Brug VoiceOver til at udføre et emnes anden handling på Mac
Nogle menukommandoer kan evt. udføre andre handlinger, når du trykker på en kombitast.
Knapper, afkrydsningsfelter og andre brugergrænsefladeelementer kan også udføre andre handlinger. Hvis du f.eks. flytter markøren over et mærke, vises der muligvis ekstra knapper. Hvis en udvikler af programmer eller websteder identificerer disse typer af andre emner til skærmlæsere, fortæller VoiceOver automatisk om dem, så du kan vise og navigere til dem.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten.
Ved menukommandoer: Flyt VoiceOver-markøren til en menukommando, og hold derefter en kombitast nede. Hvis kommandoen er forbundet med en anden handling med den kombitast, fortæller VoiceOver dig det. Du udfører den anden handling ved at fortsætte med at holde kombitasten nede og trykke på Enter eller trykke på de andre krævede taster.
Ved brugergrænsefladeelementer: VoiceOver giver besked, når der findes alternative emner. Tryk på VO-Kommando-mellemrumstast for at åbne menuen Handlinger, og vælg derefter Vis alternative emner. Du viser standardemnerne igen ved at trykke på VO-Kommando-mellemrumstast for at åbne menuen Handlinger og derefter vælge Vis standardemner.