på tasterne Fn og Q.
Skriv tekst i den hurtignote, der vises.
Kopier tekst fra en webside til en note
Gå til websiden i appen Safari på din Mac.
Vælg tekst.
Ctrl-klik på teksten, og vælg Føj til hurtignote.
Der vises et link til websiden i hurtignoten, og teksten i Safari markeres. Når du vender tilbage til webstedet, er din markering der stadig, og der vises en miniature af hurtignoten i nederste højre hjørne af skærmen.
Sæt adressen til en webside ind i en note
Gå til websiden i appen Safari på din Mac.
Klik på knappen Del , og vælg Føj til hurtignote.
Du kan redigere hurtignoter på samme måde som alle andre noter. Du åbner en hurtignote igen ved at flytte markøren til hurtignotens aktive hjørne (som standard nederste højre hjørne af skærmen) og derefter klikke på den note, der vises. Se Brug aktive hjørner.
Hvis du altid vil begynde på en ny hurtignote (i stedet for at føje mere til den tidligere), skal du åbne appen Noter på din Mac, vælge Noter > Indstillinger og derefter fravælge “Fortsæt med sidste hurtignote”.
Du kan finde dine hurtignoter i mappen Hurtignoter i appen Noter.