Brug VoiceOver til at høre skilletegn på Mac
Rediger mængden af skilletegn, som VoiceOver læser op.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten. Se Brug VoiceOver-kombitasten.
Du åbner regelrotoren ved at trykke på VO-V.
Tryk på venstre- eller højrepilen, indtil du hører “skilletegn”.
Tryk på pil op eller pil ned, indtil du hører navnet den indstilling, du vil bruge, f.eks. Alle eller Ingen, eller en speciel gruppe til skilletegn, som du har oprettet. Tryk derefter på mellemrumstasten for at vælge den.
Du lukker rotoren ved at trykke på esc-tasten eller Fn-Tabulator.
Du kan også indstille skilletegn i vinduet Tekst i kategorien Regler i VoiceOver-værktøj. Du åbner VoiceOver-værktøj ved at trykke på VO-F8, når VoiceOver er slået til.
Hvis du bruger bærbare indstillinger på en gæstecomputer, når du ændrer indstillinger til skilletegn, gemmes indstillingerne til den bærbare disks indstillinger og ikke til gæstecomputeren.