Åbn dokumenter i TextEdit på Mac
TextEdit kan åbne dokumenter i formaterne Microsoft Word, OpenDocument, Webarkiv, HTML, RTF og almindelig tekst. Du kan også ændre formaterne i HTML- og RTF-arkiver, når du åbner dem.
Åbn et dokument
I programmet TextEdit på din Mac vælger du Arkiv > Åbn.
Vælg dokumentet, og klik på Åbn.
Hvis dokumentet ligger på iCloud Drive, kan du vælge TextEdit under iCloud i indholdsoversigten og derefter dobbeltklikke på dokumentet. Se Opbevar dit skrivebord og dine dokumenter i iCloud Drive.
Du ser standardformaterne i et HTML- eller RTF-arkiv ved at vælge TextEdit > Indstillinger og derefter klikke på Åbn og arkiver. For information om, hvordan du kan se RTF-formater, se Se RTF-koder i RTF-dokumenter.
Når du bruger mørk tilstand på din Mac, kan du se dokumenter i TextEdit med en lys eller mørk baggrund. I TextEdit skal du vælge Oversigt > Brug mørk baggrund til vinduer (et hak angiver, at der anvendes mørk baggrund). Hvis du vil slå indstillingen fra, skal du vælge kommandoen igen (hakket fjernes). Når du ser dokumenter i TextEdit med mørk baggrund, vises nogle tekst- og baggrundsfarver muligvis på en anden måde på skærmen for at sikre, at dokumentets indhold er læseligt.
Skift dokumentformatet
Du kan ændre formatet på dit dokument. Alm. tekstformat (.txt) tillader ikke nogen formater. RTF-format (.rtf) tillader formater, tabeller og billeder. Når du konverterer et RTF-dokument til alm.tekst, mister dokumentet alle tekstformater og formateringsindstillinger.
I programmet TextEdit på din Mac skal du vælge Format > Opret alm. tekst eller Format > Opret RTF.
Hvis du har et format, du foretrækker til nye dokumenter, kan du vælge det som standardformat. TextEdit > Indstillinger, klik på Nyt dokument, og vælg derefter “RTF” eller “Alm. tekst” under Format.